Baby-led weaning øger ikke risikoen for fejlsynkning i overgangsperioden

Nyt studie slår fast: der er ikke øget kvælningsrisiko forbundet med baby-led weaning (BLW), praktiseret med visse sikkerhedsforanstaltninger*  

Verdens første randomiserede studie (læs beskrivelsen af studiet i næste afsnit) som sammenligner børn der spiser selv, med børn der bliver madet, har kortlagt antallet af fejlsynkninger og sammenlignet de to grupper. Undersøgelsen viste at der ikke, på noget tidspunkt i det første leveår, var forskel i hyppigheden af kvælningsepisoder, i Danmark ofte kaldet fejlsynkninger, mellem de to grupper1.
Forekomsten af fejlsynkninger og aktivering af brækrefleksen, blev vurderet via spørgeskema, som forældrene udfyldte da deres børn var syv, ni og 12 måneder samt daglige noter de lavede, da børnene var seks og otte måneder. I alt blev komplet data samlet for 162 børn.

Kun det andet studie i verden
En af årsagerne til, at Sundhedsstyrelsen i Danmark, på nuværende tidspunkt, ikke kan anbefale baby-led weaning, er manglende forskning i kvælningsrisikoen forbundet med metoden. Kun ét studie har tidligere sammenlignet forekomsten af såkaldte fejlsynkninger; de situationer, hvor barnet får sunket maden forkert, så det ender i luftrøret og det potentielt kan udvikle sig farligt.
Det tre år gamle studie fra New Zealand2 fandt ingen øget risiko for fejlsynkning med BLW i forhold til skemadning. Nu kommer det såkaldte BLISS-studie, også fra New Zealand, altså frem til samme resultat.

I BLISS-studiet er forældre til 200 børn blevet tilfældigt udvalgt til enten at praktisere en modificeret form for BLW kaldet BLISS (Baby-Led Introduction to SolidS) eller almindelig overgangskost. Børnene blev derefter fulgt igennem to år. Studiets formål var at undersøge, hvordan en baby-led tilgang påvirker forekomst af overvægt, jernstatus, vækst og kvælningsrisiko.
Resultaterne fra studiet er begyndt at komme og det nyeste viser altså, at der ikke, som mange ellers frygter, er større risiko for en fejlsynkning hos et barn der spiser selv end hos et barn der bliver madet.

I studiet har man kigget på både ”gagging” og ”choking”. At et barn ”gagger” betyder at barnets brækrefleks bliver aktiveret. Det er ikke en fejlsynkning, men en refleks hos barnet, som beskytter mod at få mad for langt tilbage i munden. Noget der altså vil ske for at undgå en evt. fejlsynkning; Barnet er altså ikke ved at blive kvalt. Du kan se, hvordan det ser ud, når brækrefleksen bliver aktiveret her. Brækrefleksen vil især blive aktiveret i den periode, hvor barnet er ved at vænne sig til og lære at have rigtig mad i munden.
Da børnene var seks måneder gamle var der signifikant flere episoder med en aktiveret brækrefleks i BLISS-gruppen sammenlignet med børnene der fik skemad. Dette var dog, ikke overraskende, lige omvendt da børnene var blevet otte måneder gamle. Det viser, at børn der spiser selv, hurtigt lærer at håndtere maden i munden. Børn der bliver madet skal først senere til at tilegne sig samme evner.

Fejlsynkning er ikke ualmindeligt i overgangsperioden
I både BLISS- og kontrolgruppen havde 35% oplevet at deres børn havde fejlsunket (defineret som at barnet hostede, gispede eller blev helt stille) enten mad eller væske.
Kun tre af fejlsynkningerne havde været så alvorlige at barnet efterfølgende var blevet tilset af en læge. To børn havde fået mælk i den gale hals og det tredje barn var i BLISS-gruppen: her havde en forælder puttet mad i munden på barnet. Det var klart imod de retningslinjerne forældrene havde fået og imod retningslinjerne for BLW generelt.
Kun 23% af alle fejlsynkningerne involverede mad fra studiets liste over fødevarer som anses for at være forbundet med en øget kvælningsrisiko. Studiet viser altså også klart, at en kvælningsepisode kan involvere en bred vifte af forskellige fødevarer og endda væsker. Studiets forskere konkluderer derfor også, at det ikke er muligt at undgå alle fødevarerelaterede kvælningsrisici, uanset hvordan man introducerer mad i overgangsperioden.
Forskerne bag studiet understreger dog, at det er vigtigt at forældre, uanset metode, følger de sikkerhedsprincipper der blev givet til forældre i BLISS-gruppen*, og at alle lærer at håndtere en eventuel kvælningsepisode.

*Forældre i BLISS-gruppen blev bl.a. instrueret i at kun at tilbyde blød mad (defineret som mad der er tilberedt, så det kan moses mellem tungen og ganen), altid lade barnet selv tage mad i munden, tilbyde mad i stykker større end barnets hånd og kun tilbyde mad når barnet sad ret op (altså ikke tilbagelænet).

1Fangupo, L. J., Heath, A.-L. M., Williams, S. M., Erickson Williams, L. W., Morison, B. J., Fleming, E. A., … Taylor, R. W. (2016). A Baby-Led Approach to Eating Solids and Risk of Choking. Pediatrics, 138(4). http://doi.org/10.1542/peds.2016-0772

2CAMERON, S.L., TAYLOR, R.W. and HEATH, A.L., 2013. Parent-led or baby-led? Associations between complementary feeding practices and health-related behaviours in a survey of New Zealand families. BMJ open, 3(12), pp. e003946-2013-003946

Her kan du se Falcks video om 1. hjælp til småbørn der har fået noget galt i halsen

FacebookTwitterGoogle+Share

Der kommer ikke meget “rigtig mad” i maven

Nyt studie viser at børn der bliver madet med grød, næsten udelukkende får energi fra modermælk eller erstatning i starten af overgangsperioden

En er de ting der ofte bliver sat spørgsmålstegn ved, når man praktiserer BLW, er om børn på kun seks måneder er i stand til at spise mad nok selv. Mange mener, det er bedre at give mos eller grød, for at være sikker på, at barnet får noget indenbords.
Men at du mader dit barn, er ikke nogen garanti for, at han spiser en masse. Det viser et nyt studie fra New Zealand.

At spise skal læres – både med ske og uden
Småbørns maver er små, og på samme tid har de har brug for ca. tre gange så meget energi/kg. kropsvægt som et voksent menneske. Derfor har de brug for energitæt mad; mad med masser af fedt i.
Baby-led weaning bliver ofte kritiseret, netop fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved, om børn der selv spiser, er i stand til at indtage den mængde mad, de har behov for. Det kræver nemlig en del motoriske færdigheder og god koordination at tage fat i mad, føre det op til munden, tage en bid, tygge og sluge det. Alle de færdigheder skal BLW-børn øve sig på, før maden på et tidspunkt ender i maven. Mens disse nye evner bliver udviklet og styrket, får BLW-børn de kalorier de har brug for gennem mælken. Men er det nok? Har de brug for større mængder mad, end det de har evner til selv at spise?

Den generelle opfattelse er, at børn der bliver madet i høj grad får dækket deres behov for energi igennem den mad, de bliver madet med. Men hvor meget mad spiser børn der bliver madet egentlig? Netop det spørgsmål har man søgt svar på som en del af et større studie fra New Zealand. Studiet sammenligner børn, som følger en modificeret udgave af baby-led weaning (BLISS – Baby-led introduction to SolidS) med børn, der på traditionel vis bliver skemadet.
I denne undersøgelse fokuserede man på børnene i kontrolgruppen, altså de børn der fik skemad. Da børnene var syv måneder gamle, analyserede man deres energiindtag fra mos og grød.
Såkaldt ”rigtig mad” i form af grød, frugt- og grøntsagsmos, udgjorde kun fire procent af børnenes daglige energibehov1. Børnene, der var blevet madet i omkring to måneder, spiste altså stadig kun meget små mængder af den mad, de blev madet med. Hele 96 procent af energibehovet blev stadig dækket af deres mælkeindtag.

Studiet viser, at det ofte er særdeles overvurderet, hvor meget mad børn der bliver madet rent faktisk spiser. Med den viden i baghovedet, kan du roligt lade dit barn spise selv.

Husk at servere mad med jern og C-vitamin
Selvom mos og grød kun udgjorde en meget lille del af børnenes indtag af kalorier og protein, var den lille mængde rigtig mad, dog et vigtigt tilskud for at dække børnenes behov for jern (10%) og C-vitamin (11%).
Forskerne bag studiet konkluderer derfor, at forældre der ikke mader deres børn, skal være opmærksomme på at tilbyde fingermad der indeholder jern og C-vitamin.

Især jern er vigtig for børn i overgangsperioden og C-vitamin hjælper kroppen til bedre at optage jern fra vegetabilske kilder.
Jernholdige grøntsager, kød og C-vitaminholdig frugt og grønt er en vinderkombination når det kommer til optimal optagelse af jern. Hvis mor spiser mere C-vitamin, øger det i øvrigt også indholdet af vitaminet i modermælken.

De foreløbige resultater fra BLISSstudiet i New Zealand er noget af det, der er med i 2. udgave af bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Heri kan du f.eks. også finde oversigter med inspiration til jern- og C-vitaminholdige fødevarer.
Bogen udkommer d. 30.8.2016.

  1. Flett, E. (2016). What is the role of pureed foods in the diets of infants in the complementary feeding period? (Thesis, Master of Dietetics). University of Otago

 

FacebookTwitterGoogle+Share

Ny udgave af ”Jeg kan godt selv” til salg

Inden sommeren er gået har vi solgt 1.000 eksemplarer af bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Og nu udkommer vi med en 2. udgave af bogen

Vi tillader os at føle os heldige og kalde vores bog en succes. 1.000 solgte eksemplarer af en selvudgivet bog om noget der vist godt kan kaldes en niche. Det er super fedt og tak til alle vores glade læsere.
Baby-led weaning er, siden vi udkom med bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”, blevet mere udbredt i Danmark.
Vi har fortalt om metoden i diverse medier og Sundhedsstyrelsen omtaler den i de nyeste retningslinjer om mad til spædbørn. I forbindelse med større kendskab til metoden, opstår der også flere spørgsmål. Der er kommet mere relevant forskning på området. Derfor har vi de sidste måneder arbejdet på at lave en opdateret udgave af bogen.

Flere sider og mere viden
Vi har tilføjet godt 40 sider. Der er kommet flere billeder i, men også mere viden. 2. udgaven indeholder blandt andet:

  • Ny relevant forskning i kost til småbørn og specifikt baby-led weaning
  • Flere film med BLW-forældre, som deler deres valg, oplevelser og erfaringer
  • Oversigter over f.eks. frugt og grønt i sæson og jernholdige fødevarer
  • Yderligere forklaringer omkring allergier og fejlsynkning
  • Vigtig viden om dit barns naturlige spiseudvikling, og hvordan du støtter fremtidige sunde spisevaner

Denne opdaterede udgave forholder sig selvfølgelig også til de nyeste officielle anbefalinger om mad til småbørn fra Sundhedsstyrelsen.

Vores grafiker har kæmpet sig igennem de mange ændringer og tilføjelser, og vi synes, vi har fået en endnu mere flot og indbydende bog ud af det.

Ny forside

Smugkig på den næsten færdige forside til 2. udgave af bogen

Et smugkig på den næsten færdige forside til 2. udgave af bogen

Det er vigtigt for os, at du kan se forskel på, om det er 1. eller 2. udgave af bogen du støder på. Derfor har vi lavet en ny forside til den. Vi har fået taget et nyt billede og lavet lidt om på designet. Det er stadig samme stil, men nu kan du nemt se, hvilken bog du står med i hånden.

Lageret af 1. udgaven er tømt og den nye bog er på vej i trykken. Hvis du vælger at købe den nu, kan du få den til en særlig intropris. Vi sender den afsted så snart vi har fået bøgerne ud af trykken (forventet medio august).
Vi arbejder på at få flere forhandlere rundt i hele landet, så du også kan gå i en butik nær dig og købe den, i stedet for at vente på PostNordens levering.

 

FacebookTwitterGoogle+Share

Så er der mad

Om at starte op og genopleve baby-led weaning som andengangsmor

Det første måltid er så spændende: Hvad skal vi spise og hvordan vil barnet reagere på det? Jeg kan stadig tydeligt huske min søns første BLW-måltid for tre år siden. Min datters derimod er jeg virkelig i tvivl om. Og det er kun cirka to måneder siden vi startede.
Her anden gang, har det været en oplevelse med meget mindre sansning for os, men med en meget større familiefølelse og selvfølgelighed. Selvfølgelig skal hun sidde og spise sammen med os andre. Selvfølgelig skal hun have det samme at spise som os. Selvfølgelig. Vi er jo en familie.
Inden hun startede på at spise, fik vi fat i et spiseforklæde (som selvfølgelig er one-size, til meget store børn…nok nærmere str. ni måneder end seks måneder), farmor fik en stak gamle håndklæder med hjem, som hun forvandlede til lange hagesmække, vi fik fat i et stoleunderlag i plastik, til at lægge under hendes stol og så var vi i IKEA og købe en ordentlig omgang vaskeklude.

20160510_084404292_iOS 20160510_084559204_iOS

To helt forskellige BLW-børn
Allerede fra starten kunne vi se, at vores datter var rigtig hurtig og god til at sluge maden. Vi har haft nogle enkelte episoder, hvor brækrefleksen har været aktiveret; f.eks. ved en for stor bid mad, skind fra blødgjort æble eller en lang strimmel kål.
Allerede efter hendes første måltider gik der tre dage, inden hun havde afføring. Maven var tydeligvis blevet udsat for andet end den modermælk, den var vant til. Vi så rester af maden i bleen og som tiden gik blev hendes afføring tydeligt tykkere og lugten anderledes. Vores datter har været super hurtig til at begynde at spise. Vores søn var lang tid om det. Han havde en meget aktiv brækrefleks og i mange uger kom maden bare ud af munden på ham igen. Han begyndte først at sluge maden efter han havde lært at tygge. Vores datter sluger allerede og er først lige begyndt at træne at tygge.

Jern er andet end kød
En af grundene til, at det er vigtigt at begynde med at give andet end modermælk når barnet bliver seks måneder er, at de jerndepoter hun havde med fra fødslen er ved at være brugt op. Og der er ikke jern nok i modermælken til at dække hendes stigende behov for jern. Men vores datter er ikke umiddelbart særlig vild med kød. Hun spiser det måske et par gange om ugen, men ellers overser hun det næsten til måltiderne. Så vi prøver også at give hende andre jernholdige fødevarer: kikærter (hele eller som hummus), tørrede abrikoser, æg, grønne bønner og broccoli…vi prøver lidt af hvert, og så spiser hun for det meste groft brød, som også indeholder en del jern. Vi er opmærksomme på at servere jernholdige fødevarer for hende, og prøver så at stole på, at hun selv er i stand til at variere sin kost og få dækket sine forskellige behov.

Spiser med når hun er frisk
Vi sidder alle ved bordet og deler måltiderne nu. Det er fantastisk og storerbror synes, det er virkeligt sjovt, når lillesøster ”smider med maden”.
Nogle dage bliver det til fire eller fem måltider på en dag, andre gange bliver det kun til to. Det hele afhænger af hendes dagsform; hvor frisk hun er, når der skal mad på bordet. Nogle gange har hun slet ikke ro til at sidde og spise, og så kommer hun ned på gulvet, mens vi andre spiser færdigt.
Vi hygger os med maden, hun smager på så mange forskellige ting og det er bare så fantastisk, at få mulighed for at følge sit barns madeventyr endnu en gang.


I filmen her har hun været igang med at spise i godt en uge.

FacebookTwitterGoogle+Share

Slip kontrollen – stol på baby

Baby-led weaning giver barnet kontrollen og beder dig stole på dit barn. Det er lettere sagt end gjort

Får han nu nok at spise? Er mælken nok til at mætte ham? Når han vågner om natten, er han så sulten?
Omgivelsernes spørgsmål og dine egne bekymringer kan skabe en masse usikkerhed blandt forældre. Hvad enten du vil praktisere BLW, allerede er i gang med BLW eller er gået den traditionelle vej med grød og mos er det vigtigt at føle sig tryg ved, at guldklumpen får nok at spise.
Selvfølgelig skal de små ikke fejlernæres. Men de kan altså meget mere selv, end vi måske går og tror.

Den naturlige udvikling og instinkter
Børn lærer ikke at gå fra den ene dag til den anden. De begynder at møve sig rundt på maven, forlæns eller baglæns. De kommer mere op og får kravlet, træner balancen ved at stå og holde fast i stoleben og bordkanter og en dag tager de deres første små skidt – og falder på bagdelen. Det kræver træning, men de lærer det. Det er en naturlig og instinktiv udvikling for de små. Sådan er det også med at lære at spise.
Et lille barn kan ikke finde ud af at spise, bare fordi du sætter en tallerken med mad foran ham. Og han lærer ikke at spise, fordi du mader ham med en ske. Han skal træne sin motorik til at samle maden op, koordinere at få den ind i munden, lære at tygge og sluge – og ikke mindst: lære, at mad også kan gøre ham mæt.
Baby-led weaning lader barnet gennemgå hele denne læringsproces uden stress og med tryghed og sikkerhed for, at han får sit behov for næring dækket igennem modermælk/erstatning. Mens barnet lærer at spise, får han nemlig stadig flaske/bliver ammet når han efterspørger det. Det handler ikke om, at skifte mælken ud med et måltid mad, men om at give ham en god oplevelse og en tryg og sjov start på livet med rigtig mad.
Både modermælk/erstatning er meget fedt, mætter godt og giver en god base for at udforske rigtig mad stille og roligt. Hvis du giver grød og mos, er ekstra fedtstof nødvendigt, fordi du ofte vil forsøge at erstatte et mælkemåltid med et grødmåltid. Det er ikke målet og pointen ved BLW. Du skal lade barnet styre overgangen og selv skære ned på mælkemåltiderne. Så længe du stadig ammer/giver flaske er det ikke nødvendigt at tilsætte ekstra fedtstof til maden. Men når barnet med tiden skærer ned, skal du selvfølgelig være opmærksom på, at der er nok fedtstof i det du serverer for dit barn.

Dagmar på 10 måneder får lov til selv at spise

Dagmar på 10 måneder får lov til selv at spise – og nyder det!

Giv slip og nyd det
Bekymringer og stress i forældrene ved middagsbordet kan også smitte af på barnet og skabe en uønsket negativ stemning, som kan påvirke barnets oplevelse af maden. Hvis du derimod hygger dig, vil dit barn også synes det er sjovt.
De fleste synes, det er fantastisk at følge barnets udvikling og mødet med maden. Det er en sjov tid; hvordan reagerer han på smagen af guacamole? Hvad siger han mon til fiskefrikadeller og remoulade?
Men før du rigtig kan nyde den periode, er det vigtigt, at du giver slip og stoler på dit barn: Lyt til hans signaler og giv ham mælk, når han er sulten. Stol på at han kan sige til; han har gjort det de første mange måneder af sit liv, hvorfor skulle det pludselig forandre sig?

FacebookTwitterGoogle+Share

Smag for livet

Den ene forfatter til bogen ”Jeg kan godt selv” forsker lige nu i smagsudvikling og udvikling af børns madpræferencer på Københavns Universitet

Logo til Smag for livetPatricia DeCosta afsluttede sit kandidatstudie i human ernæring, med speciale i børneernæring, for knapt et år siden. Siden har hun medudgivet den eneste danske bog om baby-led weaning og nu sidder hun som forskningsassistent på forsknings- og formidlingsprojektet Smag for Livet.
Smag for livet er et projekt om smag, børn, læring, gastrofysik og madlavning. Følg med på smagforlivet.dk eller på facebook . Der er megen interessant information og inspiration at hente fra projektets hjemmeside.

Patricias ansættelse er ved Sensorik og forbrugervidenskab, på Institut for Fødevarevidenskab. Her er det hendes opgave at samle al relevant forskning omkring udviklingen af smagspræferencer til et videnskabeligt review, skrive det sammen til en forældre-venlig håndbog plus at lave interviews med forskellige eksperter og erfaringspersoner.

I Smag for Livet er der flere pointer, som netop læner sig op ad værdisættet i baby-led weaning. Et tip mod kræsenhed lyder f.eks. at du godt må lege med maden!
Læs mere om Smag for Livets tips imod kræsenhed her.

 

FacebookTwitterGoogle+Share

BLW- og skebørn sammenlignes i New Zealand

Et New Zealandsk studie følger 200 børn for at se på overvægt, jernstatus, vækst og evnen til selv at regulere mængden af mad. De første resultater er netop kommet

Hvad er egentlig forskellen på BLW- og skemadede børn? En gruppe forskere på University of Otago i New Zealand, følger 200 børn igennem to år, for at se på, om BLW medfører bedre selvregulering af energiindtag og forhindrer udviklingen af overvægt uden uhensigtsmæssigt at påvirke jernstatus og vækst. De første delresultater af studiet er lige blevet offentliggjort1.

En specialestuderende på det New Zealandske Universitet har set på, hvad børnene spiste, hvor meget energi og hvilke næringsstoffer der var i maden. De 123 børn i undersøgelsen var 12 måneder gamle.
Børnene der spiste selv og børnene der blev madet indtog samme kombination af næringsstoffer. Det er opsigtsvækkende fordi, det netop viser, at børn sagtens selv kan regulere og dække deres behov for vitaminer og mineraler, uden en forælder der kontrollerer og styrer, hvad de skal spise. Derudover viste resultaterne at BLW-børnene (i studiet kaldet BLISS-gruppen (Baby-Led Introduction to SolidS) blev eksponeret mere for ikke-søde grøntsager, protein der ikke kom fra kød og for mad med mere ”klumpet konsistens”. Derimod blev de mindre udsat for salte fødevarer, sammenlignet med kontrolgruppen. BLW forældre bekymrer sig ofte over, hvor meget salt deres børn bliver udsat for, fordi de får familiens mad serveret fra starten. Derfor var det meget overraskende, at det faktisk er skemadede børn, der får mest salt i deres mad.

Det første af sin slags
I tidligere studier af BLW, har man fundet testpersoner/-børn ud af en gruppe der allerede praktiserede BLW. Studiet i New Zealand er helt anderledes. Det nye studie er et såkaldt RCT (Randomized Controlled Trial), hvilket betyder, at alle børn/forældre er tilfældigt udvalgt, og altså ikke forældre der på forhånd har haft en præference om at praktisere BLW eller ej. Der er to grupper af børn: 100 hvis forældre er blevet instrueret i at følge en modificeret udgave af BLW* og 100 hvis forældre følger en normal overgangskost med mos og grød. Børnene bliver fulgt igennem de første to leveår.

Ved denne første sammenligning af de to grupper, er det også kommet frem at BLW/BLISS-børnene blev fuldammet i længere tid (gennemsnitligt 24 uger mod 17 uger i kontrolgruppen) og at flere fortsat ammede ved etårsalderen end i kontrolgruppen. WHO og internationale børneernæringseksperter anbefaler fuldamning i 26 uger og supplerende amning op til toårsalderen. Derudover blev børnene i BLISS gruppen introduceret til fast føde senere, og var mindre tilbøjelige til at blive tilbudt kommerciel babymad.

Ingen forskel på kræsenhed
I gruppen af etårige børn, fandt den specialestuderende ingen forskel på børnenes accept af forskellige fødevarer. BLW-børnene var dog generelt eksponeret for en bredere vifte af smag og teksturer end kontrolgruppen og havde tendens til i lidt højere grad at acceptere ”klumpede” fødevarer.
Studiet konkluderer, at det stadig er uvidst, hvordan børnenes fødevarevalg vil blive senere i barndommen. Det er nemlig ikke overraskende, at både BLW- og skemadede børn er interesserede i nye fødevarer ved 12 måneder. I den alder er børn nemlig stadig meget åbne for nye smagsoplevelser.
Det er først i løbet af børnenes andet leveår, de bliver konsekvent mere mistroiske overfor nye og ukendte madvarer. Denne fase kaldes den neofobiske fase og er en helt naturlig del af sunde børns udvikling. Ud fra princippet om, at ukendt mad i store mængder kan være farligt har forsigtigheden omkring nye fødevarer beskyttet fortidens små børn imod at blive syge af at spise potentielt giftig mad eller farlige planter.
Der er dog også et forbehold i spørgsmålet om kræsehed, som ligger i den måde studiet er bygget op på; Forældrene er bare blevet spurgt om deres børn kunne lide nogle forskellige fødevarer f.eks. broccoli, tomat og kylling – i en ikke defineret form/konsistens. Hvis børn er vant til at få forskellige madvarer pureret vil accepten af dem givetvis være ret høj. Problemet er, at andre studier viser, at accept af grøntsagsmos ikke nødvendigvis fører til accept af grøntsagen i dens hele form (den form barnet senere forventes at spise). Én undersøgelse viste, at når et barn får en ny frugt- eller grøntsagemos øger det barnets accept af andre fødevarer fremstillede på samme måde; altså andre purerede grøntsager eller frugter. Men det påvirkede ikke barnets accept af den samme frugt eller grøntsag serveret på en anden måde f.eks. let blendet eller klumpet2
Det er altså sådan, at børn der har fået blendet og most mad, faktisk skal lære at spise og blive fortrolige med alle fødevarerne igen, når de skal til at spise rigtig mad. Her har BLW-børn den klare fordel, at de fra start kender og spiser som resten af familien.

BLISS-studiet vil undersøge børnene igen når de er 2 år gamle. Her bliver det rigtigt interessant at se, hvordan introduktionen af mad har påvirket de forskellige børns accept af forskellige fødevarer.

* Forældre i BLISS-gruppen blev instrueret i at kun at tilbyde blød mad der ikke udgjorde en kvælningsrisiko og de modtog aldersspecifik rådgivning omkring fødevarer med høj kvælning risiko. Derudover blev forældrene instrueret i at til at tilbyde energitætte og jernholdige fødevarer ved hvert måltid.

  1. Brittany Jane, M. (2015). Does a ‘baby-led’ approach to complementary feeding have an impact on intake of selected nutrients, food preference and food variety in 12 month old infants? (Thesis, Master of Science). University of Otago. Permanent link to OUR Archive version: http://hdl.handle.net/10523/5736
  2. Birch LL, Gunder L, Grimm-Thomas K, Laing DG. Infants’ consumption of a new food enhances acceptance of similar foods. Appetite. 1998;30(3):283-295.)

Link til BLISS-studiet

FacebookTwitterGoogle+Share

Tredje oplag er lykkens…

2. oplag af ”Jeg kan godt selv” er næsten udsolgt. Knap 700 bøger ligger nu i de danske hjem, og vi har netop bestilt 300 nye

”Vi kan sikkert sælge knap 900 bøger på et år,” sagde forlagsredaktøren.
Da vi i 2014 holdt møder med forskellige forlag om mulighederne for at få en dansk bog om baby-led weaning udgivet, var der lidt usikkerhed om emnet og salgsmulighederne. BLW er endnu ikke et velkendt begreb i den brede befolkning. Så flere forlag var simpelthen i tvivl om, om de kunne sælge nok bøger på et år, til at det kunne løbe rundt for dem. Èt forlag nævnte konkret, at 900 bøger ikke var nok.
Nu har vi solgt 700 bøger udgivet udenom forlag. Uden forlagets distributions- og PR-kanaler. Og vi håber selvfølgelig på et sælge flere i løbet af de næste måneder. Derfor har vi netop bestilt et 3. oplag. 300 nytrykte bøger der er klar til at komme ud til madglade babyer i hele Danmark i løbet af de næste måneder.

Vil du købe bogen kan du gøre det her. Bogen forhandles i øvrigt i flere forskellige butikker efterhånden. Der er en oversigt over forhandlere på vores hjemmeside.

Vi er stolte
Det har været en spændende tid siden de første møder med forlag. Både at komme frem til, at vi selv ville udgive bogen, at skrive bogen og få den redigeret, taget billeder osv. Og siden den er udkommet har det været fantastisk at følge med i bestillinger både direkte fra forældre, igennem boghandlere og fra landets biblioteker.
Ikke mindst har det været virkeligt sjovt og interessant at være med til at udbrede kendskabet til baby-led weaning igennem landets medier. Vi har blandt andet været på landsdækkende tv, i lokalradio og i landets største magasin for forældre. Vi er stolte af både bogen og diverse omtale.
Vi vil arbejde videre for mere omtale og yderligere udbredelse af BLW-metoden, men de næste måneder bliver det på let nedsat blus da Lærke (som du måske kan se på indslaget fra Go’Morgen Danmark) skal være mor igen til oktober og Patricia netop har startet nyt arbejde på Københavns Universitet (mere om det snart).

 

FacebookTwitterGoogle+Share

Små børn sover ikke bedre på hirsegrød og kartoffelmos

Nyt studie gør op med fordommen om at ”rigtig mad” hjælper børn til at sove igennem om natten. De fleste børn vågner bare.

Myten om, at helt små børn skal kunne ”sove igennem” efter få måneders liv, i en ny overvældende verden, lever i bedste velgående. Mor og far er trætte. Det er hårdt at blive vækket flere gange hver nat. Bedsteforældre, venner eller sundhedspersonale fortæller dig, at: – Hun er sulten. Giv hende noget grød, så skal hun nok sove bedre.
Du havde egentlig besluttet at følge anbefalingerne og vente med at introducere mad til omkring seks måneder, men hvad nu, hvis de har ret?
Et netop offentliggjort britisk studie med mere end 700 mødre, har set på sammenhængen mellem opvågning om natten og introduktion af fast føde1,2. Ud af de havde kun seks procent, ventet til barnet var et halvt år med at starte på andet mad end mælk.

Myten bliver punkteret
Opfattelsen af at barnet er sulten eller urolig, og har brug for mere end bryst/modermælkserstatning er ofte grund til, at mødre introducerer fast føde lang tid før barnet er 26 uger gammel. Men den nyeste forskning viser, at det ikke hjælper på nattesøvnen at begynde at made med kartoffelmos eller hirsegrød.

Hyppig eller uregelmæssig efterspørgsel på mælk, opvågning i løbet af natten, perioder med gråd og et ”uroligt barn” er helt normal adfærd for spædbørn. Adfærden bliver desværre misfortolket som vanskelig og noget som skal reguleres, f.eks. ved introduktion af fast føde. Men udfasning af mælk og introduktion af mad er ikke løsningen på ”problemet”. Det britiske studie viste nemlig, at mere end tre ud af fire spædbørn vågnede om natten. Og det var helt uafhængigt af, hvad barnet fik at spise. Studiet viste nemlig også, at børn der fik fast føde ikke vågnede mindre, end børn der stadig kun fik bryst eller erstatning. Selvom spædbørn, der fik mere mælk eller faste føde i løbet af dagen var mindre tilbøjelige til at spise om natten, var de altså ikke mindre tilbøjelige til at vågne. Studiet fandt i øvrigt heller ingen forskel på, om barnet blev ammet eller fik flaske.

Så er der en lille baby, som forstyrrer jeres nattesøvn, er det bare sådan det er at være forældre. Hun vokser fra det med tiden. Næste gang hun vågner, så vid at du har et helt normalt barn og giv hende et kys.

  1. Brown A, Harries V. Infant sleep and night feeding patterns during later infancy: Association with breastfeeding frequency, daytime complementary food intake, and infant weight. Breastfeeding Medicine. 2015.
  2. Brown A, Rowan H. Maternal and infant factors associated with reasons for introducing solid foods. Maternal & child nutrition. 2015.
FacebookTwitterGoogle+Share

Når barnet skal spise selv

I Danmark mader vi vores børn. En ny metode der hedder baby-led weaning (BLW), hvor barnet selv styrer overgangen fra mælk til mad, vinder dog frem. Bekymringer omkring metoden lyder især, at barnet ikke får næring nok. Men hvis du netop lader barnet styre, er der ingenting at være bekymret for. Faktisk understøtter BLW-metoden netop alt det vi ved, fremmer sunde spisevaner.

Den lille baby ligger hos mor og sutter lystigt på flasken eller brystet. Både modermælk og erstatning er sammensat, så det dækker alle behov hos det lille barn. Men når barnet bliver seks måneder, er det nødvendigt, at barnet får andet end mælk, og diæten skal nu suppleres med rigtig mad. Traditionelt har det betydet, at mor eller far mader barnet med grød eller mos tilsat ekstra fedtstof. Men alternativet baby-led weaning (BLW) vinder frem i hele verden, og er også blevet en del af mange danske børnefamiliers hverdag.

Fedt er god energi
Vores børn har meget små maver, men et stort behov for energi til at vokse, udvikle sig og udforske verden. Der er mest energi i fedt, og derfor er det vigtigt, at de får nok fedtstof. Hvis du fylder den lille mave med kartoffel-gulerodsmos, er det derfor essentielt, at du husker at tilsætte olie, smør, modermælk eller erstatning. Baby-led weaning metoden tilbyder en anden løsning: Lad barnet få sin energi fra modermælk eller erstatning, og derefter selv gumle på en kogt gulerod og en braset kartoffel. Barnet vil aldrig fylde sin mave så meget med kartoffel og gulerod, at han ikke kan ”spise” sin mælk. Men han får lov at smage på maden og selv opleve, at mad stimulerer både syns-, smags-, lugte- og følesansen, vækker hans nysgerrighed og træner hans motorik.

De kan godt selv
Baby-led weaning betyder at lade barnet styre overgangen fra mælk til mad selv. Som forældre skal vi altså ikke bestemme hvad, hvornår og hvor meget børnene skal spise, men vi skal lade børnene selv finde vej fra amning/flaske til fulde måltider af rigtig mad. Små børn er gode til selv at regulere, hvor meget de har behov for at spise: Hvis de får meget fed mad, skærer de automatisk ned på mængden af mælk[1]. BLW-barn med rørægDet er denne evne BLW er baseret på, og derfor du kan stole på, at dit barn selv kan finde vejen fra mælk til mad uden at mangle noget. Sundhedsplejersker taler tit om, at du skal give dit barn energiberiget mad, og at det er svært, hvis barnet ikke får mos og grød. Men BLW-børn bliver netop ikke madet med en masse grød, som fylder maven og fortrænger det mest kalorieholdige du kan tilbyde dit barn; modermælk (50 procent at kalorieindholdet i brystmælk kommer fra fedt). BLW-børn får rigeligt med næring. Et britisk studie med flere end 700 børn, fandt ingen vægtforskel på BLW-børn, og børn der havde fået skemad, i det første leveår. Selvom BLW-børnene havde fået dækket langt større dele af deres kalorieindtag fra brystmælk/flaske, end børnene der var blevet madet, voksede de altså stadig som de skulle[2].

Omkring seksmånedersalderen begynder børn at kunne sidde og selv holde hovedet. De kan samle mad op og tage det i munden og på den måde begynde at udforske, hvad mad er. Der findes stadig ingen kobling mellem mad og mæthed i deres hjerne, men de kan godt selv udforske og opleve maden. Netop i denne alder vil børnene også være meget interesserede i selv at få lov, nu de endelig kan noget selv, efter mange måneder på ryggen, hvor de har været dybt afhængige af mor og far. Som forældre skal vi sætte rammerne for et måltid med nærende og spændende mad, positive oplevelser og sørge for at barnet er mæt af modermælk eller erstatning. Vi behøver ikke tage kontrol over børnenes forhold til mad.

Børn der får lov at spise selv, er mindre overvægtige end børn der bliver madet

Børn der får lov at spise selv, er mindre overvægtige end børn der bliver madet

BLW-børn er mindre overvægtige og mindre kræsne
Efter BLW er blevet udbredt rundt omkring i verden, er ernæringseksperter også begyndt at forske i hvad metoden betyder for børnenes vægt og deres forhold til mad. Forskerne har fundet, at BLW-børn ikke er i større risiko for undervægt, end børn der bliver madet [2]+[3] faktisk har man fundet, at BLW-børn har bedre appetitregulering og mindre risiko for overvægt[3].

Man har også fundet ud af, at børn der får lov at spise selv, er mindre kræsne og mere nysgerrige på ny mad, end børn der er blevet madet[3]. BLW-børn oplever fra starten at være en del af familiens måltid, forældrene er mindre stressede og bekymrede omkring børnenes madindtag og dermed får børnene et mere afslappet og positivt første møde med mad[2].

Risikoen for fejlsynkninger (hvor barnet får maden i luftrøret og ikke spiserøret) er selvfølgelig meget vigtig at være opmærksom på. Du må aldrig lade dit barn sidde alene med maden. Men at du mader dit barn, fjerner ikke risikoen for fejlsynkning. I New Zealand har man sammenlignede forekomsten af ”gagging” (aktivering af brækrefleksen – læs om brækrefleksen) og kvælningsepisoder mellem BLW-børn, og børn der blev madet, og der var ingen forskel på antallet af tilfælde i de to grupper[4]. Dette studie viser, at man kan opleve episoder med enten en aktiveret brækrefleks eller en reel fejlsynkning, uanset om man praktiserer BLW eller mader sit barn.

Kan man kombinere BLW med skemad?
Du kan godt lade dit barn spise fingermad fra familiens måltid, samtidig med at du mader ham med mos og grød. At kombinere er dog ikke baby-led weaning.
Baby-led betyder babystyret. Så snart mor eller far ske-mader moset mad tilsat ekstra kalorier, vil barnet skære ned på mælkeindtaget og vil så være afhængig af forældrenes hjælp til, at få dækket sit behov for næring. Det er ikke længere barnet selv, som lige så stille erstatter mælk med den mad, han bliver bedre og bedre til selv at spise.
Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, at børn ammes frem til de bliver et år – og gerne længere. Forskning har vist, at BLW-børn ammer længere end børn der bliver madet[5]. Mange der mader deres børn med mos/grød tilsat fedtstof, vil opleve at barnet begynder at skære ned på amningerne. Dermed falder mælkeproduktionen, barnets behov for næring fra mosen stiger, og efterhånden vil amningen helt stoppe. Den evne som BLW netop udnytter til selv at lade barnet styre overgangen, bliver det der betyder, at amningen for mange stopper inden barnet er et år. Der er simpelthen ikke efterspørgsel på modermælk længere, og det gør det rigtig svært at lave en kombination af skemad, fingermad og fortsat amning.

Så lad bare børnene – de kan godt selv.

(BLW er selvfølgelig kun for raske og normalt udviklede børn)

[1] COHEN, R.J. and BROWN, K.H., 1994. Effects of age introduction of complementary foods on infant breast milk intake, total energy. Lancet, 344(8918), pp. 288

[2] BROWN, A. and LEE, M., 2011. Maternal control of child feeding during the weaning period: differences between mothers following a baby-led or standard weaning approach. Maternal and child health journal, 15(8), pp. 1265-1271

[3] BROWN, A. and LEE, M.D., 2013. Early influences on child satiety-responsiveness: the role of weaning style. Pediatric obesity, (Online Version, ahead-of-print)

[4] CAMERON, S.L., TAYLOR, R.W. and HEATH, A.L., 2013. Parent-led or baby-led? Associations between complementary feeding practices and health-related behaviours in a survey of New Zealand families. BMJ open, 3(12), pp. e003946-2013-003946

[5] TOWNSEND, E. and PITCHFORD, N.J., 2012. Baby knows best? The impact of weaning style on food preferences and body mass index in early childhood in a case-controlled sample. BMJ open, 2(1), pp. e000298-2011-000298. + BROWN, A. and LEE, M., 2011a. A descriptive study investigating the use and nature of baby-led weaning in a UK sample of mothers. Maternal & child nutrition, 7(1), pp. 34-4

FacebookTwitterGoogle+Share