Kategoriarkiv: Forskning

Nyt studie: BLW er sikkert og skaber madglæde

New Zealandsk studie med 200 børn konkluderer, at det er trygt at lade småbørn spise selv, og at det ikke påvirker deres vægt hverken positivt eller negativt

Verdens første randomiserede studie* som sammenligner børn, der spiser selv med børn der bliver madet1,2 er nu færdigt.
BLISS**-studiet konkluderer, med en grundig sammenligning af skemadede og selvspisende børn, at baby-led weaning (BLW) er en sikker og forsvarlig tilgang til overgangsperioden, der fremmer madglæden, reducerer forekomsten af neofobi (frygten for nye madvarer) og kræsenhed, og forlænger tiden, hvor barnet bliver fuldammet.

Baby-led weaning er sikkert og forbundet med flere fordele
Siden bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning” udkom i 2015 er BLW blevet en mere udbredt metode i Danmark. At lade sit barn spise selv og sanse maden har vundet frem, men både forældre og sundhedspersonale har udtrykt bekymringer om, om BLW-børn får nok at spise, får dækket deres jernbehov og ikke mindst om de er i større risiko for fejlsynkninger. Dette studie er utroligt vigtigt i forhold til de bekymringer. Studiet konkluderer nemlig, at når man sammenligner gruppen af selvspisende børn med de børn der bliver madet på traditionel vis, er der ikke forskel på vækst, forekomsten af jernmangel eller antallet af kvælningsepisoder (læs mere om studiet og kvælningsrisiko her).

Der var heller ingen forskel i energiindtag mellem de to grupper. En af de største indvendinger forældre, der praktisere BLW, møder er bekymringen om, hvorvidt deres børn får nok mad. Der kan gå mange måneder før BLW-børn, lærer hvordan ”rigtig mad” skal tygges og sluges, så det ender i maven. (Samme studie har i øvrigt også vist, at det er overvurderet, hvor lang til det tager børn der får skemad at lære at spise og synke ”rigtig mad”). Når man ser på hvor næringsrig og fedtholdig modermælk er, er det ikke overraskende at BLW-børn trives og vokser som de skal. I studiet var der faktisk lidt flere BLW-børn, der faldt i kategorien overvægtige på vækstkurven, da de var 12 og 24 måneder. Denne forskel var ikke statistisk signifikant, men det tegner et godt billede af, at bekymring omkring BLW-vækst og -trivsel ikke er underbygget.
Skeptikere vil nok påpege at BLISS ikke er BLW, fordi forældrene i studiet er blevet rådgivet og vejledt i forhold til børnenes ernæring m.m., hvor mange BLW-forældre står alene. Hvis du er interesseret i at praktisere BLW, vil vi anbefale at du køber vores bog ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”, hvori vi netop, ligesom i BLISS-studiet, skriver mere uddybende om sikkerhed, ernæring og jern. Du kan købe bogen her.

BLW forebygger ikke fedme i overgangsperioden
Et britisk studie fra 2015 har fremhævet mindre overvægt som en fordel ved baby-led weaning. Det nye BLISS**-studie fra New Zealand afviser denne påstand.
Studiet fandt ikke evidens for at BLW-metoden førte til en lavere forekomst af overvægt gennem børnenes første to år. I BLISS-studiets konklusion er der ingen signifikant forskel i vægt mellem gruppen af børn der spiser selv og børn der bliver madet.
Faktisk viste studiet at forældrene til børnene der spiste selv, oplevede at børnene var mindre ”satiety responsive” (altså mindre opmærksomme på deres mæthedsfornemmelse) og mere madglade i forhold til kontrolgruppen der fik skemad. Der var altså hverken forskel på vægt eller energiindtag i de to grupper, i de første to år, og derfor ikke belæg for at sige, at BLW giver en sundere vægt i overgangsperioden.

BLW-børn ammer længere
Det har længe været en global folkesundhedsstrategi at øge længden af fuldamning, altså den tid hvor barnet udelukkende ammes, og her spiller tilgangen til overgangskosten en stor rolle.
Flere andre studier har tidligere vist en sammenhæng mellem BLW og længere fuldamning, men uden at kunne bevise årsagssammenhæng. Det kan dette studie: I BLISS-gruppen fulgte 65% WHOs retningslinjer om ikke at introducere fast føde før 26 uger (seks måneder), hvor det kun var 18% i kontrolgruppen, der ventede så længe. Medianen for introduktion af fødevarer var 22 uger i BLISS-gruppen og 17 uger i kontrolgruppen.

Baby-led weaning giver madglade og madmodige børn
Under studiet vurderede og noterede forældrene deres børns spiseadfærd. Konklusionen er, at når børn får lov til at spise selv, fremmer det madglæden (dette var dog kun signifikant ved 12 måneder) og nedsætter neofobi og kræsenhed.
Studiet konkluderer at BLW er lige så sikkert som almindelig overgangskost, og at forældre derfor uden bekymring kan vælge den metode, de ønsker for deres barn. BLW-vejen kan endog anbefales i forhold til at nedsætte fødevarefobi, fødevareafvisning og øge madglæden.
Forklaringer og noter:

* I BLISS-studiet (Baby-Led Introduction to SolidS)** er forældre til 200 børn blevet tilfældigt udvalgt til enten at praktisere en modificeret form for BLW kaldet BLISS eller almindelig overgangskost. Børnene blev derefter fulgt igennem to år. Studiets formål var at undersøge, hvordan en baby-led tilgang påvirker forekomst af overvægt, jernstatus, vækst, kvælningsrisiko og spiseadfærd.

** Forældre i BLISS-gruppen blev instrueret i, at fødevarer skulle være tilberedt, så det kunne moses mellem tungen og ganen, eller store og seje nok til at små stykker ikke bides af, når de suges og tygges, som f.eks. Strimler af kød (specielt i de tidlige måneder). Derudover blev forældrene instrueret i at til at tilbyde energitætte og jernholdige fødevarer ved hvert måltid.

 

1Taylor, R.W., Williams, S.M., Fangupo, L.J., Wheeler, B.J., Taylor, B.J., Daniels, L., Fleming, E.A., McArthur, J., Morison, B., Erickson, L.W. and Davies, R.S., 2017. Effect of a baby-led approach to complementary feeding on infant growth and overweight: a randomized clinical trial. JAMA pediatrics.

2Lakshman, R., Clifton, E.A. and Ong, K.K., 2017. Baby-Led Weaning—Safe and Effective but Not Preventive of Obesity. JAMA pediatrics.

Share

Myten om det åbne vindue

Mange forældre har hørt fra sundhedsplejersker, familie eller venner, at børn mister interessen for ”rigtig mad”, hvis de ikke får det tilbudt, før de fylder seks måneder. De siger, der er et såkaldt ”åbent vindue” for, hvornår småbørn kan introduceres for mad.

– Hvis du venter for længe med at tilbyde barnet mad, vil det ikke være interesseret i rigtig mad.
Det hører du måske i dit netværk eller læser på Internettet.
Mange taler om ”det åbne vindue” som en bestemt periode, hvor dit lille barn er interesseret i og klar til at begynde på at spise. Tidspunktet er oftest, når barnet er omkring fire til fem måneder.
På samme tid anbefaler både WHO og Sundhedsstyrelsen i Danmark dog, at man skal vente med at introducere andet end mælk, til barnet er blevet seks måneder.
Hvad er baggrunden for historien om ”det åbne vindue”? I denne blog vil vi komme omkring, forskellige årsager til påstanden om, at børn mister interessen for fast føde, hvis man følger anbefalingerne og fuldammer/giver flaske de første seks måneder af barnets liv.

Børn under fem måneder accepterer skeen bedre
– Se nu kommer flyveren. Åbn munden. Flyveren kommer med mad!
Med stort smil, ske der leger flyver og motorlyde på læberne, prøver en ivrig forælder at få sit modvillige barn til at tage skeen med grød i munden.
Tal fra en stor britisk undersøgelse (Infant Feeding Survey)1 viser, at gennemsnitligt 11% af alle mødre rapporterede vanskeligheder i forbindelse med introduktion af fast føde. Undersøgelsen, som bliver lavet i Storbritannien hver 5. år, er baseret på spørgeskemaer fra over 10.000 forældre (mødre).

Men samme studie viser også, at det langt fra er en skrøne, at flere forældre oplever, at deres børn afviser skeen, når de introducerer fast føde til deres børn på seks måneder, sammenlignet med forældre der gør det tidligere; Infant Feeding Survey viser nemlig, at problemer, som f.eks. manglende interesse for at spise fast føde, forekommer langt hyppigere end hos gennemsnittet i gruppen af børn, der var fem til seks måneder og over seks måneder, når de fik tilbudt fast føde. Her rapporterede hele 17% af forældrene, at de oplevede problemer.

Hvad er årsagen til denne store forskel? Det er vigtigt at se på, hvad der ligger bag tallene, og ikke blot konkludere, at fordi det er sværere for forældrene at få børnene til at spise, når de er seks måneder, skal børnene have mad tidligere end de officielle anbefalinger siger.
Den gruppe forældre, der meldte om færrest problemer i forbindelse med at introducere fast føde til deres børn, var de forældre, der gav mad til deres børn allerede da børnene var mellem tre og fire måneder gamle. I denne gruppe var det kun 7% af forældrene, der oplevede modstand eller andre problemer.

Hvad viser disse tal? At børn skal have fast føde tidligt for at mindske udfordringerne med, at børn på seks måneder afviser skeen? I så fald må vi konkludere, at spædbørn skal starte på fast føde allerede, når de er tre måneder, for der protesterer de tydeligvis mindst.

Men man kan også argumentere for, at børn på tre og fire måneder ikke er udviklet nok motorisk og kognitivt til at protestere. Et så lille barn vil ikke være i stand til hverken at synke eller spytte mos ud bevidst. Det vil ikke være i stand til at skubbe skeen væk, og barnet vil givetvis ikke have meget forståelse eller bevidsthed om situationen.

Studiet måler forældrenes ”problem”, ikke børnenes
Det er også vigtigt at undersøge, om de ”problemer” forældrene oplever, reelt er problemer, og om de har nogle negative konsekvenser for barnet.

Det kan være frustrerende, når vores børn protesterer og sætter deres vilje igennem, både når det gælder om at komme hurtigt ud af døren, at få en ren ble, eller at spise den mad vi giver dem.
Men det er ikke det samme, som at det har uhensigtsmæssige konsekvenser for vores børns sundhed, at de ikke bare passivt åbner munden og tager skeen. Børn på seks måneder er blevet mobile, de kan sidde op og deltage aktivt i et væld af aktiviteter. De er små forskere, der undersøger alt de kan få deres fingre i.
Studiet her viser altså reelt kun, at ældre børn har et langt større behov for autonomi og kan kommunikere dette klart til deres forældre.
Der er ikke nogen forskning, der viser, at der skulle være negative konsekvenser i forhold til f.eks. senere kræsenhed eller spisemønstre, forbundet med at vente med at introducere fast føde til barnet er et halvt år. Tværtimod viser den eneste kohorteundersøgelse, (en gruppe personer fulgt over tid) der har fulgt BLW-børn samt børn, der fik skemad, at der var sammenhæng mellem tidlig introduktion af mad og øget kræsenhed, når børnene var 18-24 måneder.
Mindre kræsenhed var derimod forbundet med ”less maternal control” altså mindre kontrollerende mødre samt længere varighed af amning.2

”Det åbne vindue” er altså ikke blot en skrøne. Men hvis du vælger at følge anbefalingerne fra WHO og Sundhedsstyrelsen om at vente til barnet er seks måneder, kan du jo overveje at lade barnet spise selv.
Læs mere om stressfri introduktion af mad vha. baby-led weaning her.
Læs evt. mere om, hvorfor du skal vente i denne blog.

1McAndrew, F., Thompson, J., Fellows, L., Large, A., Speed, M. and Renfrew, M.J., 2012. Infant feeding survey 2010. Leeds: Health and Social Care Information Centre.

2Brown, A., and M. D. Lee. “Early influences on child satiety‐responsiveness: the role of weaning style.” Pediatric obesity 10.1 (2015): 57-66.

Share

Baby-led weaning øger ikke risikoen for fejlsynkning i overgangsperioden

Nyt studie slår fast: der er ikke øget kvælningsrisiko forbundet med baby-led weaning (BLW), praktiseret med visse sikkerhedsforanstaltninger*  

Verdens første randomiserede studie (læs beskrivelsen af studiet i næste afsnit) som sammenligner børn der spiser selv, med børn der bliver madet, har kortlagt antallet af fejlsynkninger og sammenlignet de to grupper. Undersøgelsen viste at der ikke, på noget tidspunkt i det første leveår, var forskel i hyppigheden af kvælningsepisoder, i Danmark ofte kaldet fejlsynkninger, mellem de to grupper1.
Forekomsten af fejlsynkninger og aktivering af brækrefleksen, blev vurderet via spørgeskema, som forældrene udfyldte da deres børn var syv, ni og 12 måneder samt daglige noter de lavede, da børnene var seks og otte måneder. I alt blev komplet data samlet for 162 børn.

Kun det andet studie i verden
En af årsagerne til, at Sundhedsstyrelsen i Danmark, på nuværende tidspunkt, ikke kan anbefale baby-led weaning, er manglende forskning i kvælningsrisikoen forbundet med metoden. Kun ét studie har tidligere sammenlignet forekomsten af såkaldte fejlsynkninger; de situationer, hvor barnet får sunket maden forkert, så det ender i luftrøret og det potentielt kan udvikle sig farligt.
Det tre år gamle studie fra New Zealand2 fandt ingen øget risiko for fejlsynkning med BLW i forhold til skemadning. Nu kommer det såkaldte BLISS-studie, også fra New Zealand, altså frem til samme resultat.

I BLISS-studiet er forældre til 200 børn blevet tilfældigt udvalgt til enten at praktisere en modificeret form for BLW kaldet BLISS (Baby-Led Introduction to SolidS) eller almindelig overgangskost. Børnene blev derefter fulgt igennem to år. Studiets formål var at undersøge, hvordan en baby-led tilgang påvirker forekomst af overvægt, jernstatus, vækst og kvælningsrisiko.
Resultaterne fra studiet er begyndt at komme og det nyeste viser altså, at der ikke, som mange ellers frygter, er større risiko for en fejlsynkning hos et barn der spiser selv end hos et barn der bliver madet.

I studiet har man kigget på både ”gagging” og ”choking”. At et barn ”gagger” betyder at barnets brækrefleks bliver aktiveret. Det er ikke en fejlsynkning, men en refleks hos barnet, som beskytter mod at få mad for langt tilbage i munden. Noget der altså vil ske for at undgå en evt. fejlsynkning; Barnet er altså ikke ved at blive kvalt. Du kan se, hvordan det ser ud, når brækrefleksen bliver aktiveret her. Brækrefleksen vil især blive aktiveret i den periode, hvor barnet er ved at vænne sig til og lære at have rigtig mad i munden.
Da børnene var seks måneder gamle var der signifikant flere episoder med en aktiveret brækrefleks i BLISS-gruppen sammenlignet med børnene der fik skemad. Dette var dog, ikke overraskende, lige omvendt da børnene var blevet otte måneder gamle. Det viser, at børn der spiser selv, hurtigt lærer at håndtere maden i munden. Børn der bliver madet skal først senere til at tilegne sig samme evner.

Fejlsynkning er ikke ualmindeligt i overgangsperioden
I både BLISS- og kontrolgruppen havde 35% oplevet at deres børn havde fejlsunket (defineret som at barnet hostede, gispede eller blev helt stille) enten mad eller væske.
Kun tre af fejlsynkningerne havde været så alvorlige at barnet efterfølgende var blevet tilset af en læge. To børn havde fået mælk i den gale hals og det tredje barn var i BLISS-gruppen: her havde en forælder puttet mad i munden på barnet. Det var klart imod de retningslinjerne forældrene havde fået og imod retningslinjerne for BLW generelt.
Kun 23% af alle fejlsynkningerne involverede mad fra studiets liste over fødevarer som anses for at være forbundet med en øget kvælningsrisiko. Studiet viser altså også klart, at en kvælningsepisode kan involvere en bred vifte af forskellige fødevarer og endda væsker. Studiets forskere konkluderer derfor også, at det ikke er muligt at undgå alle fødevarerelaterede kvælningsrisici, uanset hvordan man introducerer mad i overgangsperioden.
Forskerne bag studiet understreger dog, at det er vigtigt at forældre, uanset metode, følger de sikkerhedsprincipper der blev givet til forældre i BLISS-gruppen*, og at alle lærer at håndtere en eventuel kvælningsepisode.

*Forældre i BLISS-gruppen blev bl.a. instrueret i at kun at tilbyde blød mad (defineret som mad der er tilberedt, så det kan moses mellem tungen og ganen), altid lade barnet selv tage mad i munden, tilbyde mad i stykker større end barnets hånd og kun tilbyde mad når barnet sad ret op (altså ikke tilbagelænet).

1Fangupo, L. J., Heath, A.-L. M., Williams, S. M., Erickson Williams, L. W., Morison, B. J., Fleming, E. A., … Taylor, R. W. (2016). A Baby-Led Approach to Eating Solids and Risk of Choking. Pediatrics, 138(4). http://doi.org/10.1542/peds.2016-0772

2CAMERON, S.L., TAYLOR, R.W. and HEATH, A.L., 2013. Parent-led or baby-led? Associations between complementary feeding practices and health-related behaviours in a survey of New Zealand families. BMJ open, 3(12), pp. e003946-2013-003946

Her kan du se Falcks video om 1. hjælp til småbørn der har fået noget galt i halsen

Share

Der kommer ikke meget “rigtig mad” i maven

Nyt studie viser at børn der bliver madet med grød, næsten udelukkende får energi fra modermælk eller erstatning i starten af overgangsperioden

En er de ting der ofte bliver sat spørgsmålstegn ved, når man praktiserer BLW, er om børn på kun seks måneder er i stand til at spise mad nok selv. Mange mener, det er bedre at give mos eller grød, for at være sikker på, at barnet får noget indenbords.
Men at du mader dit barn, er ikke nogen garanti for, at han spiser en masse. Det viser et nyt studie fra New Zealand.

At spise skal læres – både med ske og uden
Småbørns maver er små, og på samme tid har de har brug for ca. tre gange så meget energi/kg. kropsvægt som et voksent menneske. Derfor har de brug for energitæt mad; mad med masser af fedt i.
Baby-led weaning bliver ofte kritiseret, netop fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved, om børn der selv spiser, er i stand til at indtage den mængde mad, de har behov for. Det kræver nemlig en del motoriske færdigheder og god koordination at tage fat i mad, føre det op til munden, tage en bid, tygge og sluge det. Alle de færdigheder skal BLW-børn øve sig på, før maden på et tidspunkt ender i maven. Mens disse nye evner bliver udviklet og styrket, får BLW-børn de kalorier de har brug for gennem mælken. Men er det nok? Har de brug for større mængder mad, end det de har evner til selv at spise?

Den generelle opfattelse er, at børn der bliver madet i høj grad får dækket deres behov for energi igennem den mad, de bliver madet med. Men hvor meget mad spiser børn der bliver madet egentlig? Netop det spørgsmål har man søgt svar på som en del af et større studie fra New Zealand. Studiet sammenligner børn, som følger en modificeret udgave af baby-led weaning (BLISS – Baby-led introduction to SolidS) med børn, der på traditionel vis bliver skemadet.
I denne undersøgelse fokuserede man på børnene i kontrolgruppen, altså de børn der fik skemad. Da børnene var syv måneder gamle, analyserede man deres energiindtag fra mos og grød.
Såkaldt ”rigtig mad” i form af grød, frugt- og grøntsagsmos, udgjorde kun fire procent af børnenes daglige energibehov1. Børnene, der var blevet madet i omkring to måneder, spiste altså stadig kun meget små mængder af den mad, de blev madet med. Hele 96 procent af energibehovet blev stadig dækket af deres mælkeindtag.

Studiet viser, at det ofte er særdeles overvurderet, hvor meget mad børn der bliver madet rent faktisk spiser. Med den viden i baghovedet, kan du roligt lade dit barn spise selv.

Husk at servere mad med jern og C-vitamin
Selvom mos og grød kun udgjorde en meget lille del af børnenes indtag af kalorier og protein, var den lille mængde rigtig mad, dog et vigtigt tilskud for at dække børnenes behov for jern (10%) og C-vitamin (11%).
Forskerne bag studiet konkluderer derfor, at forældre der ikke mader deres børn, skal være opmærksomme på at tilbyde fingermad der indeholder jern og C-vitamin.

Især jern er vigtig for børn i overgangsperioden og C-vitamin hjælper kroppen til bedre at optage jern fra vegetabilske kilder.
Jernholdige grøntsager, kød og C-vitaminholdig frugt og grønt er en vinderkombination når det kommer til optimal optagelse af jern. Hvis mor spiser mere C-vitamin, øger det i øvrigt også indholdet af vitaminet i modermælken.

De foreløbige resultater fra BLISSstudiet i New Zealand er noget af det, der er med i 2. udgave af bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Heri kan du f.eks. også finde oversigter med inspiration til jern- og C-vitaminholdige fødevarer.
Bogen udkommer d. 30.8.2016.

  1. Flett, E. (2016). What is the role of pureed foods in the diets of infants in the complementary feeding period? (Thesis, Master of Dietetics). University of Otago

 

Share

BLW- og skebørn sammenlignes i New Zealand

Et New Zealandsk studie følger 200 børn for at se på overvægt, jernstatus, vækst og evnen til selv at regulere mængden af mad. De første resultater er netop kommet

Hvad er egentlig forskellen på BLW- og skemadede børn? En gruppe forskere på University of Otago i New Zealand, følger 200 børn igennem to år, for at se på, om BLW medfører bedre selvregulering af energiindtag og forhindrer udviklingen af overvægt uden uhensigtsmæssigt at påvirke jernstatus og vækst. De første delresultater af studiet er lige blevet offentliggjort1.

En specialestuderende på det New Zealandske Universitet har set på, hvad børnene spiste, hvor meget energi og hvilke næringsstoffer der var i maden. De 123 børn i undersøgelsen var 12 måneder gamle.
Børnene der spiste selv og børnene der blev madet indtog samme kombination af næringsstoffer. Det er opsigtsvækkende fordi, det netop viser, at børn sagtens selv kan regulere og dække deres behov for vitaminer og mineraler, uden en forælder der kontrollerer og styrer, hvad de skal spise. Derudover viste resultaterne at BLW-børnene (i studiet kaldet BLISS-gruppen (Baby-Led Introduction to SolidS) blev eksponeret mere for ikke-søde grøntsager, protein der ikke kom fra kød og for mad med mere ”klumpet konsistens”. Derimod blev de mindre udsat for salte fødevarer, sammenlignet med kontrolgruppen. BLW forældre bekymrer sig ofte over, hvor meget salt deres børn bliver udsat for, fordi de får familiens mad serveret fra starten. Derfor var det meget overraskende, at det faktisk er skemadede børn, der får mest salt i deres mad.

Det første af sin slags
I tidligere studier af BLW, har man fundet testpersoner/-børn ud af en gruppe der allerede praktiserede BLW. Studiet i New Zealand er helt anderledes. Det nye studie er et såkaldt RCT (Randomized Controlled Trial), hvilket betyder, at alle børn/forældre er tilfældigt udvalgt, og altså ikke forældre der på forhånd har haft en præference om at praktisere BLW eller ej. Der er to grupper af børn: 100 hvis forældre er blevet instrueret i at følge en modificeret udgave af BLW* og 100 hvis forældre følger en normal overgangskost med mos og grød. Børnene bliver fulgt igennem de første to leveår.

Ved denne første sammenligning af de to grupper, er det også kommet frem at BLW/BLISS-børnene blev fuldammet i længere tid (gennemsnitligt 24 uger mod 17 uger i kontrolgruppen) og at flere fortsat ammede ved etårsalderen end i kontrolgruppen. WHO og internationale børneernæringseksperter anbefaler fuldamning i 26 uger og supplerende amning op til toårsalderen. Derudover blev børnene i BLISS gruppen introduceret til fast føde senere, og var mindre tilbøjelige til at blive tilbudt kommerciel babymad.

Ingen forskel på kræsenhed
I gruppen af etårige børn, fandt den specialestuderende ingen forskel på børnenes accept af forskellige fødevarer. BLW-børnene var dog generelt eksponeret for en bredere vifte af smag og teksturer end kontrolgruppen og havde tendens til i lidt højere grad at acceptere ”klumpede” fødevarer.
Studiet konkluderer, at det stadig er uvidst, hvordan børnenes fødevarevalg vil blive senere i barndommen. Det er nemlig ikke overraskende, at både BLW- og skemadede børn er interesserede i nye fødevarer ved 12 måneder. I den alder er børn nemlig stadig meget åbne for nye smagsoplevelser.
Det er først i løbet af børnenes andet leveår, de bliver konsekvent mere mistroiske overfor nye og ukendte madvarer. Denne fase kaldes den neofobiske fase og er en helt naturlig del af sunde børns udvikling. Ud fra princippet om, at ukendt mad i store mængder kan være farligt har forsigtigheden omkring nye fødevarer beskyttet fortidens små børn imod at blive syge af at spise potentielt giftig mad eller farlige planter.
Der er dog også et forbehold i spørgsmålet om kræsehed, som ligger i den måde studiet er bygget op på; Forældrene er bare blevet spurgt om deres børn kunne lide nogle forskellige fødevarer f.eks. broccoli, tomat og kylling – i en ikke defineret form/konsistens. Hvis børn er vant til at få forskellige madvarer pureret vil accepten af dem givetvis være ret høj. Problemet er, at andre studier viser, at accept af grøntsagsmos ikke nødvendigvis fører til accept af grøntsagen i dens hele form (den form barnet senere forventes at spise). Én undersøgelse viste, at når et barn får en ny frugt- eller grøntsagemos øger det barnets accept af andre fødevarer fremstillede på samme måde; altså andre purerede grøntsager eller frugter. Men det påvirkede ikke barnets accept af den samme frugt eller grøntsag serveret på en anden måde f.eks. let blendet eller klumpet2
Det er altså sådan, at børn der har fået blendet og most mad, faktisk skal lære at spise og blive fortrolige med alle fødevarerne igen, når de skal til at spise rigtig mad. Her har BLW-børn den klare fordel, at de fra start kender og spiser som resten af familien.

BLISS-studiet vil undersøge børnene igen når de er 2 år gamle. Her bliver det rigtigt interessant at se, hvordan introduktionen af mad har påvirket de forskellige børns accept af forskellige fødevarer.

* Forældre i BLISS-gruppen blev instrueret i at kun at tilbyde blød mad der ikke udgjorde en kvælningsrisiko og de modtog aldersspecifik rådgivning omkring fødevarer med høj kvælning risiko. Derudover blev forældrene instrueret i at til at tilbyde energitætte og jernholdige fødevarer ved hvert måltid.

  1. Brittany Jane, M. (2015). Does a ‘baby-led’ approach to complementary feeding have an impact on intake of selected nutrients, food preference and food variety in 12 month old infants? (Thesis, Master of Science). University of Otago. Permanent link to OUR Archive version: http://hdl.handle.net/10523/5736
  2. Birch LL, Gunder L, Grimm-Thomas K, Laing DG. Infants’ consumption of a new food enhances acceptance of similar foods. Appetite. 1998;30(3):283-295.)

Link til BLISS-studiet

Share

Små børn sover ikke bedre på hirsegrød og kartoffelmos

Nyt studie gør op med fordommen om at ”rigtig mad” hjælper børn til at sove igennem om natten. De fleste børn vågner bare.

Myten om, at helt små børn skal kunne ”sove igennem” efter få måneders liv, i en ny overvældende verden, lever i bedste velgående. Mor og far er trætte. Det er hårdt at blive vækket flere gange hver nat. Bedsteforældre, venner eller sundhedspersonale fortæller dig, at: – Hun er sulten. Giv hende noget grød, så skal hun nok sove bedre.
Du havde egentlig besluttet at følge anbefalingerne og vente med at introducere mad til omkring seks måneder, men hvad nu, hvis de har ret?
Et netop offentliggjort britisk studie med mere end 700 mødre, har set på sammenhængen mellem opvågning om natten og introduktion af fast føde1,2. Ud af de havde kun seks procent, ventet til barnet var et halvt år med at starte på andet mad end mælk.

Myten bliver punkteret
Opfattelsen af at barnet er sulten eller urolig, og har brug for mere end bryst/modermælkserstatning er ofte grund til, at mødre introducerer fast føde lang tid før barnet er 26 uger gammel. Men den nyeste forskning viser, at det ikke hjælper på nattesøvnen at begynde at made med kartoffelmos eller hirsegrød.

Hyppig eller uregelmæssig efterspørgsel på mælk, opvågning i løbet af natten, perioder med gråd og et ”uroligt barn” er helt normal adfærd for spædbørn. Adfærden bliver desværre misfortolket som vanskelig og noget som skal reguleres, f.eks. ved introduktion af fast føde. Men udfasning af mælk og introduktion af mad er ikke løsningen på ”problemet”. Det britiske studie viste nemlig, at mere end tre ud af fire spædbørn vågnede om natten. Og det var helt uafhængigt af, hvad barnet fik at spise. Studiet viste nemlig også, at børn der fik fast føde ikke vågnede mindre, end børn der stadig kun fik bryst eller erstatning. Selvom spædbørn, der fik mere mælk eller faste føde i løbet af dagen var mindre tilbøjelige til at spise om natten, var de altså ikke mindre tilbøjelige til at vågne. Studiet fandt i øvrigt heller ingen forskel på, om barnet blev ammet eller fik flaske.

Så er der en lille baby, som forstyrrer jeres nattesøvn, er det bare sådan det er at være forældre. Hun vokser fra det med tiden. Næste gang hun vågner, så vid at du har et helt normalt barn og giv hende et kys.

  1. Brown A, Harries V. Infant sleep and night feeding patterns during later infancy: Association with breastfeeding frequency, daytime complementary food intake, and infant weight. Breastfeeding Medicine. 2015.
  2. Brown A, Rowan H. Maternal and infant factors associated with reasons for introducing solid foods. Maternal & child nutrition. 2015.
Share

Når barnet skal spise selv

I Danmark mader vi vores børn. En ny metode der hedder baby-led weaning (BLW), hvor barnet selv styrer overgangen fra mælk til mad, vinder dog frem. Bekymringer omkring metoden lyder især, at barnet ikke får næring nok. Men hvis du netop lader barnet styre, er der ingenting at være bekymret for. Faktisk understøtter BLW-metoden netop alt det vi ved, fremmer sunde spisevaner.

Den lille baby ligger hos mor og sutter lystigt på flasken eller brystet. Både modermælk og erstatning er sammensat, så det dækker alle behov hos det lille barn. Men når barnet bliver seks måneder, er det nødvendigt, at barnet får andet end mælk, og diæten skal nu suppleres med rigtig mad. Traditionelt har det betydet, at mor eller far mader barnet med grød eller mos tilsat ekstra fedtstof. Men alternativet baby-led weaning (BLW) vinder frem i hele verden, og er også blevet en del af mange danske børnefamiliers hverdag.

Fedt er god energi
Vores børn har meget små maver, men et stort behov for energi til at vokse, udvikle sig og udforske verden. Der er mest energi i fedt, og derfor er det vigtigt, at de får nok fedtstof. Hvis du fylder den lille mave med kartoffel-gulerodsmos, er det derfor essentielt, at du husker at tilsætte olie, smør, modermælk eller erstatning. Baby-led weaning metoden tilbyder en anden løsning: Lad barnet få sin energi fra modermælk eller erstatning, og derefter selv gumle på en kogt gulerod og en braset kartoffel. Barnet vil aldrig fylde sin mave så meget med kartoffel og gulerod, at han ikke kan ”spise” sin mælk. Men han får lov at smage på maden og selv opleve, at mad stimulerer både syns-, smags-, lugte- og følesansen, vækker hans nysgerrighed og træner hans motorik.

De kan godt selv
Baby-led weaning betyder at lade barnet styre overgangen fra mælk til mad selv. Som forældre skal vi altså ikke bestemme hvad, hvornår og hvor meget børnene skal spise, men vi skal lade børnene selv finde vej fra amning/flaske til fulde måltider af rigtig mad. Små børn er gode til selv at regulere, hvor meget de har behov for at spise: Hvis de får meget fed mad, skærer de automatisk ned på mængden af mælk[1]. BLW-barn med rørægDet er denne evne BLW er baseret på, og derfor du kan stole på, at dit barn selv kan finde vejen fra mælk til mad uden at mangle noget. Sundhedsplejersker taler tit om, at du skal give dit barn energiberiget mad, og at det er svært, hvis barnet ikke får mos og grød. Men BLW-børn bliver netop ikke madet med en masse grød, som fylder maven og fortrænger det mest kalorieholdige du kan tilbyde dit barn; modermælk (50 procent at kalorieindholdet i brystmælk kommer fra fedt). BLW-børn får rigeligt med næring. Et britisk studie med flere end 700 børn, fandt ingen vægtforskel på BLW-børn, og børn der havde fået skemad, i det første leveår. Selvom BLW-børnene havde fået dækket langt større dele af deres kalorieindtag fra brystmælk/flaske, end børnene der var blevet madet, voksede de altså stadig som de skulle[2].

Omkring seksmånedersalderen begynder børn at kunne sidde og selv holde hovedet. De kan samle mad op og tage det i munden og på den måde begynde at udforske, hvad mad er. Der findes stadig ingen kobling mellem mad og mæthed i deres hjerne, men de kan godt selv udforske og opleve maden. Netop i denne alder vil børnene også være meget interesserede i selv at få lov, nu de endelig kan noget selv, efter mange måneder på ryggen, hvor de har været dybt afhængige af mor og far. Som forældre skal vi sætte rammerne for et måltid med nærende og spændende mad, positive oplevelser og sørge for at barnet er mæt af modermælk eller erstatning. Vi behøver ikke tage kontrol over børnenes forhold til mad.

Børn der får lov at spise selv, er mindre overvægtige end børn der bliver madet

Børn der får lov at spise selv, er mindre overvægtige end børn der bliver madet

BLW-børn er mindre overvægtige og mindre kræsne
Efter BLW er blevet udbredt rundt omkring i verden, er ernæringseksperter også begyndt at forske i hvad metoden betyder for børnenes vægt og deres forhold til mad. Forskerne har fundet, at BLW-børn ikke er i større risiko for undervægt, end børn der bliver madet [2]+[3] faktisk har man fundet, at BLW-børn har bedre appetitregulering og mindre risiko for overvægt[3].

Man har også fundet ud af, at børn der får lov at spise selv, er mindre kræsne og mere nysgerrige på ny mad, end børn der er blevet madet[3]. BLW-børn oplever fra starten at være en del af familiens måltid, forældrene er mindre stressede og bekymrede omkring børnenes madindtag og dermed får børnene et mere afslappet og positivt første møde med mad[2].

Risikoen for fejlsynkninger (hvor barnet får maden i luftrøret og ikke spiserøret) er selvfølgelig meget vigtig at være opmærksom på. Du må aldrig lade dit barn sidde alene med maden. Men at du mader dit barn, fjerner ikke risikoen for fejlsynkning. I New Zealand har man sammenlignede forekomsten af ”gagging” (aktivering af brækrefleksen – læs om brækrefleksen) og kvælningsepisoder mellem BLW-børn, og børn der blev madet, og der var ingen forskel på antallet af tilfælde i de to grupper[4]. Dette studie viser, at man kan opleve episoder med enten en aktiveret brækrefleks eller en reel fejlsynkning, uanset om man praktiserer BLW eller mader sit barn.

Kan man kombinere BLW med skemad?
Du kan godt lade dit barn spise fingermad fra familiens måltid, samtidig med at du mader ham med mos og grød. At kombinere er dog ikke baby-led weaning.
Baby-led betyder babystyret. Så snart mor eller far ske-mader moset mad tilsat ekstra kalorier, vil barnet skære ned på mælkeindtaget og vil så være afhængig af forældrenes hjælp til, at få dækket sit behov for næring. Det er ikke længere barnet selv, som lige så stille erstatter mælk med den mad, han bliver bedre og bedre til selv at spise.
Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, at børn ammes frem til de bliver et år – og gerne længere. Forskning har vist, at BLW-børn ammer længere end børn der bliver madet[5]. Mange der mader deres børn med mos/grød tilsat fedtstof, vil opleve at barnet begynder at skære ned på amningerne. Dermed falder mælkeproduktionen, barnets behov for næring fra mosen stiger, og efterhånden vil amningen helt stoppe. Den evne som BLW netop udnytter til selv at lade barnet styre overgangen, bliver det der betyder, at amningen for mange stopper inden barnet er et år. Der er simpelthen ikke efterspørgsel på modermælk længere, og det gør det rigtig svært at lave en kombination af skemad, fingermad og fortsat amning.

Så lad bare børnene – de kan godt selv.

(BLW er selvfølgelig kun for raske og normalt udviklede børn)

[1] COHEN, R.J. and BROWN, K.H., 1994. Effects of age introduction of complementary foods on infant breast milk intake, total energy. Lancet, 344(8918), pp. 288

[2] BROWN, A. and LEE, M., 2011. Maternal control of child feeding during the weaning period: differences between mothers following a baby-led or standard weaning approach. Maternal and child health journal, 15(8), pp. 1265-1271

[3] BROWN, A. and LEE, M.D., 2013. Early influences on child satiety-responsiveness: the role of weaning style. Pediatric obesity, (Online Version, ahead-of-print)

[4] CAMERON, S.L., TAYLOR, R.W. and HEATH, A.L., 2013. Parent-led or baby-led? Associations between complementary feeding practices and health-related behaviours in a survey of New Zealand families. BMJ open, 3(12), pp. e003946-2013-003946

[5] TOWNSEND, E. and PITCHFORD, N.J., 2012. Baby knows best? The impact of weaning style on food preferences and body mass index in early childhood in a case-controlled sample. BMJ open, 2(1), pp. e000298-2011-000298. + BROWN, A. and LEE, M., 2011a. A descriptive study investigating the use and nature of baby-led weaning in a UK sample of mothers. Maternal & child nutrition, 7(1), pp. 34-4

Share

Hvornår skal baby have fast føde?

At baby endelig skal have noget andet end modermælk eller erstatning er en stor oplevelse for både forældre og barn. Når man praktiserer BLW, skal man vente til cirka seks måneder med at tage det skridt. Og det er faktisk netop det, myndigheder og eksperter anbefaler

I dag begynder omkring 70 procent af danske forældre, at give deres barn fast føde (defineret som alt andet mad og drikke end modermælk eller modermælkserstatning) inden barnet er seks måneder. Det gør de på trods af, at både WHO og den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, at man venter til seks måneder.

WHO’s anbefaling er baseret på studier der viser, at fuldamning de første seks måneder ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for barnet i forhold til vækst og ernæringsstatus. Samtidig viste studier, også fra Europa (Hviderusland), at fuldamning i de første seks måneder, sammenlignet med kun fire måneder, mindskede risikoen for mave-tarm infektioner hos børnene[1] (Læs WHOs rapport “The optimal duration of exclusive breastfeeding” ). Nogle børneernæringseksperter har dog sat spørgsmålstegn ved, om disse studier, der hovedsageligt er udført i u-lande, kan sammenlignes med forholdene her i Vesteuropa[2]. Derfor bliver det stadig diskuteret, om der også her i Danmark, er en fordel i forhold til mave-tarm infektioner. Men det er i hvert fald sikkert, at der ikke er nogle bagsider i forhold til vækst og ernæringsstatus.

Myter om tarmene
Når man taler om at vente til seks måneder med at give fast føde, støder man ofte på argumenter om, at tarmene er umodne tidligere eller at de enzymer, der skal fordøje maden, ikke findes før i 6-månedersalderen. WHO’s anbefalinger er ikke baseret på, at børn ikke er fysiologisk parat til at indtage fast føde før, de er fyldt seks måneder. Når et barn er over fire måneder, er fordøjelsessystem og nyrer udviklet til så småt at kunne håndtere fast føde[3]. Barnets tarme vil altid være umodne før fast føde bliver introduceret, fordi produktionen af fordøjelsesenzymer netop bliver stimuleret som en reaktion på, at tarmene bliver udsat for rigtig mad. En øget risiko for allergier, diabetes og cøliaki (glutenallergi) er alene forbundet med introduktion af fast føde før fire måneder, og ikke ved introduktion af mad mellem fire og seks måneder[3].

Vent og reducér risiko for overvægt og tarminfektioner
Selvom der måske ikke er den store risiko forbundet med at introducere fast føde til børn over 4 måneder i vores del af verden, så det giver altså stadig mening at tøjle sin egen iver og lade barnet vente med at få fast føde til de cirka seks måneder. Hvis du venter til dit barn er seks måneder, kan du med det samme give barnet den samme mad som I andre får. Derudover kan fuldamning de første seks måneder som sagt reducere risikoen for mave-tarm infektioner.

I tillæg til det, har et forskningsprojekt på Københavns Universitet påvist en sammenhæng mellem tidlig introduktion af fast føde og senere risiko for overvægt. For hver måned man ventede med at introducere mad i alderen mellem fire og seks måneder, faldt risikoen for senere overvægt med 6-10%. Hvis man introducerede mad ved fem måneder frem for fire måneder, var der altså mellem 6 og 10 procent mindre risiko for overvægt senere i livet. Og på samme måde, hvis man ventede til 6-månedersalderen[4].

Hvis du har valgt at bruge BLW-metoden, skal du også af sikkerhedsmæssige årsager, vente til barnet er omkring seks måneder. Det er først i den alder, at børn er stærke nok til at sidde op uden særlig støtte og selv kan håndtere, tygge og sluge mad, der ikke er flydende.

BLW følger anbefalingerne
Når du praktiserer BLW, følger du helt naturligt anbefalingen om fuldamning (eller erstatning) til barnet er omkring seks måneder. Det følger og understøtter også barnets motoriske udvikling. Et barn på fire måneder kan slet ikke spise og synke mad selv, medmindre det er blended helt fint. Derfor er man netop nødt til at give mos og tynd grød, hvis man starter på at give mad allerede ved fire måneder. BLW-børn får rigtig mad fra starten. Med de ovenstående evidensbaserede anbefalinger i baghovedet, skal du som BLW-forælder, lade dit barn vise dig vejen: Hvis dit barn på fem en halv måned sidder fint, holder hovedet og selv kan håndtere blød mad som banan, melon eller et stort jordbær, så lad ham bare være med. Der er ingen forskning, der indikerer at dette på nogen måde skulle være skadeligt.

Det ”åbne vindue”
Sundhedsplejersker taler nogle gange om, noget de kalder ”det åbne vindue”. De vil måske fortælle dig, at hvis du venter for længe med at introducere fast føde, vil dit barn have mistet interessen og det vil blive problematisk at få gang i maden. Denne erfaring er dog baseret på børn, der passivt bliver madet med ske. Skemadning er nok ikke den mest interessante aktivitet for et barn på seks måneder, der elsker at undersøge og udforske alt omkring sig? Jo ældre børn bliver, desto mere bevidste bliver de også. Derfor bliver det sværere at påtvinge dem vores ønsker og behov, og de små begynder at protestere imod passivt at blive madet. Hvis de derimod får lov til helt selv at lege, undersøge og opdage en ny verden af mad og alle de sanseindtryk der følger, er det ikke svært at fange deres interesse. Tværtimod oplever mange forældre, at barnet slet ikke kan få nok af denne nye leg.

Du skal også være opmærksom på, at en del forskning peger på, at hele madvarer skal introduceres, før børn er 9-10 måneder gamle. Venter du længere, er der øget risiko for at børn ikke kan lide klumpet’ mad senere i barndommen, eller at de generelt bliver mere kræsne [5] [6] [7]. Det kommer du nemt udenom, hvis du vælger at gå BLW-vejen.

 

[1] WHO. The optimal duration of exclusive breastfeeding: Report of an expert consultation; world health organization: Geneva, Switzerland. . 2001.

[2] Agostoni, C., Braegger, C., Decsi, T., Kolacek, S., Koletzko, B., Michaelsen, K. F., … & ESPGHAN Committee on Nutrition. (2009). Breast-feeding: A commentary by the ESPGHAN Committee on Nutrition. Journal of pediatric gastroenterology and nutrition49(1), 112-125.

[3] Agostoni C, Decsi T, Fewtrell M, et al. Complementary feeding: A commentary by the ESPGHAN committee on nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2008;46(1):99-110.

[4] Schack-Nielsen L, Sorensen TI, Mortensen EL, Michaelsen KF. Late introduction of complementary feeding, rather than duration of breastfeeding, may protect against adult overweight. Am J Clin Nutr. 2010;91(3):619-627

[5] Northstone K, Emmett P, Nethersole F. The effect of age of introduction to lumpy solids on foods eaten and reported feeding difficulties at 6 and 15 months. Journal of human nutrition and dietetics. 2001;14(1):43-54

[6] Coulthard H, Harris G, Emmett P. Delayed introduction of lumpy foods to children during the complementary feeding period affects child’s food acceptance and feeding at 7 years of age. Maternal & child nutrition. 2009;5(1):75-85

[7] Lundy B, Field T, Carraway K, et al. Food texture preferences in infants versus toddlers. Early Child Development and Care. 1998;146(1):69-85

Share

Jern og komælk, jeg er forvirret!

Anbefalinger omkring børn og mad fra forskellige kilder er ikke altid enslydende, og det kan være voldsomt forvirrende. Skal jeg give mit barn jerndråber/-pulver eller får han jern nok i det mad han spiser? Og hvad med komælk – hvornår skal han til at have det?

Hvis du har læst den engelske bog om BLW af Gill Rapley og Tracey Murkett, har du nok lagt mærke til, at de slet ikke er enige med den danske sundhedsstyrelse omkring introduktion af komælk og brug af jerntilskud. Men hvilken anbefaling skal du lytte til?

De anbefalinger vi beskriver i denne blog (og i bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”), er fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og internationale ekspertkomiteer1,2. Anbefalingerne er baseret på den forskning og viden vi har, på børneernæringsområdet i dag. Det er de anbefalinger, de fleste andre lande baserer deres anbefalinger om børn og mad på.

De bedste kilder til jern
En god jernstatus er vigtig for små børn, jernmangel kan nemlig påvirke den mentale udvikling negativt. Risikoen for lav jernstatus er især stor ved overgangsperioden (6-24 måneder) og selvom sammenhængen mellem lav jernstatus og mental udvikling er uklar, er det vigtigt at forbygge jernmangel. Babyer er født med jerndepoter, som gør at de er dækket til de er omkring seks måneder, hvorefter de vil have et stigene behov for at indtage jern fra madvarer. Barnet får altså ikke dækket sit jernbehov gennem modermælken, som indeholder meget lidt jern. Fra seks måneder er det estimeret, at over 90 procent af jernbehovet skal dækkes af fast føde. Jernet skal komme fra fødevarer med nemt optageligt jern; mad som kød, fisk og jernholdige grøntsager. Det skal altså ikke være i form af jerndråber som Sundhedsstyrelsen i Danmark ellers anbefaler. I Canada har de netop i år, ændret på anbefalingerne, så de siger, at det allerbedste mad at starte med er kød og fisk. Du kan selvfølgelig godt vælge at give jerndråber, hvis du føler dig usikker på om din søn får nok jern gennem kosten. Du skal bare vide, at du ikke havde fået den anbefaling af din læge eller sundhedsplejerske, hvis du ikke boede i Danmark.

Nellie på 7 mdr. spiser en kotelet. Kød er rigtig god begyndermad til småbørn.

Nellie på 7 mdr. spiser en kotelet. Kød er rigtig god begyndermad til småbørn.

Komælk indeholder ikke nok jern
Introduktionen af komælk, hænger sjovt nok også sammen med jernstatus. Hvis du begynder at give dit barn komælk for tidligt, er der nemlig risiko for, at barnet kan få jernmangel. Derfor anbefales det, at du venter med at give komælk til barnet er et år. Det er ligegyldigt om der er tale om sød-, let-, mini- eller skummetmælk. Mælkeprodukter som smør, ost og yoghurt må du gerne tilbyde. Forklaringen er, at komælk har et meget lavt indhold af jern, men et højt indhold af kalorier. Mælken kan altså nemt fortrænge andre vigtige næringskilder, der indeholder netop den jern, din søn har brug for. Selvom modermælk også har et lavt indhold af jern, har det den fordel, at den smule jern der trods alt er, bliver optaget bedre end jern i komælk. Modermælkserstatning indeholder tilsat jern.

Danmark er et af de eneste lande i verden, der anbefaler komælk til børn under et år. Den tidlige introduktion af komælk i Danmark er givetvis også årsag til at jerntilskud bliver anbefalet. Hvis du ikke giver jerndråber er det altså vigtigt, ikke at introducerer komælk før dit barn er over et år. Efter et års alderen er modermælk selvfølgelig fortsat det bedste mælk, du kan tilbyde dit barn, så fortsæt med amningen så længe både mor og barn har lyst.

Der er meget protein i komælk
Komælk har også et højt indhold af protein sammenlignet med brystmælk. Der er for nyligt fundet indikationer på, at for meget protein i den tidlige barndom kan have betydning for senere udvikling af livsstilssygdomme, som overvægt og hjertekarsygdomme. Der bliver stadig forsket i, om det også har en betydning for børn i overgangsperioden. Det er relativ ny viden, og noget der skal forskes meget mere i2.

Mange forældre er usikre på, om de så skal holde igen med f.eks. kød og fisk til småbørn for at undgå for meget protein i kosten. Der er meget lidt forskning på området, men den peger ikke på, at du bevidst skal begrænse proteinkilder og ikke servere f.eks. kød og fisk for din søn. Et dansk studie har vist, at den vækststimulerende effekt af meget protein var forbundet med et stort mælkeindtag, men ikke med indtag af protein fra planter eller kød3. Og et svensk studie har peget på, at det kan være en fordel at introducere fisk før barnet bliver ni måneder, da forskerne fandt, at det reducerede risikoen for eksem med 25 procent4. Derudover indeholder kød og fisk essentielle fedtsyrer, zink og jern og er derfor ideel begyndermad.

Det er meget begrænset, hvor meget protein BLW-børn vil indtage det første år, fordi de spiser i deres eget tempo og kun langsomt trapper op på mængden af fast føde. Derudover får BLW-børn lov til selv at regulere deres indtag af protein i forhold til deres behov (læs mere – link til anden blog om Clara Davis). Som forælder til et BLW-barn, er problematikken med protein derfor ikke noget, du behøver tage stilling til. Så sæt endelig din søn ved de kødfyldte julemåltider, lad ham smage på marinerede sild, and, gravad laks, julemedister og frikadeller. Han skal nok selv stoppe, når han har fået kød nok.

God jul.

  1. Agostoni C, Decsi T, Fewtrell M, et al. Complementary feeding: A commentary by the ESPGHAN committee on nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2008;46(1):99-110.
  2. Michaelsen KF, Larnkjær A, Lauritzen L, Mølgaard C. Science base of complementary feeding practice in infancy. Current Opinion in Clinical Nutrition & Metabolic Care. 2010;13(3):277-283.
  3. Hoppe C, Udam TR, Lauritzen L, Molgaard C, Juul A, Michaelsen KF. Animal protein intake, serum insulin-like growth factor I, and growth in healthy 2.5-y-old danish children. Am J Clin Nutr. 2004;80(2):447-452.
  4. Alm B, Aberg N, Erdes L, et al. Early introduction of fish decreases the risk of eczema in infants. Arch Dis Child. 2009;94(1):11-15.
Share

Første danske forskningsstudie i BLW af forfatter bag bogen “Jeg kan godt selv”

Den eneste danske forsker, der har undersøgt BLW i Danmark er medforfatter til den danske bog om baby-led weaning

Patricia DeCosta er medforfatter til den første danske bog om baby-led weaning – og den første dansker der har forsket i BLW. I starten af november var hun til kandidateksamen på Københavns Universitet og forsvarede sit speciale: Baby-led Weaning: An emerging trend in Denmark.

Forsvaret og specialet gav hende et 12-tal. Specialet har fokus på, hvordan BLW praktiseres i Danmark og trækker paralleller og modsætninger op til de vilkår britiske forældre praktiserer BLW under. Hun berører pointer som forholdet til sundhedsplejersken, officielle retningslinjer og forældrenes generelle syn på opdragelse. Derudover ser det på evidensen for hvilke fordele BLW kan have, og om der eventuelt er nogle uhensigstmæssige aspekter i det.
Studiet er en kombination af naturvidenskab og sociologi.

Hvis du har lyst, kan du bladre i og læse specialet her (note: det er på engelsk).

Share