Tag-arkiv: 2. udgave

De officielle anbefalinger og BLW

Følgende er et uddrag af kapitel 8 i 2. udgave af bogen “Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Teksten handler om de officielle anbefalinger for introduktion af mad til børn i et historisk perspektiv

Historisk set har mange af de anbefalinger om overgangskosten, som Sundhedsstyrelsen har givet, været baseret på tradition, kultur og selvfølgelig mange års erfaring med børns trivsel. Der har manglet forskning på området, og rådene til overgangskosten har derfor været meget forskellige, selv de europæiske lande imellem.

Udover de kulturelle forskelle baseret på landenes traditioner, er der også noget, som tyder på, at anbefalingerne har lagt sig tæt op af, hvad der rent praktisk har kunnet fungere for de danske børnefamilier: I 1967 havde næsten alle kvindelige lønmodtagere ret til 14 ugers barselsorlov. På det tidspunkt lød anbefalingen, at babyer skal starte overgangskost, når de bliver tre måneder. Omkring 1980 blev anbefalingerne ændret, så man nu skulle begynde på mos og grød, når barnet var fire til seks måneder. Næsten samtidigt, i 1984, blev barselsorloven udvidet fra de cirka tre måneder til lige knap seks måneder. I 2002 blev anbefalingerne igen ændret, så der kom mere fokus på, at man gerne skal amme indtil seks måneder. Samme år blev orlovsretten udvidet til de nuværende 52 uger. Hvad enten det er tilfældigt eller ej, er det i hvert fald heldigt, at anbefalingerne ikke har været helt umulige for de danske forældre at følge rent praktisk.

Nye forskningsprojekter og deres resultater begynder at tegne et klarere billede af, hvilken kost og praksis der fremmer børns udvikling, trivsel og sunde spisevaner nu og i fremtiden. I starten af 2015 ændrede Sundhedsstyrelsen i Danmark igen deres anbefalinger. Nu bliver de i stigende grad baseret på den voksende mængde forskning, som er ved at være på området. Noget af det, der blev ændret, var anbefalinger omkring komælk og jerntilskud i barnets første leveår. Det er sket på baggrund af veldokumenteret ny viden.
De nye anbefalinger har også fokus på ny og vigtig viden om børns madpræferencer, og hvordan de bliver udviklet og påvirket. Meget relevant i forhold til BLW har anbefalingerne endelig også fokus på vigtigheden af aktivt at inddrage børnene selv i deres møde med mad. Det betyder, at Sundhedsstyrelsen nu siger, at barnet gerne må spise med fingrene, når han ”viser lyst til det.” Man anbefaler dog stadig en overgangskost, hvor forældrene starter med at give skemad, som så gradvis bliver grovere. Det hænger givetvis sammen med, at langt de fleste forældre (70 procent i Danmark) stadig begynder at introducere mad, når barnet er mellem fire og seks måneder, og at rådene derfor overvejende er baseret på en tidlig opstart.

Fra flydende kost til familiens mad
Vælling har igennem årtier været en væsentlig del af små børns kost, også i Danmark. De tidligste opskrifter man har fundet på vælling er fra 1925, og de har næsten ikke ændret sig i de knap 100 år, der er gået siden. Vælling er i dag, som dengang, en tynd grød af f.eks. majsmel og mælk, som børnene kan drikke i en flaske eller få på en ske. I dag kan du også købe færdiglavet vælling, der bare skal blandes med lidt vand og varmes op. Den danske sundhedsstyrelse anbefaler, at man kun giver vælling i meget kort tid og understreger, at det er bedre i stedet at give modermælk eller modermælkserstatning. Sundhedsstyrelsen skriver dog, at vælling kan bruges som en slags ”opvarmning” til den første grød.

Grød har altid været anbefalet til små børn. Men grød har også tidligere i langt højere grad været en naturlig del af hele familiens kost, end det er i dag. I dag laver forældre ofte grød til deres børn, fordi det er det, vi har fået at vide, de skal have. Og så spiser vi selv noget andet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du efter en periode med grød og mos, langsomt begynder at servere mad med mere klumpet og tyk konsistens, for til sidst at lade børnene spise en variation af familiens mad, når barnet er blevet ni måneder.

Det er meget anderledes i England, hvor myndighederne anbefaler, at du giver barnet fingermad og mulighed for selv at spise, når han er seks måneder. I de engelske anbefalinger bliver det pointeret, at det er en betydelig del af børns motoriske udvikling, at de får lov til at øve sig på at tygge fra begyndelsen. Den engelske sundhedsstyrelse tager udgangspunkt i barnets udvikling og anbefaler, at børn begynder at spise, når de kan sidde op og selv holde deres hoved og kan koordinere, så de er i stand til at samle maden op og putte den i munden. De samme principper som gælder for BLW. I England bliver der også lagt vægt på, at barnet skal have lov til selv at røre og udforske maden.

Det er stadigvæk langt fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger her i Danmark. Her bliver mad hovedsageligt set som noget, forældre skal styre, hvor barnet har en mere passiv rolle i de første par måneder. Det skal dog nævnes, at Sundhedsstyrelsen, netop i deres nyeste anbefalinger, i større grad lægger vægt på overgangsfasen som en vigtig tid, hvor forældre skal være lydhøre over for barnets signaler, så barnet får en positiv oplevelse i mødet med mad.

Hvis du føler dig usikker på, om du skal vælge baby-led weaning, kan det være en hjælp at huske på, at det at give skemad ikke er en anbefaling, der er bakket op af et eneste videnskabeligt studie, og at du dermed ikke går imod evidensbaserede anbefalinger, men snarere anbefalinger baseret på kultur og tradition. Som forældre er vores børns trivsel helt central, og vi vil selvfølgelig være sikre på, at de får alle de nødvendige næringsstoffer, som er så vigtige for optimal sundhed og udvikling. Der er forskning, der viser, at børn skal begynde at have næringsstoffer ud over det, der er i mælken fra omkring seks måneder. Men WHO anbefaler, at fast føde bliver introduceret i forholdsvis små mængder mellem seks og otte måneder.

Det der er vigtigt, når du praktiserer BLW, er at din søn viser interesse for mad, og at du ser, at han løbende udvikler sin evne til at spise og synke mere og mere fast føde. Derimod skal du ikke forvente, at han spiser lige så meget fast føde som børn, der får mos og grød, for det gør BLW-børn ikke de første par måneder.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig forskning af høj kvalitet, til at Sundhedsstyrelsen kan anbefale baby-led weaning. Det er ikke det samme som, at de fraråder forældre at bruge metoden (som de f.eks. har gjort med den restriktive kost foreslået i bogen En Kernesund Familie).

Sundhedsstyrelsen har et stort ansvar overfor befolkningen, og de officielle anbefalinger bør ikke ændres uden, at der foreligger solide videnskabelige resultater. Skemadning er det der er praksis historisk og i dag, og det er derfor op til forskere at vise, at BLW-metoden er bedre, eller lige så sikker som madning, før en organisation som Sundhedsstyrelsen kan anbefale det. På nuværende tidspunkt anerkender de, at metoden potentielt set har positive effekter, men efterlyser mere forskning på området.

Hvis du har lyst til at læse hele bogen om baby-led weaning, kan du købe den her.

Share

Der kommer ikke meget “rigtig mad” i maven

Nyt studie viser at børn der bliver madet med grød, næsten udelukkende får energi fra modermælk eller erstatning i starten af overgangsperioden

En er de ting der ofte bliver sat spørgsmålstegn ved, når man praktiserer BLW, er om børn på kun seks måneder er i stand til at spise mad nok selv. Mange mener, det er bedre at give mos eller grød, for at være sikker på, at barnet får noget indenbords.
Men at du mader dit barn, er ikke nogen garanti for, at han spiser en masse. Det viser et nyt studie fra New Zealand.

At spise skal læres – både med ske og uden
Småbørns maver er små, og på samme tid har de har brug for ca. tre gange så meget energi/kg. kropsvægt som et voksent menneske. Derfor har de brug for energitæt mad; mad med masser af fedt i.
Baby-led weaning bliver ofte kritiseret, netop fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved, om børn der selv spiser, er i stand til at indtage den mængde mad, de har behov for. Det kræver nemlig en del motoriske færdigheder og god koordination at tage fat i mad, føre det op til munden, tage en bid, tygge og sluge det. Alle de færdigheder skal BLW-børn øve sig på, før maden på et tidspunkt ender i maven. Mens disse nye evner bliver udviklet og styrket, får BLW-børn de kalorier de har brug for gennem mælken. Men er det nok? Har de brug for større mængder mad, end det de har evner til selv at spise?

Den generelle opfattelse er, at børn der bliver madet i høj grad får dækket deres behov for energi igennem den mad, de bliver madet med. Men hvor meget mad spiser børn der bliver madet egentlig? Netop det spørgsmål har man søgt svar på som en del af et større studie fra New Zealand. Studiet sammenligner børn, som følger en modificeret udgave af baby-led weaning (BLISS – Baby-led introduction to SolidS) med børn, der på traditionel vis bliver skemadet.
I denne undersøgelse fokuserede man på børnene i kontrolgruppen, altså de børn der fik skemad. Da børnene var syv måneder gamle, analyserede man deres energiindtag fra mos og grød.
Såkaldt ”rigtig mad” i form af grød, frugt- og grøntsagsmos, udgjorde kun fire procent af børnenes daglige energibehov1. Børnene, der var blevet madet i omkring to måneder, spiste altså stadig kun meget små mængder af den mad, de blev madet med. Hele 96 procent af energibehovet blev stadig dækket af deres mælkeindtag.

Studiet viser, at det ofte er særdeles overvurderet, hvor meget mad børn der bliver madet rent faktisk spiser. Med den viden i baghovedet, kan du roligt lade dit barn spise selv.

Husk at servere mad med jern og C-vitamin
Selvom mos og grød kun udgjorde en meget lille del af børnenes indtag af kalorier og protein, var den lille mængde rigtig mad, dog et vigtigt tilskud for at dække børnenes behov for jern (10%) og C-vitamin (11%).
Forskerne bag studiet konkluderer derfor, at forældre der ikke mader deres børn, skal være opmærksomme på at tilbyde fingermad der indeholder jern og C-vitamin.

Især jern er vigtig for børn i overgangsperioden og C-vitamin hjælper kroppen til bedre at optage jern fra vegetabilske kilder.
Jernholdige grøntsager, kød og C-vitaminholdig frugt og grønt er en vinderkombination når det kommer til optimal optagelse af jern. Hvis mor spiser mere C-vitamin, øger det i øvrigt også indholdet af vitaminet i modermælken.

De foreløbige resultater fra BLISSstudiet i New Zealand er noget af det, der er med i 2. udgave af bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Heri kan du f.eks. også finde oversigter med inspiration til jern- og C-vitaminholdige fødevarer.
Bogen udkommer d. 30.8.2016.

  1. Flett, E. (2016). What is the role of pureed foods in the diets of infants in the complementary feeding period? (Thesis, Master of Dietetics). University of Otago

 

Share

Ny udgave af ”Jeg kan godt selv” til salg

Inden sommeren er gået har vi solgt 1.000 eksemplarer af bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Og nu udkommer vi med en 2. udgave af bogen

Vi tillader os at føle os heldige og kalde vores bog en succes. 1.000 solgte eksemplarer af en selvudgivet bog om noget der vist godt kan kaldes en niche. Det er super fedt og tak til alle vores glade læsere.
Baby-led weaning er, siden vi udkom med bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”, blevet mere udbredt i Danmark.
Vi har fortalt om metoden i diverse medier og Sundhedsstyrelsen omtaler den i de nyeste retningslinjer om mad til spædbørn. I forbindelse med større kendskab til metoden, opstår der også flere spørgsmål. Der er kommet mere relevant forskning på området. Derfor har vi de sidste måneder arbejdet på at lave en opdateret udgave af bogen.

Flere sider og mere viden
Vi har tilføjet godt 40 sider. Der er kommet flere billeder i, men også mere viden. 2. udgaven indeholder blandt andet:

  • Ny relevant forskning i kost til småbørn og specifikt baby-led weaning
  • Flere film med BLW-forældre, som deler deres valg, oplevelser og erfaringer
  • Oversigter over f.eks. frugt og grønt i sæson og jernholdige fødevarer
  • Yderligere forklaringer omkring allergier og fejlsynkning
  • Vigtig viden om dit barns naturlige spiseudvikling, og hvordan du støtter fremtidige sunde spisevaner

Denne opdaterede udgave forholder sig selvfølgelig også til de nyeste officielle anbefalinger om mad til småbørn fra Sundhedsstyrelsen.

Vores grafiker har kæmpet sig igennem de mange ændringer og tilføjelser, og vi synes, vi har fået en endnu mere flot og indbydende bog ud af det.

Ny forside

Smugkig på den næsten færdige forside til 2. udgave af bogen

Et smugkig på den næsten færdige forside til 2. udgave af bogen

Det er vigtigt for os, at du kan se forskel på, om det er 1. eller 2. udgave af bogen du støder på. Derfor har vi lavet en ny forside til den. Vi har fået taget et nyt billede og lavet lidt om på designet. Det er stadig samme stil, men nu kan du nemt se, hvilken bog du står med i hånden.

Lageret af 1. udgaven er tømt og den nye bog er på vej i trykken. Hvis du vælger at købe den nu, kan du få den til en særlig intropris. Vi sender den afsted så snart vi har fået bøgerne ud af trykken (forventet medio august).
Vi arbejder på at få flere forhandlere rundt i hele landet, så du også kan gå i en butik nær dig og købe den, i stedet for at vente på PostNordens levering.

 

Share