Det første billede til bogen

Det blæste men solen skinnede heldigvis, den formiddag vi tog på landet og fik taget det allerførste billede til bogen; forfatterportrættet

Forfatterportrættet skal være på bagsiden af bogen, men vi er nu alligevel kommet til, at tage det som det allerførste billede til vores bog. Beslutningen skyldes, at vi gerne ville have lidt ”sommerlige” billeder, med grøntsager fra haven og grøn baggrund.

Så vi var heldige, da solen skinnede den torsdag i august, hvor billedet skulle tages. Det blæste godt nok også lidt, så det var ikke helt varmt med blottede arme og bare ben.

På landet i Ballerup
Vi mødtes på Grantoftegaard, et økologisk landbrug lige udenfor Ballerup. De stillede kulisse og rekvisitter i form af friske grøntsager og frugt til rådighed for os.
Børnene var klædt i sponseret tøj på EN FANT og vi var selv blevet klædt på af designer Stine Ladefoged.
Fotografen Lars Bech mødte op og gjorde en brav indsats for at få nogle gode billeder af både mødre og ivrige børn.
Vi havde heldigvis allieret os med hjælpende hænder i form af børnenes fædre, som kunne assistere med diverse; påklæde og underholde børn, flytte på rekvisitter og tage billeder af hele postyret.

Det endelige resultat af indsatsen kommer selvfølgelig først senere, men her et lille indblik i dagen og valget af motiv.

Tak til Grantoftegaard for at lægge scene til og til EN FANT og STINE LADEFOGED for at klæde os på.
Fotos: Ryan DeCosta

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *