Ny udgave på vej

2. udgave af bogen ”Jeg kan godt selv” er nu udsolgt. Vi arbejder på højtryk på en ny version af bogen, som udkommer til foråret.

Siden 2. udgave af bogen udkom i september 2016 er en del ny forskning omkring baby-led weaning blevet offentliggjort. De 1.000 eksemplarer af bogen vi fik trykt for to et halvt år siden er udsolgt og vi skal have nye bøger på markedet. Derfor har vi valgt den lidt længere vej ud til læserne: Vi laver en ny version af bogen.

Ny viden i den nye bog
I New Zealand er et større studie der sammenligner forskellige aspekter af, hvad det betyder om børn spiser selv eller de bliver madet afsluttet. Det såkaldte BLISS-studie havde mange meget relevante konklusioner, som vi har omtalt her på bloggen, men som nu også bliver skrevet ind i bogen.
Da vi mødtes første gang i 2013 havde ingen af os forestillet os, at vi i dag ville have solgt 2.000 eksemplarer at vores fælles bog. Dengang var der heller ikke ret meget forskning i, hvad det betyder at lade børn spise selv i stedet for at made dem og meget lidt kendskab til BLW herhjemme.
Med 2.000 solgte bøger baseret på forskning har vi arbejdet på at udbrede kendskabet til baby-led weaning og givet flere familier mulighed for at opleve glæden ved at lade børnene spise selv.
Nu udkommer vi snart med en ny udgave som forhåbentligt svarer på nogle af de bekymringer forældre, sundhedspersonale og andre omkring børnene kunne have. Det er ikke som fra 1. til 2. udgave meget store ændringer der er i bogen, men noget er anderledes og 3. udgave kommer også med en ny forside.

E-bogen kan du stadig købe
Der går stadig nogen tid før 3. udgave er til salg. Vil du i mellemtiden gerne have fat i et af de sidste eksemplarer af 2. udgave kan de i skrivende stund skaffes igennem William Dams Boghandel på Bornholm eller online samt hos Arnold Busck i Nykøbing Falster.
Derudover er e-bogen selvfølgelig stadig til salg på vores webshop – den bliver aldrig udsolgt.

 

OPDATERING: 3. udgave udkommer 1. april 2019. Den kan forudbestilles i vores webshop.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *