Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Så er der mad

Om at starte op og genopleve baby-led weaning som andengangsmor

Det første måltid er så spændende: Hvad skal vi spise og hvordan vil barnet reagere på det? Jeg kan stadig tydeligt huske min søns første BLW-måltid for tre år siden. Min datters derimod er jeg virkelig i tvivl om. Og det er kun cirka to måneder siden vi startede.
Her anden gang, har det været en oplevelse med meget mindre sansning for os, men med en meget større familiefølelse og selvfølgelighed. Selvfølgelig skal hun sidde og spise sammen med os andre. Selvfølgelig skal hun have det samme at spise som os. Selvfølgelig. Vi er jo en familie.
Inden hun startede på at spise, fik vi fat i et spiseforklæde (som selvfølgelig er one-size, til meget store børn…nok nærmere str. ni måneder end seks måneder), farmor fik en stak gamle håndklæder med hjem, som hun forvandlede til lange hagesmække, vi fik fat i et stoleunderlag i plastik, til at lægge under hendes stol og så var vi i IKEA og købe en ordentlig omgang vaskeklude.

20160510_084404292_iOS 20160510_084559204_iOS

To helt forskellige BLW-børn
Allerede fra starten kunne vi se, at vores datter var rigtig hurtig og god til at sluge maden. Vi har haft nogle enkelte episoder, hvor brækrefleksen har været aktiveret; f.eks. ved en for stor bid mad, skind fra blødgjort æble eller en lang strimmel kål.
Allerede efter hendes første måltider gik der tre dage, inden hun havde afføring. Maven var tydeligvis blevet udsat for andet end den modermælk, den var vant til. Vi så rester af maden i bleen og som tiden gik blev hendes afføring tydeligt tykkere og lugten anderledes. Vores datter har været super hurtig til at begynde at spise. Vores søn var lang tid om det. Han havde en meget aktiv brækrefleks og i mange uger kom maden bare ud af munden på ham igen. Han begyndte først at sluge maden efter han havde lært at tygge. Vores datter sluger allerede og er først lige begyndt at træne at tygge.

Jern er andet end kød
En af grundene til, at det er vigtigt at begynde med at give andet end modermælk når barnet bliver seks måneder er, at de jerndepoter hun havde med fra fødslen er ved at være brugt op. Og der er ikke jern nok i modermælken til at dække hendes stigende behov for jern. Men vores datter er ikke umiddelbart særlig vild med kød. Hun spiser det måske et par gange om ugen, men ellers overser hun det næsten til måltiderne. Så vi prøver også at give hende andre jernholdige fødevarer: kikærter (hele eller som hummus), tørrede abrikoser, æg, grønne bønner og broccoli…vi prøver lidt af hvert, og så spiser hun for det meste groft brød, som også indeholder en del jern. Vi er opmærksomme på at servere jernholdige fødevarer for hende, og prøver så at stole på, at hun selv er i stand til at variere sin kost og få dækket sine forskellige behov.

Spiser med når hun er frisk
Vi sidder alle ved bordet og deler måltiderne nu. Det er fantastisk og storerbror synes, det er virkeligt sjovt, når lillesøster ”smider med maden”.
Nogle dage bliver det til fire eller fem måltider på en dag, andre gange bliver det kun til to. Det hele afhænger af hendes dagsform; hvor frisk hun er, når der skal mad på bordet. Nogle gange har hun slet ikke ro til at sidde og spise, og så kommer hun ned på gulvet, mens vi andre spiser færdigt.
Vi hygger os med maden, hun smager på så mange forskellige ting og det er bare så fantastisk, at få mulighed for at følge sit barns madeventyr endnu en gang.


I filmen her har hun været igang med at spise i godt en uge.

Share

Slip kontrollen – stol på baby

Baby-led weaning giver barnet kontrollen og beder dig stole på dit barn. Det er lettere sagt end gjort

Får han nu nok at spise? Er mælken nok til at mætte ham? Når han vågner om natten, er han så sulten?
Omgivelsernes spørgsmål og dine egne bekymringer kan skabe en masse usikkerhed blandt forældre. Hvad enten du vil praktisere BLW, allerede er i gang med BLW eller er gået den traditionelle vej med grød og mos er det vigtigt at føle sig tryg ved, at guldklumpen får nok at spise.
Selvfølgelig skal de små ikke fejlernæres. Men de kan altså meget mere selv, end vi måske går og tror.

Den naturlige udvikling og instinkter
Børn lærer ikke at gå fra den ene dag til den anden. De begynder at møve sig rundt på maven, forlæns eller baglæns. De kommer mere op og får kravlet, træner balancen ved at stå og holde fast i stoleben og bordkanter og en dag tager de deres første små skidt – og falder på bagdelen. Det kræver træning, men de lærer det. Det er en naturlig og instinktiv udvikling for de små. Sådan er det også med at lære at spise.
Et lille barn kan ikke finde ud af at spise, bare fordi du sætter en tallerken med mad foran ham. Og han lærer ikke at spise, fordi du mader ham med en ske. Han skal træne sin motorik til at samle maden op, koordinere at få den ind i munden, lære at tygge og sluge – og ikke mindst: lære, at mad også kan gøre ham mæt.
Baby-led weaning lader barnet gennemgå hele denne læringsproces uden stress og med tryghed og sikkerhed for, at han får sit behov for næring dækket igennem modermælk/erstatning. Mens barnet lærer at spise, får han nemlig stadig flaske/bliver ammet når han efterspørger det. Det handler ikke om, at skifte mælken ud med et måltid mad, men om at give ham en god oplevelse og en tryg og sjov start på livet med rigtig mad.
Både modermælk/erstatning er meget fedt, mætter godt og giver en god base for at udforske rigtig mad stille og roligt. Hvis du giver grød og mos, er ekstra fedtstof nødvendigt, fordi du ofte vil forsøge at erstatte et mælkemåltid med et grødmåltid. Det er ikke målet og pointen ved BLW. Du skal lade barnet styre overgangen og selv skære ned på mælkemåltiderne. Så længe du stadig ammer/giver flaske er det ikke nødvendigt at tilsætte ekstra fedtstof til maden. Men når barnet med tiden skærer ned, skal du selvfølgelig være opmærksom på, at der er nok fedtstof i det du serverer for dit barn.

Dagmar på 10 måneder får lov til selv at spise

Dagmar på 10 måneder får lov til selv at spise – og nyder det!

Giv slip og nyd det
Bekymringer og stress i forældrene ved middagsbordet kan også smitte af på barnet og skabe en uønsket negativ stemning, som kan påvirke barnets oplevelse af maden. Hvis du derimod hygger dig, vil dit barn også synes det er sjovt.
De fleste synes, det er fantastisk at følge barnets udvikling og mødet med maden. Det er en sjov tid; hvordan reagerer han på smagen af guacamole? Hvad siger han mon til fiskefrikadeller og remoulade?
Men før du rigtig kan nyde den periode, er det vigtigt, at du giver slip og stoler på dit barn: Lyt til hans signaler og giv ham mælk, når han er sulten. Stol på at han kan sige til; han har gjort det de første mange måneder af sit liv, hvorfor skulle det pludselig forandre sig?

Share

Smag for livet

Den ene forfatter til bogen ”Jeg kan godt selv” forsker lige nu i smagsudvikling og udvikling af børns madpræferencer på Københavns Universitet

Logo til Smag for livetPatricia DeCosta afsluttede sit kandidatstudie i human ernæring, med speciale i børneernæring, for knapt et år siden. Siden har hun medudgivet den eneste danske bog om baby-led weaning og nu sidder hun som forskningsassistent på forsknings- og formidlingsprojektet Smag for Livet.
Smag for livet er et projekt om smag, børn, læring, gastrofysik og madlavning. Følg med på smagforlivet.dk eller på facebook . Der er megen interessant information og inspiration at hente fra projektets hjemmeside.

Patricias ansættelse er ved Sensorik og forbrugervidenskab, på Institut for Fødevarevidenskab. Her er det hendes opgave at samle al relevant forskning omkring udviklingen af smagspræferencer til et videnskabeligt review, skrive det sammen til en forældre-venlig håndbog plus at lave interviews med forskellige eksperter og erfaringspersoner.

I Smag for Livet er der flere pointer, som netop læner sig op ad værdisættet i baby-led weaning. Et tip mod kræsenhed lyder f.eks. at du godt må lege med maden!
Læs mere om Smag for Livets tips imod kræsenhed her.

 

Share

Anbefalinger baseret på kultur og traditioner

Den følgende tekst er et uddrag fra kapitel 8 i bogen “Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”:

Det kommer sikkert som en overraskelse, men mange af de anbefalinger Sundhedsstyrelsen giver om overgangskost er ikke baseret på evidens. Når du vælger, at I skal benytte BLW-metoden, er det en vigtig information.
Mange af Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger er baseret på tradition, kultur og selvfølgelig mange års erfaring om børns trivsel.
I Danmark anbefaler man stadig en overgangskost, hvor forældrene starter med skemad, som så gradvis bliver grovere og grovere. Det hænger givetvis sammen med, at langt de fleste forældre (70 procent i Danmark) stadig begynder at introducere mad, når barnet er mellem fire og seks måneder, og at rådene derfor stadig er meget baseret på en tidlig opstart. Helt anderledes ser det ud i England, hvor de anbefaler, at du giver barnet fingermad og mulighed for selv at spise, når han er seks måneder.

I de engelske anbefalinger, bliver det pointeret, at det er en betydelig del af børns motoriske udvikling, at de får lov til at øve sig på at tygge fra begyndelsen. De engelske retningslinjer lægger også vægt på, at barnet skal have lov til at røre og udforske maden og får lov til selv at spise, når han viser interesse for det.
Det bliver især tydeligt, at mange officielle anbefalinger er baseret mere på kultur og tradition end forskningsresultater, når man ser på, hvor meget anbefalingerne om overgangskosten varierer i forskellige lande: I Canada er kød anbefalet som god begyndermad, hvor vi i Skandinavien stadig anbefaler hovedsageligt grød, frugt- eller grøntsagsmos. De amerikanske mødre kan begynde at give deres børn andet end mælk, når barnet har fordoblet sin fødselsvægt. Og når barnet så er blevet seks måneder, må de give frugtjuice. Danske børn må ikke få juice i hele det første leveår.
Og sådan er der små forskelle overalt.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler fuldamning til seks måneder, og at mad ikke introduceres før fire måneder. De fleste andre europæiske lande følger WHO’s anbefalinger om fuldamning til seks måneder og nævner ikke længere fire måneder, for at budskabet ikke bliver tvetydigt. Sundhedsstyrelsens rationale er, at børn er forskellige, og nogle børn har brug for, eller er klar til at spise tidligere. Derudover viser studier, at der generelt ikke er den store risiko ved at introducere mad efter fire måneder i vores del af verden, fordi vi har god fødevaresikkerhed og hygiejne. Dog er der gode grunde til at vente, til barnet er cirka 6 måneder, og det er først deromkring, at din søn vil være i stand til at spise selv.

Nogle af de officielle anbefalinger er faktisk direkte modstridende, landene imellem; den danske sundhedsstyrelse skriver i publikationen Mad til spædbørn og småbørn, at det er tid til at begynde at give skemad, når: ”Barnet virker mere sultent og begynder fx at vågne mere om natten”.
Den engelske sundhedsstyrelse påpeger, at dette er en myte, og at opvågninger ikke har noget at gøre med, om barnet er klar til at spise og har behov for mere mad. De anbefaler, at børn begynder at spise, når de kan sidde op og selv holde deres hoved og kan koordinere, så de kan samle maden op og putte den i munden selv, og når de kan synke mad.
Babyer, der ikke er klar, vil skubbe mad ud af munden igen, så de får mere mad i ansigtet end i maven.
Disse anbefalinger tager udgangspunkt i barnets udvikling og følger de selv samme principper som BLW. De er imidlertid langt fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger her i Danmark. Her bliver mad stadig hovedsagligt set som noget, forældre skal styre, hvor barnet har en meget passiv rolle i de første par måneder.
Hvis du føler dig usikker, kan det være en hjælp at huske på, at det at give skemad ikke er en anbefaling, der er bakket op af et eneste videnskabeligt studie, og at du dermed ikke går  imod evidensbaserede anbefalinger, men snarere anbefalinger baseret på kultur og tradition.
Som forældre er vores børns trivsel helt central, og vi vil gerne være sikre på, at de får alle de nødvendige næringsstoffer, som er så vigtige for optimal sundhed og udvikling. Der er forskning, der viser, at børn skal begynde at have næringsstoffer ud over det, der er i mælken fra omkring seks måneder.
Men WHO anbefaler, at fast føde bliver introduceret i forholdsvis små mænger mellem seks og otte måneder.

Det der er vigtigt, når du praktiserer BLW, er, at din søn viser interesse for mad, og at du ser, at han løbende udvikler sin evne til at spise og synke mere og mere fast føde. Derimod skal du ikke forvente, at han spiser lige så meget fast føde som børn, der får mos og grød, for det gør BLW-børn ikke de første par måneder.

Den første mad
Du må ikke give hende gluten for tidligt og heller ikke for sent. Du skal huske jerndråber, passe på med ymer, spinat og rødbeder, og mosen skal have den helt rigtige sammensætning af klumpet og flydende.
Når du læser Sundhedsstyrelsens anbefalinger for introduktion af mad til babyer, er der rigtig mange regler og ting, du skal passe på, og det kan det være lidt svært at finde ud af, hvad de egentlig mener. Skal barnet have mad, når han er fire måneder? Fem måneder? Eller seks måneder?
Alt det slipper du for, hvis du vælger at gå BLW-vejen. Her er der mange bekymringer omkring barnets mave, og hvad han kan tåle, du ikke skal tænke over; simpelthen fordi du venter,
til han er cirka seks måneder, og hans mave er mere klar til rigtig mad. Men også fordi du stadig ammer/giver flaske og ikke presser mad i store mængder i ham.

Dette afsnit følges af et afsnit der gennemgår anbefalinger baseret på forskningsresultater.

Køb bogen her.

Share

Brækrefleksen – din sikkerhed

Du ser det for dig: pludselig har den lille grovæder fået en bid mad galt i halsen og du må holde hovedet koldt, have hende op på armen og dunke hende hårdt mellem skulderbladene.
Men så galt behøver det heldigvis ikke gå, selvom du vælger at lade hende spise selv

Dit barn er født med en virkelig effektiv brækrefleks. Du vil opleve, at hun allerede er ved at kaste op, i det øjeblik din finger rører hendes tunge, hvis du f.eks. lige skal mærke efter tænder. Netop den brækrefleks er din allerbedste sikkerhed for, at dit barn selv kan styre maden selv i starten.
Allerførst vil det meste mad per automatik blive skubbet ud igen. Når hun sutter laver tungen en bevægelse der skubber udad – det er den måde hun bruger den på, når hun ammer eller får flaske.

Hun kan endnu ikke styre sin tunge, og få den til at føre mad rundt i munden og tilbage til svælget, så det kan sluges. Skulle avokadostykket alligevel komme for langt bagud i munden, vil brækrefleksen blive aktiveret og stykket vil hurtigt komme ud igen.
Din datter vil begynde at sige lyde som om hun kaster op, hendes tunge vil måske stikke ud af munden og kort tid efter vil maden komme ud. Hvis avokadoen er kommet lidt længere tilbage, kan det være der kommer lidt mælk fra det tidligere måltid med op.

Her er et eksempel på, hvor effektiv brækrefleksen er – og hvor dygtige de små faktisk er. Det er pigens allerførst måltid! Hun sidder blandt andet med en kogt kold kartoffel, og det er den hun får taget en bid af, som aktiverer brækrefleksen.
(Brækrefleksen aktiveres omkring 1:30). Tusinde tak til Linda Andersen for videoen.

Som forælder kan det virke voldsomt at være vidne til – derfor er det måske meget rart, at se et par videoer af andre børn der bruger deres brækrefleks. Du kan se flere eksempler på brækrefleksen på vores youtube-kanal.

Du vil sikkert opleve, at det slet ikke påvirker dit barn, som ufortrødent tager fat i en ny håndfuld mad og putter den ind i munden.

Det er dog altid en god idé, at tage et kursus i førstehjælp, skulle uheldet nu alligevel være ude. Og det er jo også godt at have til fingre der kommer i klemme, bliver brændt eller andre uheld, som kan indtræffe i hjemmet.

(Uddrag fra bogen “Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”, lettere omskrevet)

Share

Min søns første BLW-måltid

Af Lærke Morell

Der var allerede kogt lidt mos af pastinak og kartofler. Det hele lå klar i fryseren, til når vores søn endelig skulle smage andet end modermælk. Men så faldt vi over BLW, og beslutningen om at starte med grød og mos blev droppet.

En søndag, to dage inden min søns halvårsdag, skulle BLW-livet endelig starte.
Indtil da havde han fået lov at sutte på lidt melon, noget jordbær og peberfrugt eller agurk. Men et decideret måltid, var han endnu ikke blevet præsenteret for.
Vi havde skrevet datoen ind i kalenderen og glædet os til den noget tid – men det blev ikke helt, som vi havde håbet. En begravelse på Lolland kom i vejen. Men vi havde bestemt, at det var den dag, Storm skulle begynde sit eventyr med mad. Så sådan blev det.
Vi gik, meget politisk ukorrekt, ned på hjørnet og købte en stor durumrulle med shawarma og kylling til os hver, satte Storm i en stol ved bordet og lagde lidt tomat, kyllinge- og shawarma-kød samt durumrulle foran ham.
Han arbejdede ivrigt for at røre og smage på det hele, og shawarma-krydderi er en spændende smag for sådan en lille uprøvet mælkemund.

Storms første måltid

Det allerførste BLW-måltid var en spændende oplevelse; eksotisk krydderi, kød og tomat – politisk ukorrekt fastfood.

Har spist med lige siden
Siden den dag, har han siddet med ved bordet, hver gang vi har sat os for at spise – og det eneste vi har ændret i vores madlavning er, at vi nu har skåret kraftigt ned på salt i maden, ligesom vi passer på med ikke at krydre alt for stærkt.
Det har været fantastisk at opleve familie og venners forskellige reaktioner på, at han har siddet med ved bordet. Vi har fået kommentarer som:
– Han bliver bare ved at spise champignon!
– Hvor er det super hyggeligt, han sidder her.
– Spiser han løg?

Vi har været igennem faser, hvor det kun var én fødevare der var populær.
Jeg har virkelig skullet sidde på mine hænder for ikke at tage en pølse fra ham, når han har spist og spist af den – har spist en hel og taget hul på den næste, og overhovedet ikke har rørt det stykke agurk han også har liggende foran sig. Men så pludselig har han fået nok. Lægger pølsen fra sig og begynder på agurken.

For os som forældre, har det været en fantastisk følelse, at vi har spist sammen som familie fra start; Det har været afslappende og hyggeligt, at introducere vores søn til mad. Vi har aldrig fortrudt, at pastinakmosen forblev i fryseren.

 

Share