Myten om det åbne vindue

Mange forældre har hørt fra sundhedsplejersker, familie eller venner, at børn mister interessen for ”rigtig mad”, hvis de ikke får det tilbudt, før de fylder seks måneder. De siger, der er et såkaldt ”åbent vindue” for, hvornår småbørn kan introduceres for mad.

– Hvis du venter for længe med at tilbyde barnet mad, vil det ikke være interesseret i rigtig mad.
Det hører du måske i dit netværk eller læser på Internettet.
Mange taler om ”det åbne vindue” som en bestemt periode, hvor dit lille barn er interesseret i og klar til at begynde på at spise. Tidspunktet er oftest, når barnet er omkring fire til fem måneder.
På samme tid anbefaler både WHO og Sundhedsstyrelsen i Danmark dog, at man skal vente med at introducere andet end mælk, til barnet er blevet seks måneder.
Hvad er baggrunden for historien om ”det åbne vindue”? I denne blog vil vi komme omkring, forskellige årsager til påstanden om, at børn mister interessen for fast føde, hvis man følger anbefalingerne og fuldammer/giver flaske de første seks måneder af barnets liv.

Børn under fem måneder accepterer skeen bedre
– Se nu kommer flyveren. Åbn munden. Flyveren kommer med mad!
Med stort smil, ske der leger flyver og motorlyde på læberne, prøver en ivrig forælder at få sit modvillige barn til at tage skeen med grød i munden.
Tal fra en stor britisk undersøgelse (Infant Feeding Survey)1 viser, at gennemsnitligt 11% af alle mødre rapporterede vanskeligheder i forbindelse med introduktion af fast føde. Undersøgelsen, som bliver lavet i Storbritannien hver 5. år, er baseret på spørgeskemaer fra over 10.000 forældre (mødre).

Men samme studie viser også, at det langt fra er en skrøne, at flere forældre oplever, at deres børn afviser skeen, når de introducerer fast føde til deres børn på seks måneder, sammenlignet med forældre der gør det tidligere; Infant Feeding Survey viser nemlig, at problemer, som f.eks. manglende interesse for at spise fast føde, forekommer langt hyppigere end hos gennemsnittet i gruppen af børn, der var fem til seks måneder og over seks måneder, når de fik tilbudt fast føde. Her rapporterede hele 17% af forældrene, at de oplevede problemer.

Hvad er årsagen til denne store forskel? Det er vigtigt at se på, hvad der ligger bag tallene, og ikke blot konkludere, at fordi det er sværere for forældrene at få børnene til at spise, når de er seks måneder, skal børnene have mad tidligere end de officielle anbefalinger siger.
Den gruppe forældre, der meldte om færrest problemer i forbindelse med at introducere fast føde til deres børn, var de forældre, der gav mad til deres børn allerede da børnene var mellem tre og fire måneder gamle. I denne gruppe var det kun 7% af forældrene, der oplevede modstand eller andre problemer.

Hvad viser disse tal? At børn skal have fast føde tidligt for at mindske udfordringerne med, at børn på seks måneder afviser skeen? I så fald må vi konkludere, at spædbørn skal starte på fast føde allerede, når de er tre måneder, for der protesterer de tydeligvis mindst.

Men man kan også argumentere for, at børn på tre og fire måneder ikke er udviklet nok motorisk og kognitivt til at protestere. Et så lille barn vil ikke være i stand til hverken at synke eller spytte mos ud bevidst. Det vil ikke være i stand til at skubbe skeen væk, og barnet vil givetvis ikke have meget forståelse eller bevidsthed om situationen.

Studiet måler forældrenes ”problem”, ikke børnenes
Det er også vigtigt at undersøge, om de ”problemer” forældrene oplever, reelt er problemer, og om de har nogle negative konsekvenser for barnet.

Det kan være frustrerende, når vores børn protesterer og sætter deres vilje igennem, både når det gælder om at komme hurtigt ud af døren, at få en ren ble, eller at spise den mad vi giver dem.
Men det er ikke det samme, som at det har uhensigtsmæssige konsekvenser for vores børns sundhed, at de ikke bare passivt åbner munden og tager skeen. Børn på seks måneder er blevet mobile, de kan sidde op og deltage aktivt i et væld af aktiviteter. De er små forskere, der undersøger alt de kan få deres fingre i.
Studiet her viser altså reelt kun, at ældre børn har et langt større behov for autonomi og kan kommunikere dette klart til deres forældre.
Der er ikke nogen forskning, der viser, at der skulle være negative konsekvenser i forhold til f.eks. senere kræsenhed eller spisemønstre, forbundet med at vente med at introducere fast føde til barnet er et halvt år. Tværtimod viser den eneste kohorteundersøgelse, (en gruppe personer fulgt over tid) der har fulgt BLW-børn samt børn, der fik skemad, at der var sammenhæng mellem tidlig introduktion af mad og øget kræsenhed, når børnene var 18-24 måneder.
Mindre kræsenhed var derimod forbundet med ”less maternal control” altså mindre kontrollerende mødre samt længere varighed af amning.2

”Det åbne vindue” er altså ikke blot en skrøne. Men hvis du vælger at følge anbefalingerne fra WHO og Sundhedsstyrelsen om at vente til barnet er seks måneder, kan du jo overveje at lade barnet spise selv.
Læs mere om stressfri introduktion af mad vha. baby-led weaning her.
Læs evt. mere om, hvorfor du skal vente i denne blog.

1McAndrew, F., Thompson, J., Fellows, L., Large, A., Speed, M. and Renfrew, M.J., 2012. Infant feeding survey 2010. Leeds: Health and Social Care Information Centre.

2Brown, A., and M. D. Lee. “Early influences on child satiety‐responsiveness: the role of weaning style.” Pediatric obesity 10.1 (2015): 57-66.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *