Kontrakt på Forlaget DeCostaMorell

Per 1. september 2014 har vi kontrakt med Forlaget DeCostaMorell og hinanden. Vi har skålet i bobler, underskrevet kontrakt og registreret forlaget. Bogen er godt på vej!

At selvudgive en bog er ikke kun at skrive de 100 eller 200 sider, der skal fortælle jer alle om baby-led weaning. Det følger en masse andre opgaver og ny læring med.
Nu har fået registreret et forlag som bogen kan udkomme på, vi har købt domæner til bogen og bloggen (jegkangodtselv.dk og babyledweaning.dk) og vi har fået forlaget registreret på ISBN, så vi selv kan sætte koder på bogen (ISBN er et internationalt bognummer som identificerer den enkelte udgivelse – du kender det fra bogens bagside med stregkode).

Godt på vej med bobler
Vi har skrevet de første knap 100 sider og holdt det første møde med vores redaktører. De har fået udkastet til første gennemlæsning, mens vi skriver videre.
Fantastiske billeder af dejlige, glade, spisende babyer og småbørn tilstrømmer os på Facebook og vi er ved at planlægge photo shoot til forsidefoto og andre billeder til bogen.
Vores grafiker sidder i London og arbejder med et udkast til bogens grafiske udtryk. Vi har sendt hende en masse billeder og ideer, og hendes professionalisme skal nu få det til at blive til et homogent og lækkert udtryk.

I sidste uge fejrede vi fremgangen med et glas bobler. Selvom vi bliver overvældet over, at vi skal tage stilling til papirtyper, bogstørrelse og indbinding. Skrive en bog og koordinere ISBN osv., mens vi stadig passer arbejde, studie og familie, har vi på intet tidspunkt fortrudt, at vi takkede nej til forlagskontrakt og valgte selv at udgive bogen.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *