Når barnet skal spise selv

I Danmark mader vi vores børn. En ny metode der hedder baby-led weaning (BLW), hvor barnet selv styrer overgangen fra mælk til mad, vinder dog frem. Bekymringer omkring metoden lyder især, at barnet ikke får næring nok. Men hvis du netop lader barnet styre, er der ingenting at være bekymret for. Faktisk understøtter BLW-metoden netop alt det vi ved, fremmer sunde spisevaner.

Den lille baby ligger hos mor og sutter lystigt på flasken eller brystet. Både modermælk og erstatning er sammensat, så det dækker alle behov hos det lille barn. Men når barnet bliver seks måneder, er det nødvendigt, at barnet får andet end mælk, og diæten skal nu suppleres med rigtig mad. Traditionelt har det betydet, at mor eller far mader barnet med grød eller mos tilsat ekstra fedtstof. Men alternativet baby-led weaning (BLW) vinder frem i hele verden, og er også blevet en del af mange danske børnefamiliers hverdag.

Fedt er god energi
Vores børn har meget små maver, men et stort behov for energi til at vokse, udvikle sig og udforske verden. Der er mest energi i fedt, og derfor er det vigtigt, at de får nok fedtstof. Hvis du fylder den lille mave med kartoffel-gulerodsmos, er det derfor essentielt, at du husker at tilsætte olie, smør, modermælk eller erstatning. Baby-led weaning metoden tilbyder en anden løsning: Lad barnet få sin energi fra modermælk eller erstatning, og derefter selv gumle på en kogt gulerod og en braset kartoffel. Barnet vil aldrig fylde sin mave så meget med kartoffel og gulerod, at han ikke kan ”spise” sin mælk. Men han får lov at smage på maden og selv opleve, at mad stimulerer både syns-, smags-, lugte- og følesansen, vækker hans nysgerrighed og træner hans motorik.

De kan godt selv
Baby-led weaning betyder at lade barnet styre overgangen fra mælk til mad selv. Som forældre skal vi altså ikke bestemme hvad, hvornår og hvor meget børnene skal spise, men vi skal lade børnene selv finde vej fra amning/flaske til fulde måltider af rigtig mad. Små børn er gode til selv at regulere, hvor meget de har behov for at spise: Hvis de får meget fed mad, skærer de automatisk ned på mængden af mælk[1]. BLW-barn med rørægDet er denne evne BLW er baseret på, og derfor du kan stole på, at dit barn selv kan finde vejen fra mælk til mad uden at mangle noget. Sundhedsplejersker taler tit om, at du skal give dit barn energiberiget mad, og at det er svært, hvis barnet ikke får mos og grød. Men BLW-børn bliver netop ikke madet med en masse grød, som fylder maven og fortrænger det mest kalorieholdige du kan tilbyde dit barn; modermælk (50 procent at kalorieindholdet i brystmælk kommer fra fedt). BLW-børn får rigeligt med næring. Et britisk studie med flere end 700 børn, fandt ingen vægtforskel på BLW-børn, og børn der havde fået skemad, i det første leveår. Selvom BLW-børnene havde fået dækket langt større dele af deres kalorieindtag fra brystmælk/flaske, end børnene der var blevet madet, voksede de altså stadig som de skulle[2].

Omkring seksmånedersalderen begynder børn at kunne sidde og selv holde hovedet. De kan samle mad op og tage det i munden og på den måde begynde at udforske, hvad mad er. Der findes stadig ingen kobling mellem mad og mæthed i deres hjerne, men de kan godt selv udforske og opleve maden. Netop i denne alder vil børnene også være meget interesserede i selv at få lov, nu de endelig kan noget selv, efter mange måneder på ryggen, hvor de har været dybt afhængige af mor og far. Som forældre skal vi sætte rammerne for et måltid med nærende og spændende mad, positive oplevelser og sørge for at barnet er mæt af modermælk eller erstatning. Vi behøver ikke tage kontrol over børnenes forhold til mad.

Børn der får lov at spise selv, er mindre overvægtige end børn der bliver madet

Børn der får lov at spise selv, er mindre overvægtige end børn der bliver madet

BLW-børn er mindre overvægtige og mindre kræsne
Efter BLW er blevet udbredt rundt omkring i verden, er ernæringseksperter også begyndt at forske i hvad metoden betyder for børnenes vægt og deres forhold til mad. Forskerne har fundet, at BLW-børn ikke er i større risiko for undervægt, end børn der bliver madet [2]+[3] faktisk har man fundet, at BLW-børn har bedre appetitregulering og mindre risiko for overvægt[3].

Man har også fundet ud af, at børn der får lov at spise selv, er mindre kræsne og mere nysgerrige på ny mad, end børn der er blevet madet[3]. BLW-børn oplever fra starten at være en del af familiens måltid, forældrene er mindre stressede og bekymrede omkring børnenes madindtag og dermed får børnene et mere afslappet og positivt første møde med mad[2].

Risikoen for fejlsynkninger (hvor barnet får maden i luftrøret og ikke spiserøret) er selvfølgelig meget vigtig at være opmærksom på. Du må aldrig lade dit barn sidde alene med maden. Men at du mader dit barn, fjerner ikke risikoen for fejlsynkning. I New Zealand har man sammenlignede forekomsten af ”gagging” (aktivering af brækrefleksen – læs om brækrefleksen) og kvælningsepisoder mellem BLW-børn, og børn der blev madet, og der var ingen forskel på antallet af tilfælde i de to grupper[4]. Dette studie viser, at man kan opleve episoder med enten en aktiveret brækrefleks eller en reel fejlsynkning, uanset om man praktiserer BLW eller mader sit barn.

Kan man kombinere BLW med skemad?
Du kan godt lade dit barn spise fingermad fra familiens måltid, samtidig med at du mader ham med mos og grød. At kombinere er dog ikke baby-led weaning.
Baby-led betyder babystyret. Så snart mor eller far ske-mader moset mad tilsat ekstra kalorier, vil barnet skære ned på mælkeindtaget og vil så være afhængig af forældrenes hjælp til, at få dækket sit behov for næring. Det er ikke længere barnet selv, som lige så stille erstatter mælk med den mad, han bliver bedre og bedre til selv at spise.
Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, at børn ammes frem til de bliver et år – og gerne længere. Forskning har vist, at BLW-børn ammer længere end børn der bliver madet[5]. Mange der mader deres børn med mos/grød tilsat fedtstof, vil opleve at barnet begynder at skære ned på amningerne. Dermed falder mælkeproduktionen, barnets behov for næring fra mosen stiger, og efterhånden vil amningen helt stoppe. Den evne som BLW netop udnytter til selv at lade barnet styre overgangen, bliver det der betyder, at amningen for mange stopper inden barnet er et år. Der er simpelthen ikke efterspørgsel på modermælk længere, og det gør det rigtig svært at lave en kombination af skemad, fingermad og fortsat amning.

Så lad bare børnene – de kan godt selv.

(BLW er selvfølgelig kun for raske og normalt udviklede børn)

[1] COHEN, R.J. and BROWN, K.H., 1994. Effects of age introduction of complementary foods on infant breast milk intake, total energy. Lancet, 344(8918), pp. 288

[2] BROWN, A. and LEE, M., 2011. Maternal control of child feeding during the weaning period: differences between mothers following a baby-led or standard weaning approach. Maternal and child health journal, 15(8), pp. 1265-1271

[3] BROWN, A. and LEE, M.D., 2013. Early influences on child satiety-responsiveness: the role of weaning style. Pediatric obesity, (Online Version, ahead-of-print)

[4] CAMERON, S.L., TAYLOR, R.W. and HEATH, A.L., 2013. Parent-led or baby-led? Associations between complementary feeding practices and health-related behaviours in a survey of New Zealand families. BMJ open, 3(12), pp. e003946-2013-003946

[5] TOWNSEND, E. and PITCHFORD, N.J., 2012. Baby knows best? The impact of weaning style on food preferences and body mass index in early childhood in a case-controlled sample. BMJ open, 2(1), pp. e000298-2011-000298. + BROWN, A. and LEE, M., 2011a. A descriptive study investigating the use and nature of baby-led weaning in a UK sample of mothers. Maternal & child nutrition, 7(1), pp. 34-4

Share

3 tanker om "Når barnet skal spise selv"

  1. Pernille Gilad

    Tak for en spændende og fin bog og rigtig mange tak for at I også tager flaskebørn i betragtning. Det er en stor trøst for mig, at jeg kan give mit barn denne introduktion til madens/spisningens univers, selvom amningen var en fiasko.

    Svar
  2. Stine

    Hvilken af kilderne står der der med fejlsynkning og at der ikke er forhøje/sænket risiko bare fordi man venter til 8-10 måneders alderen.

    Svar
    1. Forfatterne Forfatter

      Hej Stine.
      Det er kilden CAMERON, S.L., TAYLOR, R.W. and HEATH, A.L., 2013. Parent-led or baby-led? Associations between complementary feeding practices and health-related behaviours in a survey of New Zealand families. BMJ open, 3(12), pp. e003946-2013-003946

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *