Tredje oplag er lykkens…

2. oplag af ”Jeg kan godt selv” er næsten udsolgt. Knap 700 bøger ligger nu i de danske hjem, og vi har netop bestilt 300 nye

”Vi kan sikkert sælge knap 900 bøger på et år,” sagde forlagsredaktøren.
Da vi i 2014 holdt møder med forskellige forlag om mulighederne for at få en dansk bog om baby-led weaning udgivet, var der lidt usikkerhed om emnet og salgsmulighederne. BLW er endnu ikke et velkendt begreb i den brede befolkning. Så flere forlag var simpelthen i tvivl om, om de kunne sælge nok bøger på et år, til at det kunne løbe rundt for dem. Èt forlag nævnte konkret, at 900 bøger ikke var nok.
Nu har vi solgt 700 bøger udgivet udenom forlag. Uden forlagets distributions- og PR-kanaler. Og vi håber selvfølgelig på et sælge flere i løbet af de næste måneder. Derfor har vi netop bestilt et 3. oplag. 300 nytrykte bøger der er klar til at komme ud til madglade babyer i hele Danmark i løbet af de næste måneder.

Vil du købe bogen kan du gøre det her. Bogen forhandles i øvrigt i flere forskellige butikker efterhånden. Der er en oversigt over forhandlere på vores hjemmeside.

Vi er stolte
Det har været en spændende tid siden de første møder med forlag. Både at komme frem til, at vi selv ville udgive bogen, at skrive bogen og få den redigeret, taget billeder osv. Og siden den er udkommet har det været fantastisk at følge med i bestillinger både direkte fra forældre, igennem boghandlere og fra landets biblioteker.
Ikke mindst har det været virkeligt sjovt og interessant at være med til at udbrede kendskabet til baby-led weaning igennem landets medier. Vi har blandt andet været på landsdækkende tv, i lokalradio og i landets største magasin for forældre. Vi er stolte af både bogen og diverse omtale.
Vi vil arbejde videre for mere omtale og yderligere udbredelse af BLW-metoden, men de næste måneder bliver det på let nedsat blus da Lærke (som du måske kan se på indslaget fra Go’Morgen Danmark) skal være mor igen til oktober og Patricia netop har startet nyt arbejde på Københavns Universitet (mere om det snart).

 

Share

Små børn sover ikke bedre på hirsegrød og kartoffelmos

Nyt studie gør op med fordommen om at ”rigtig mad” hjælper børn til at sove igennem om natten. De fleste børn vågner bare.

Myten om, at helt små børn skal kunne ”sove igennem” efter få måneders liv, i en ny overvældende verden, lever i bedste velgående. Mor og far er trætte. Det er hårdt at blive vækket flere gange hver nat. Bedsteforældre, venner eller sundhedspersonale fortæller dig, at: – Hun er sulten. Giv hende noget grød, så skal hun nok sove bedre.
Du havde egentlig besluttet at følge anbefalingerne og vente med at introducere mad til omkring seks måneder, men hvad nu, hvis de har ret?
Et netop offentliggjort britisk studie med mere end 700 mødre, har set på sammenhængen mellem opvågning om natten og introduktion af fast føde1,2. Ud af de havde kun seks procent, ventet til barnet var et halvt år med at starte på andet mad end mælk.

Myten bliver punkteret
Opfattelsen af at barnet er sulten eller urolig, og har brug for mere end bryst/modermælkserstatning er ofte grund til, at mødre introducerer fast føde lang tid før barnet er 26 uger gammel. Men den nyeste forskning viser, at det ikke hjælper på nattesøvnen at begynde at made med kartoffelmos eller hirsegrød.

Hyppig eller uregelmæssig efterspørgsel på mælk, opvågning i løbet af natten, perioder med gråd og et ”uroligt barn” er helt normal adfærd for spædbørn. Adfærden bliver desværre misfortolket som vanskelig og noget som skal reguleres, f.eks. ved introduktion af fast føde. Men udfasning af mælk og introduktion af mad er ikke løsningen på ”problemet”. Det britiske studie viste nemlig, at mere end tre ud af fire spædbørn vågnede om natten. Og det var helt uafhængigt af, hvad barnet fik at spise. Studiet viste nemlig også, at børn der fik fast føde ikke vågnede mindre, end børn der stadig kun fik bryst eller erstatning. Selvom spædbørn, der fik mere mælk eller faste føde i løbet af dagen var mindre tilbøjelige til at spise om natten, var de altså ikke mindre tilbøjelige til at vågne. Studiet fandt i øvrigt heller ingen forskel på, om barnet blev ammet eller fik flaske.

Så er der en lille baby, som forstyrrer jeres nattesøvn, er det bare sådan det er at være forældre. Hun vokser fra det med tiden. Næste gang hun vågner, så vid at du har et helt normalt barn og giv hende et kys.

  1. Brown A, Harries V. Infant sleep and night feeding patterns during later infancy: Association with breastfeeding frequency, daytime complementary food intake, and infant weight. Breastfeeding Medicine. 2015.
  2. Brown A, Rowan H. Maternal and infant factors associated with reasons for introducing solid foods. Maternal & child nutrition. 2015.
Share

Når barnet skal spise selv

I Danmark mader vi vores børn. En ny metode der hedder baby-led weaning (BLW), hvor barnet selv styrer overgangen fra mælk til mad, vinder dog frem. Bekymringer omkring metoden lyder især, at barnet ikke får næring nok. Men hvis du netop lader barnet styre, er der ingenting at være bekymret for. Faktisk understøtter BLW-metoden netop alt det vi ved, fremmer sunde spisevaner.

Den lille baby ligger hos mor og sutter lystigt på flasken eller brystet. Både modermælk og erstatning er sammensat, så det dækker alle behov hos det lille barn. Men når barnet bliver seks måneder, er det nødvendigt, at barnet får andet end mælk, og diæten skal nu suppleres med rigtig mad. Traditionelt har det betydet, at mor eller far mader barnet med grød eller mos tilsat ekstra fedtstof. Men alternativet baby-led weaning (BLW) vinder frem i hele verden, og er også blevet en del af mange danske børnefamiliers hverdag.

Fedt er god energi
Vores børn har meget små maver, men et stort behov for energi til at vokse, udvikle sig og udforske verden. Der er mest energi i fedt, og derfor er det vigtigt, at de får nok fedtstof. Hvis du fylder den lille mave med kartoffel-gulerodsmos, er det derfor essentielt, at du husker at tilsætte olie, smør, modermælk eller erstatning. Baby-led weaning metoden tilbyder en anden løsning: Lad barnet få sin energi fra modermælk eller erstatning, og derefter selv gumle på en kogt gulerod og en braset kartoffel. Barnet vil aldrig fylde sin mave så meget med kartoffel og gulerod, at han ikke kan ”spise” sin mælk. Men han får lov at smage på maden og selv opleve, at mad stimulerer både syns-, smags-, lugte- og følesansen, vækker hans nysgerrighed og træner hans motorik.

De kan godt selv
Baby-led weaning betyder at lade barnet styre overgangen fra mælk til mad selv. Som forældre skal vi altså ikke bestemme hvad, hvornår og hvor meget børnene skal spise, men vi skal lade børnene selv finde vej fra amning/flaske til fulde måltider af rigtig mad. Små børn er gode til selv at regulere, hvor meget de har behov for at spise: Hvis de får meget fed mad, skærer de automatisk ned på mængden af mælk[1]. BLW-barn med rørægDet er denne evne BLW er baseret på, og derfor du kan stole på, at dit barn selv kan finde vejen fra mælk til mad uden at mangle noget. Sundhedsplejersker taler tit om, at du skal give dit barn energiberiget mad, og at det er svært, hvis barnet ikke får mos og grød. Men BLW-børn bliver netop ikke madet med en masse grød, som fylder maven og fortrænger det mest kalorieholdige du kan tilbyde dit barn; modermælk (50 procent at kalorieindholdet i brystmælk kommer fra fedt). BLW-børn får rigeligt med næring. Et britisk studie med flere end 700 børn, fandt ingen vægtforskel på BLW-børn, og børn der havde fået skemad, i det første leveår. Selvom BLW-børnene havde fået dækket langt større dele af deres kalorieindtag fra brystmælk/flaske, end børnene der var blevet madet, voksede de altså stadig som de skulle[2].

Omkring seksmånedersalderen begynder børn at kunne sidde og selv holde hovedet. De kan samle mad op og tage det i munden og på den måde begynde at udforske, hvad mad er. Der findes stadig ingen kobling mellem mad og mæthed i deres hjerne, men de kan godt selv udforske og opleve maden. Netop i denne alder vil børnene også være meget interesserede i selv at få lov, nu de endelig kan noget selv, efter mange måneder på ryggen, hvor de har været dybt afhængige af mor og far. Som forældre skal vi sætte rammerne for et måltid med nærende og spændende mad, positive oplevelser og sørge for at barnet er mæt af modermælk eller erstatning. Vi behøver ikke tage kontrol over børnenes forhold til mad.

Børn der får lov at spise selv, er mindre overvægtige end børn der bliver madet

Børn der får lov at spise selv, er mindre overvægtige end børn der bliver madet

BLW-børn er mindre overvægtige og mindre kræsne
Efter BLW er blevet udbredt rundt omkring i verden, er ernæringseksperter også begyndt at forske i hvad metoden betyder for børnenes vægt og deres forhold til mad. Forskerne har fundet, at BLW-børn ikke er i større risiko for undervægt, end børn der bliver madet [2]+[3] faktisk har man fundet, at BLW-børn har bedre appetitregulering og mindre risiko for overvægt[3].

Man har også fundet ud af, at børn der får lov at spise selv, er mindre kræsne og mere nysgerrige på ny mad, end børn der er blevet madet[3]. BLW-børn oplever fra starten at være en del af familiens måltid, forældrene er mindre stressede og bekymrede omkring børnenes madindtag og dermed får børnene et mere afslappet og positivt første møde med mad[2].

Risikoen for fejlsynkninger (hvor barnet får maden i luftrøret og ikke spiserøret) er selvfølgelig meget vigtig at være opmærksom på. Du må aldrig lade dit barn sidde alene med maden. Men at du mader dit barn, fjerner ikke risikoen for fejlsynkning. I New Zealand har man sammenlignede forekomsten af ”gagging” (aktivering af brækrefleksen – læs om brækrefleksen) og kvælningsepisoder mellem BLW-børn, og børn der blev madet, og der var ingen forskel på antallet af tilfælde i de to grupper[4]. Dette studie viser, at man kan opleve episoder med enten en aktiveret brækrefleks eller en reel fejlsynkning, uanset om man praktiserer BLW eller mader sit barn.

Kan man kombinere BLW med skemad?
Du kan godt lade dit barn spise fingermad fra familiens måltid, samtidig med at du mader ham med mos og grød. At kombinere er dog ikke baby-led weaning.
Baby-led betyder babystyret. Så snart mor eller far ske-mader moset mad tilsat ekstra kalorier, vil barnet skære ned på mælkeindtaget og vil så være afhængig af forældrenes hjælp til, at få dækket sit behov for næring. Det er ikke længere barnet selv, som lige så stille erstatter mælk med den mad, han bliver bedre og bedre til selv at spise.
Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, at børn ammes frem til de bliver et år – og gerne længere. Forskning har vist, at BLW-børn ammer længere end børn der bliver madet[5]. Mange der mader deres børn med mos/grød tilsat fedtstof, vil opleve at barnet begynder at skære ned på amningerne. Dermed falder mælkeproduktionen, barnets behov for næring fra mosen stiger, og efterhånden vil amningen helt stoppe. Den evne som BLW netop udnytter til selv at lade barnet styre overgangen, bliver det der betyder, at amningen for mange stopper inden barnet er et år. Der er simpelthen ikke efterspørgsel på modermælk længere, og det gør det rigtig svært at lave en kombination af skemad, fingermad og fortsat amning.

Så lad bare børnene – de kan godt selv.

(BLW er selvfølgelig kun for raske og normalt udviklede børn)

[1] COHEN, R.J. and BROWN, K.H., 1994. Effects of age introduction of complementary foods on infant breast milk intake, total energy. Lancet, 344(8918), pp. 288

[2] BROWN, A. and LEE, M., 2011. Maternal control of child feeding during the weaning period: differences between mothers following a baby-led or standard weaning approach. Maternal and child health journal, 15(8), pp. 1265-1271

[3] BROWN, A. and LEE, M.D., 2013. Early influences on child satiety-responsiveness: the role of weaning style. Pediatric obesity, (Online Version, ahead-of-print)

[4] CAMERON, S.L., TAYLOR, R.W. and HEATH, A.L., 2013. Parent-led or baby-led? Associations between complementary feeding practices and health-related behaviours in a survey of New Zealand families. BMJ open, 3(12), pp. e003946-2013-003946

[5] TOWNSEND, E. and PITCHFORD, N.J., 2012. Baby knows best? The impact of weaning style on food preferences and body mass index in early childhood in a case-controlled sample. BMJ open, 2(1), pp. e000298-2011-000298. + BROWN, A. and LEE, M., 2011a. A descriptive study investigating the use and nature of baby-led weaning in a UK sample of mothers. Maternal & child nutrition, 7(1), pp. 34-4

Share

Udsolgt!

De første 400 bøger er solgt og brugt til PR, så nu har vi købt et 2. oplag på 300 bøger

Lige inden påsken og foråret for alvor ramte os, løb vi tør for bøger. Alt udsolgt. De 400 eksemplarer af bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning” vi i første omgang havde fået trykt var væk efter godt 1½ måned.
Det er fantastisk, at salget af bogen er gået så godt her i starten. Det hjælper selvfølgelig på det, at landets biblioteker har købt en stor bunke, men der er også en stabil strøm af BLW-interesserede forældre rundt i hele landet, som dagligt besøger vores butik og køber bogen.

300 nye bøger på lager
I dag hentede vi så 300 nye eksemplarer af bogens 1. udgave. De første 50 er allerede solgt, til biblioteker og tålmodige kunder, der har været forbi hjemmesiden og købt en bog, mens der ingen har været på lageret.

Kolofonen i 1. udgave, 2. oplag af den danske bog om BLW

Kolofonen i 1. udgave, 2. oplag af den danske bog om BLW

De sidste 250 stykker står nu på lager og er klar til at blive solgt til flere BLW-interesserede forældre rundt omkring i Danmark. De følgende uger og måneder kommer der mere presseomtale af bogen, og så venter vi, at der også kommer mere salg i den forbindelse.
Vi glæder os over, at det går så godt med salget.

Vi har i butikken nu gjort det muligt også at købe bogen i Sverige, Norge og Tyskland, hvis nogen i de områder skulle få lyst til at købe en dansk bog. Det koster selvfølgelig lidt mere i porto.

Share

Hvornår skal baby have fast føde?

At baby endelig skal have noget andet end modermælk eller erstatning er en stor oplevelse for både forældre og barn. Når man praktiserer BLW, skal man vente til cirka seks måneder med at tage det skridt. Og det er faktisk netop det, myndigheder og eksperter anbefaler

I dag begynder omkring 70 procent af danske forældre, at give deres barn fast føde (defineret som alt andet mad og drikke end modermælk eller modermælkserstatning) inden barnet er seks måneder. Det gør de på trods af, at både WHO og den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, at man venter til seks måneder.

WHO’s anbefaling er baseret på studier der viser, at fuldamning de første seks måneder ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for barnet i forhold til vækst og ernæringsstatus. Samtidig viste studier, også fra Europa (Hviderusland), at fuldamning i de første seks måneder, sammenlignet med kun fire måneder, mindskede risikoen for mave-tarm infektioner hos børnene[1] (Læs WHOs rapport “The optimal duration of exclusive breastfeeding” ). Nogle børneernæringseksperter har dog sat spørgsmålstegn ved, om disse studier, der hovedsageligt er udført i u-lande, kan sammenlignes med forholdene her i Vesteuropa[2]. Derfor bliver det stadig diskuteret, om der også her i Danmark, er en fordel i forhold til mave-tarm infektioner. Men det er i hvert fald sikkert, at der ikke er nogle bagsider i forhold til vækst og ernæringsstatus.

Myter om tarmene
Når man taler om at vente til seks måneder med at give fast føde, støder man ofte på argumenter om, at tarmene er umodne tidligere eller at de enzymer, der skal fordøje maden, ikke findes før i 6-månedersalderen. WHO’s anbefalinger er ikke baseret på, at børn ikke er fysiologisk parat til at indtage fast føde før, de er fyldt seks måneder. Når et barn er over fire måneder, er fordøjelsessystem og nyrer udviklet til så småt at kunne håndtere fast føde[3]. Barnets tarme vil altid være umodne før fast føde bliver introduceret, fordi produktionen af fordøjelsesenzymer netop bliver stimuleret som en reaktion på, at tarmene bliver udsat for rigtig mad. En øget risiko for allergier, diabetes og cøliaki (glutenallergi) er alene forbundet med introduktion af fast føde før fire måneder, og ikke ved introduktion af mad mellem fire og seks måneder[3].

Vent og reducér risiko for overvægt og tarminfektioner
Selvom der måske ikke er den store risiko forbundet med at introducere fast føde til børn over 4 måneder i vores del af verden, så det giver altså stadig mening at tøjle sin egen iver og lade barnet vente med at få fast føde til de cirka seks måneder. Hvis du venter til dit barn er seks måneder, kan du med det samme give barnet den samme mad som I andre får. Derudover kan fuldamning de første seks måneder som sagt reducere risikoen for mave-tarm infektioner.

I tillæg til det, har et forskningsprojekt på Københavns Universitet påvist en sammenhæng mellem tidlig introduktion af fast føde og senere risiko for overvægt. For hver måned man ventede med at introducere mad i alderen mellem fire og seks måneder, faldt risikoen for senere overvægt med 6-10%. Hvis man introducerede mad ved fem måneder frem for fire måneder, var der altså mellem 6 og 10 procent mindre risiko for overvægt senere i livet. Og på samme måde, hvis man ventede til 6-månedersalderen[4].

Hvis du har valgt at bruge BLW-metoden, skal du også af sikkerhedsmæssige årsager, vente til barnet er omkring seks måneder. Det er først i den alder, at børn er stærke nok til at sidde op uden særlig støtte og selv kan håndtere, tygge og sluge mad, der ikke er flydende.

BLW følger anbefalingerne
Når du praktiserer BLW, følger du helt naturligt anbefalingen om fuldamning (eller erstatning) til barnet er omkring seks måneder. Det følger og understøtter også barnets motoriske udvikling. Et barn på fire måneder kan slet ikke spise og synke mad selv, medmindre det er blended helt fint. Derfor er man netop nødt til at give mos og tynd grød, hvis man starter på at give mad allerede ved fire måneder. BLW-børn får rigtig mad fra starten. Med de ovenstående evidensbaserede anbefalinger i baghovedet, skal du som BLW-forælder, lade dit barn vise dig vejen: Hvis dit barn på fem en halv måned sidder fint, holder hovedet og selv kan håndtere blød mad som banan, melon eller et stort jordbær, så lad ham bare være med. Der er ingen forskning, der indikerer at dette på nogen måde skulle være skadeligt.

Det ”åbne vindue”
Sundhedsplejersker taler nogle gange om, noget de kalder ”det åbne vindue”. De vil måske fortælle dig, at hvis du venter for længe med at introducere fast føde, vil dit barn have mistet interessen og det vil blive problematisk at få gang i maden. Denne erfaring er dog baseret på børn, der passivt bliver madet med ske. Skemadning er nok ikke den mest interessante aktivitet for et barn på seks måneder, der elsker at undersøge og udforske alt omkring sig? Jo ældre børn bliver, desto mere bevidste bliver de også. Derfor bliver det sværere at påtvinge dem vores ønsker og behov, og de små begynder at protestere imod passivt at blive madet. Hvis de derimod får lov til helt selv at lege, undersøge og opdage en ny verden af mad og alle de sanseindtryk der følger, er det ikke svært at fange deres interesse. Tværtimod oplever mange forældre, at barnet slet ikke kan få nok af denne nye leg.

Du skal også være opmærksom på, at en del forskning peger på, at hele madvarer skal introduceres, før børn er 9-10 måneder gamle. Venter du længere, er der øget risiko for at børn ikke kan lide klumpet’ mad senere i barndommen, eller at de generelt bliver mere kræsne [5] [6] [7]. Det kommer du nemt udenom, hvis du vælger at gå BLW-vejen.

 

[1] WHO. The optimal duration of exclusive breastfeeding: Report of an expert consultation; world health organization: Geneva, Switzerland. . 2001.

[2] Agostoni, C., Braegger, C., Decsi, T., Kolacek, S., Koletzko, B., Michaelsen, K. F., … & ESPGHAN Committee on Nutrition. (2009). Breast-feeding: A commentary by the ESPGHAN Committee on Nutrition. Journal of pediatric gastroenterology and nutrition49(1), 112-125.

[3] Agostoni C, Decsi T, Fewtrell M, et al. Complementary feeding: A commentary by the ESPGHAN committee on nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2008;46(1):99-110.

[4] Schack-Nielsen L, Sorensen TI, Mortensen EL, Michaelsen KF. Late introduction of complementary feeding, rather than duration of breastfeeding, may protect against adult overweight. Am J Clin Nutr. 2010;91(3):619-627

[5] Northstone K, Emmett P, Nethersole F. The effect of age of introduction to lumpy solids on foods eaten and reported feeding difficulties at 6 and 15 months. Journal of human nutrition and dietetics. 2001;14(1):43-54

[6] Coulthard H, Harris G, Emmett P. Delayed introduction of lumpy foods to children during the complementary feeding period affects child’s food acceptance and feeding at 7 years of age. Maternal & child nutrition. 2009;5(1):75-85

[7] Lundy B, Field T, Carraway K, et al. Food texture preferences in infants versus toddlers. Early Child Development and Care. 1998;146(1):69-85

Share

Anbefalinger baseret på kultur og traditioner

Den følgende tekst er et uddrag fra kapitel 8 i bogen “Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”:

Det kommer sikkert som en overraskelse, men mange af de anbefalinger Sundhedsstyrelsen giver om overgangskost er ikke baseret på evidens. Når du vælger, at I skal benytte BLW-metoden, er det en vigtig information.
Mange af Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger er baseret på tradition, kultur og selvfølgelig mange års erfaring om børns trivsel.
I Danmark anbefaler man stadig en overgangskost, hvor forældrene starter med skemad, som så gradvis bliver grovere og grovere. Det hænger givetvis sammen med, at langt de fleste forældre (70 procent i Danmark) stadig begynder at introducere mad, når barnet er mellem fire og seks måneder, og at rådene derfor stadig er meget baseret på en tidlig opstart. Helt anderledes ser det ud i England, hvor de anbefaler, at du giver barnet fingermad og mulighed for selv at spise, når han er seks måneder.

I de engelske anbefalinger, bliver det pointeret, at det er en betydelig del af børns motoriske udvikling, at de får lov til at øve sig på at tygge fra begyndelsen. De engelske retningslinjer lægger også vægt på, at barnet skal have lov til at røre og udforske maden og får lov til selv at spise, når han viser interesse for det.
Det bliver især tydeligt, at mange officielle anbefalinger er baseret mere på kultur og tradition end forskningsresultater, når man ser på, hvor meget anbefalingerne om overgangskosten varierer i forskellige lande: I Canada er kød anbefalet som god begyndermad, hvor vi i Skandinavien stadig anbefaler hovedsageligt grød, frugt- eller grøntsagsmos. De amerikanske mødre kan begynde at give deres børn andet end mælk, når barnet har fordoblet sin fødselsvægt. Og når barnet så er blevet seks måneder, må de give frugtjuice. Danske børn må ikke få juice i hele det første leveår.
Og sådan er der små forskelle overalt.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler fuldamning til seks måneder, og at mad ikke introduceres før fire måneder. De fleste andre europæiske lande følger WHO’s anbefalinger om fuldamning til seks måneder og nævner ikke længere fire måneder, for at budskabet ikke bliver tvetydigt. Sundhedsstyrelsens rationale er, at børn er forskellige, og nogle børn har brug for, eller er klar til at spise tidligere. Derudover viser studier, at der generelt ikke er den store risiko ved at introducere mad efter fire måneder i vores del af verden, fordi vi har god fødevaresikkerhed og hygiejne. Dog er der gode grunde til at vente, til barnet er cirka 6 måneder, og det er først deromkring, at din søn vil være i stand til at spise selv.

Nogle af de officielle anbefalinger er faktisk direkte modstridende, landene imellem; den danske sundhedsstyrelse skriver i publikationen Mad til spædbørn og småbørn, at det er tid til at begynde at give skemad, når: ”Barnet virker mere sultent og begynder fx at vågne mere om natten”.
Den engelske sundhedsstyrelse påpeger, at dette er en myte, og at opvågninger ikke har noget at gøre med, om barnet er klar til at spise og har behov for mere mad. De anbefaler, at børn begynder at spise, når de kan sidde op og selv holde deres hoved og kan koordinere, så de kan samle maden op og putte den i munden selv, og når de kan synke mad.
Babyer, der ikke er klar, vil skubbe mad ud af munden igen, så de får mere mad i ansigtet end i maven.
Disse anbefalinger tager udgangspunkt i barnets udvikling og følger de selv samme principper som BLW. De er imidlertid langt fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger her i Danmark. Her bliver mad stadig hovedsagligt set som noget, forældre skal styre, hvor barnet har en meget passiv rolle i de første par måneder.
Hvis du føler dig usikker, kan det være en hjælp at huske på, at det at give skemad ikke er en anbefaling, der er bakket op af et eneste videnskabeligt studie, og at du dermed ikke går  imod evidensbaserede anbefalinger, men snarere anbefalinger baseret på kultur og tradition.
Som forældre er vores børns trivsel helt central, og vi vil gerne være sikre på, at de får alle de nødvendige næringsstoffer, som er så vigtige for optimal sundhed og udvikling. Der er forskning, der viser, at børn skal begynde at have næringsstoffer ud over det, der er i mælken fra omkring seks måneder.
Men WHO anbefaler, at fast føde bliver introduceret i forholdsvis små mænger mellem seks og otte måneder.

Det der er vigtigt, når du praktiserer BLW, er, at din søn viser interesse for mad, og at du ser, at han løbende udvikler sin evne til at spise og synke mere og mere fast føde. Derimod skal du ikke forvente, at han spiser lige så meget fast føde som børn, der får mos og grød, for det gør BLW-børn ikke de første par måneder.

Den første mad
Du må ikke give hende gluten for tidligt og heller ikke for sent. Du skal huske jerndråber, passe på med ymer, spinat og rødbeder, og mosen skal have den helt rigtige sammensætning af klumpet og flydende.
Når du læser Sundhedsstyrelsens anbefalinger for introduktion af mad til babyer, er der rigtig mange regler og ting, du skal passe på, og det kan det være lidt svært at finde ud af, hvad de egentlig mener. Skal barnet have mad, når han er fire måneder? Fem måneder? Eller seks måneder?
Alt det slipper du for, hvis du vælger at gå BLW-vejen. Her er der mange bekymringer omkring barnets mave, og hvad han kan tåle, du ikke skal tænke over; simpelthen fordi du venter,
til han er cirka seks måneder, og hans mave er mere klar til rigtig mad. Men også fordi du stadig ammer/giver flaske og ikke presser mad i store mængder i ham.

Dette afsnit følges af et afsnit der gennemgår anbefalinger baseret på forskningsresultater.

Køb bogen her.

Share

3-2-1-trykstart!

Efter hektiske uger og et spændende år, er den første danske bog om baby-led weaning endelig sendt til tryk

Endelig! Nu kan vi slappe af for en kort stund, tage en dyb indånding, se hinanden i øjnene og smile. Det lykkedes.
Hele bogen og omslaget er færdigt og er blevet sendt afsted til trykkeriet. Men det har godt nok også været hektisk de sidste uger; med korrektur, prøvetryk, rettelser af farver, billedvalg, layout og omslag.
Ingen havde sagt, at det ville blive let selv at udgive sin bog. Vvi har på intet tidspunkt fortrudt det, men der har været udfordringer, vi ikke havde forudset.

De sidste ting tjekkes og bliver rettet hos trykkeriet.

De sidste ting tjekkes og bliver rettet hos trykkeriet.

Daglige deadlines
Da vi havde manuskriptet færdigt først på vinteren, havde vi ikke forberedt os på, at januar ville blive  præget af næsten daglige deadlines.
Den sidste uge op til trykstart har vi siddet med manuskriptet hver dag. For at rette korrektur. For at korrigere layout og slette ukorrekte orddelinger. Og for at færdiggøre den sidste redigering af billederne og farverne, efter vi fik prøvetrykket i hånden.

400 bøger er på vej
Vi har oplevet en fantastisk interesse for bogen allerede inden den er udkommet. Flere end 60 danske forældre har købt bogen på forhånd, og vi glæder os til at sende dem ud til hele landet. Tænk hvor mange dejlige danske børn, der kan se frem et sjovt og positivt møde med mad!
Den store interesse har haft indflydelse på, at vi har bestilt 400 bøger til det første oplag. Vi håber selvfølgelig på at sælge dem alle sammen hurtigt, så endnu flere danske børn og forældre kan komme i gang med deres madeventyr.
Vi glæder os til at køre ud og hente bøgerne. Champagnen er lagt på køl!

Share

Vi har skrevet en bog – du kan købe den

Endelig fik vi lov at stå med bogen i hænderne, fastsætte en pris og sætte den til salg

Det var med rystende knæ, koldsved og røde kinder vi i fredags kørte til Taastrup for endelig at hente de første prøvetryk af vores bog. De har været lidt for lang tid undervejs og vi er bagud i forhold til vores tidsplan. Men vi løber afsted og ser med glæde frem mod målet: Fredag d. 13.2. hvor vores bog endelig er i hænderne på en masse forældre rundt i Danmark.

Nu er det en bog
Trykkeriet ligger i et industriområde i Taastrup. Vi gik ind og døren og fik hurtigt vores to eksemplarer af bogen i hænderne. Underlig oplevelse. Pludselig var det ikke længere bare et dokument på en computerskærm eller en stor stak papirer på et bord. Det var ikke længere grundig gennemgang af orddelinger, farvevalg og stikordsregister. Det var en bog. Vi har skrevet en bog!

Det var godt at få lavet et prøvetryk, så vi kan nå at rette alle de småting, der stadig mangler at blive gjort noget ved. Det ser ud på én måde på en computerskærm, og på en helt anden i en bog. Vi skal have justeret nogle farver, skrifttyper, billeder og tegninger.
Men vi er generelt rigtig glade for resultatet, og stolte af vores arbejde og vores samarbejdspartnere.

Køb bogen nu og stå med den i hænderne på udgivelsesdagen

Den danske bog om baby-led weaning også kaldet BLW

Den færdige forside til den første danske bog om baby-led weaning

Den første danske bog om baby-led weaning udkommer fredag d. 13. februar og kommer til at koste 229 kroner. Men allerede i dag kan du sikre dig et eksemplar af bogen Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning og endda som et særligt introduktionstilbud med 15%s rabat.

Du kan købe den her.

Når vi har modtaget din bestilling og betaling, sender vi dig en bekræftelse på e-mail, og så skal du bare vente på, at posten kommer fredag d. 13. februar.

 

 

Her kan du se og læse nogle enkelte sider fra bogen.

Introduktionstilbuddet gælder kun indtil d. 25.1.

Share

Jern og komælk, jeg er forvirret!

Anbefalinger omkring børn og mad fra forskellige kilder er ikke altid enslydende, og det kan være voldsomt forvirrende. Skal jeg give mit barn jerndråber/-pulver eller får han jern nok i det mad han spiser? Og hvad med komælk – hvornår skal han til at have det?

Hvis du har læst den engelske bog om BLW af Gill Rapley og Tracey Murkett, har du nok lagt mærke til, at de slet ikke er enige med den danske sundhedsstyrelse omkring introduktion af komælk og brug af jerntilskud. Men hvilken anbefaling skal du lytte til?

De anbefalinger vi beskriver i denne blog (og i bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”), er fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og internationale ekspertkomiteer1,2. Anbefalingerne er baseret på den forskning og viden vi har, på børneernæringsområdet i dag. Det er de anbefalinger, de fleste andre lande baserer deres anbefalinger om børn og mad på.

De bedste kilder til jern
En god jernstatus er vigtig for små børn, jernmangel kan nemlig påvirke den mentale udvikling negativt. Risikoen for lav jernstatus er især stor ved overgangsperioden (6-24 måneder) og selvom sammenhængen mellem lav jernstatus og mental udvikling er uklar, er det vigtigt at forbygge jernmangel. Babyer er født med jerndepoter, som gør at de er dækket til de er omkring seks måneder, hvorefter de vil have et stigene behov for at indtage jern fra madvarer. Barnet får altså ikke dækket sit jernbehov gennem modermælken, som indeholder meget lidt jern. Fra seks måneder er det estimeret, at over 90 procent af jernbehovet skal dækkes af fast føde. Jernet skal komme fra fødevarer med nemt optageligt jern; mad som kød, fisk og jernholdige grøntsager. Det skal altså ikke være i form af jerndråber som Sundhedsstyrelsen i Danmark ellers anbefaler. I Canada har de netop i år, ændret på anbefalingerne, så de siger, at det allerbedste mad at starte med er kød og fisk. Du kan selvfølgelig godt vælge at give jerndråber, hvis du føler dig usikker på om din søn får nok jern gennem kosten. Du skal bare vide, at du ikke havde fået den anbefaling af din læge eller sundhedsplejerske, hvis du ikke boede i Danmark.

Nellie på 7 mdr. spiser en kotelet. Kød er rigtig god begyndermad til småbørn.

Nellie på 7 mdr. spiser en kotelet. Kød er rigtig god begyndermad til småbørn.

Komælk indeholder ikke nok jern
Introduktionen af komælk, hænger sjovt nok også sammen med jernstatus. Hvis du begynder at give dit barn komælk for tidligt, er der nemlig risiko for, at barnet kan få jernmangel. Derfor anbefales det, at du venter med at give komælk til barnet er et år. Det er ligegyldigt om der er tale om sød-, let-, mini- eller skummetmælk. Mælkeprodukter som smør, ost og yoghurt må du gerne tilbyde. Forklaringen er, at komælk har et meget lavt indhold af jern, men et højt indhold af kalorier. Mælken kan altså nemt fortrænge andre vigtige næringskilder, der indeholder netop den jern, din søn har brug for. Selvom modermælk også har et lavt indhold af jern, har det den fordel, at den smule jern der trods alt er, bliver optaget bedre end jern i komælk. Modermælkserstatning indeholder tilsat jern.

Danmark er et af de eneste lande i verden, der anbefaler komælk til børn under et år. Den tidlige introduktion af komælk i Danmark er givetvis også årsag til at jerntilskud bliver anbefalet. Hvis du ikke giver jerndråber er det altså vigtigt, ikke at introducerer komælk før dit barn er over et år. Efter et års alderen er modermælk selvfølgelig fortsat det bedste mælk, du kan tilbyde dit barn, så fortsæt med amningen så længe både mor og barn har lyst.

Der er meget protein i komælk
Komælk har også et højt indhold af protein sammenlignet med brystmælk. Der er for nyligt fundet indikationer på, at for meget protein i den tidlige barndom kan have betydning for senere udvikling af livsstilssygdomme, som overvægt og hjertekarsygdomme. Der bliver stadig forsket i, om det også har en betydning for børn i overgangsperioden. Det er relativ ny viden, og noget der skal forskes meget mere i2.

Mange forældre er usikre på, om de så skal holde igen med f.eks. kød og fisk til småbørn for at undgå for meget protein i kosten. Der er meget lidt forskning på området, men den peger ikke på, at du bevidst skal begrænse proteinkilder og ikke servere f.eks. kød og fisk for din søn. Et dansk studie har vist, at den vækststimulerende effekt af meget protein var forbundet med et stort mælkeindtag, men ikke med indtag af protein fra planter eller kød3. Og et svensk studie har peget på, at det kan være en fordel at introducere fisk før barnet bliver ni måneder, da forskerne fandt, at det reducerede risikoen for eksem med 25 procent4. Derudover indeholder kød og fisk essentielle fedtsyrer, zink og jern og er derfor ideel begyndermad.

Det er meget begrænset, hvor meget protein BLW-børn vil indtage det første år, fordi de spiser i deres eget tempo og kun langsomt trapper op på mængden af fast føde. Derudover får BLW-børn lov til selv at regulere deres indtag af protein i forhold til deres behov (læs mere – link til anden blog om Clara Davis). Som forælder til et BLW-barn, er problematikken med protein derfor ikke noget, du behøver tage stilling til. Så sæt endelig din søn ved de kødfyldte julemåltider, lad ham smage på marinerede sild, and, gravad laks, julemedister og frikadeller. Han skal nok selv stoppe, når han har fået kød nok.

God jul.

  1. Agostoni C, Decsi T, Fewtrell M, et al. Complementary feeding: A commentary by the ESPGHAN committee on nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2008;46(1):99-110.
  2. Michaelsen KF, Larnkjær A, Lauritzen L, Mølgaard C. Science base of complementary feeding practice in infancy. Current Opinion in Clinical Nutrition & Metabolic Care. 2010;13(3):277-283.
  3. Hoppe C, Udam TR, Lauritzen L, Molgaard C, Juul A, Michaelsen KF. Animal protein intake, serum insulin-like growth factor I, and growth in healthy 2.5-y-old danish children. Am J Clin Nutr. 2004;80(2):447-452.
  4. Alm B, Aberg N, Erdes L, et al. Early introduction of fish decreases the risk of eczema in infants. Arch Dis Child. 2009;94(1):11-15.
Share

Bogen er godt på vej

Forside og omslag er på plads, indholdet er skrevet og billederne er taget. I slutningen af december står vi med første prøvetryk af den danske bog om BLW i hænderne

Vi startede med brainstorm på indhold og opbygning tilbage i februar. Siden har vi skrevet løs, flyttet om på kapitler og afsnit og tilføjet vigtige pointer. Men i slutningen af november printede vi endelig det færdige manuskript på den første danske bog om baby-led weaning. Vi sendte det til korrektur og layout, så vi kan få første forsøg på en færdig bog klar til årsskiftet.
Lige nu er det ude at vores hænder – og det er lidt tomt og underligt.

Den danske bog om baby-led weaning også kaldet BLW

Den færdige forside til den første danske bog om baby-led weaning

Energibehov, bleindhold og værdisæt
”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning” bliver en bog, du som forælder kan bruge, hvis du gerne vil i gang med at praktisere BLW med dit barn.
Vi kommer omkring de fysiologiske ting, som hvordan tarmene udvikler sig og langsomt vænner sig til rigtig mad, og det mere lavpraktiske med om du skal bruge tallerken eller ej.
Bogen giver en grundig beskrivelse af BLW-metoden og hvilke fordele, metoden kan have. Du får forslag til madplan og nogle enkelte opskrifter.
Men allermest er det en gennemført beskrivelse af det værdisæt der ligger i, at lade barnet spise selv; hvordan du som forælder slipper kontrollen og lærer at stole på dit barn, når du vælger, at I skal være en BLW-familie.
Derudover er det en evidensbaseret håndbog om småbørn og mad, som blandt andet gennemgår den viden vi i dag har omkring små børns behov for næring og energi.

Bogen på tryk og på forhånd
Tidsplanen og målet siger, at vi lige inden jul, skal sende den gennemrettede og layoutede bog til tryk. Det bliver det allerførste prøvetryk på bogen, og bliver kun lavet i to eksklusive udgaver; Én til hver af vores korrekturlæsere.
Bogen skal trykkes, så vi kan se, at alle farver, billeder, tegninger og overskrifter ser rigtige ud. Så vi kan se, om vi har valgt det rigtige papir, format og indbinding. Så vi kan nå at rette småtingene til, inden du kan købe den. Og så korrekturlæserene kan få bogen endnu en gang, og forhåbentligt lige fange lidt flere småfejl, så vi undgår, at du skal irriteres over dem.

I starten af januar bliver alting rettet, og endelig får du mulighed for, at forudbestille din egen førsteudgave af den allerførste danske bog om baby-led weaning! Vi laver et introduktionstilbud, hvor du kan købe bogen på forhånd til nedsat pris. Så sender vi den til dig, så du (om leveringen vil det) kan have den på udgivelsesdagen fredag d. 13.2.2015. Følg med her på bloggen, på vores hjemmeside eller på vores Facebook-gruppe.

Vi glæder os!

Share