Tag-arkiv: BLISS

Nyt studie: BLW er sikkert og skaber madglæde

New Zealandsk studie med 200 børn konkluderer, at det er trygt at lade småbørn spise selv, og at det ikke påvirker deres vægt hverken positivt eller negativt

Verdens første randomiserede studie* som sammenligner børn, der spiser selv med børn der bliver madet1,2 er nu færdigt.
BLISS**-studiet konkluderer, med en grundig sammenligning af skemadede og selvspisende børn, at baby-led weaning (BLW) er en sikker og forsvarlig tilgang til overgangsperioden, der fremmer madglæden, reducerer forekomsten af neofobi (frygten for nye madvarer) og kræsenhed, og forlænger tiden, hvor barnet bliver fuldammet.

Baby-led weaning er sikkert og forbundet med flere fordele
Siden bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning” udkom i 2015 er BLW blevet en mere udbredt metode i Danmark. At lade sit barn spise selv og sanse maden har vundet frem, men både forældre og sundhedspersonale har udtrykt bekymringer om, om BLW-børn får nok at spise, får dækket deres jernbehov og ikke mindst om de er i større risiko for fejlsynkninger. Dette studie er utroligt vigtigt i forhold til de bekymringer. Studiet konkluderer nemlig, at når man sammenligner gruppen af selvspisende børn med de børn der bliver madet på traditionel vis, er der ikke forskel på vækst, forekomsten af jernmangel eller antallet af kvælningsepisoder (læs mere om studiet og kvælningsrisiko her).

Der var heller ingen forskel i energiindtag mellem de to grupper. En af de største indvendinger forældre, der praktisere BLW, møder er bekymringen om, hvorvidt deres børn får nok mad. Der kan gå mange måneder før BLW-børn, lærer hvordan ”rigtig mad” skal tygges og sluges, så det ender i maven. (Samme studie har i øvrigt også vist, at det er overvurderet, hvor lang til det tager børn der får skemad at lære at spise og synke ”rigtig mad”). Når man ser på hvor næringsrig og fedtholdig modermælk er, er det ikke overraskende at BLW-børn trives og vokser som de skal. I studiet var der faktisk lidt flere BLW-børn, der faldt i kategorien overvægtige på vækstkurven, da de var 12 og 24 måneder. Denne forskel var ikke statistisk signifikant, men det tegner et godt billede af, at bekymring omkring BLW-vækst og -trivsel ikke er underbygget.
Skeptikere vil nok påpege at BLISS ikke er BLW, fordi forældrene i studiet er blevet rådgivet og vejledt i forhold til børnenes ernæring m.m., hvor mange BLW-forældre står alene. Hvis du er interesseret i at praktisere BLW, vil vi anbefale at du køber vores bog ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”, hvori vi netop, ligesom i BLISS-studiet, skriver mere uddybende om sikkerhed, ernæring og jern. Du kan købe bogen her.

BLW forebygger ikke fedme i overgangsperioden
Et britisk studie fra 2015 har fremhævet mindre overvægt som en fordel ved baby-led weaning. Det nye BLISS**-studie fra New Zealand afviser denne påstand.
Studiet fandt ikke evidens for at BLW-metoden førte til en lavere forekomst af overvægt gennem børnenes første to år. I BLISS-studiets konklusion er der ingen signifikant forskel i vægt mellem gruppen af børn der spiser selv og børn der bliver madet.
Faktisk viste studiet at forældrene til børnene der spiste selv, oplevede at børnene var mindre ”satiety responsive” (altså mindre opmærksomme på deres mæthedsfornemmelse) og mere madglade i forhold til kontrolgruppen der fik skemad. Der var altså hverken forskel på vægt eller energiindtag i de to grupper, i de første to år, og derfor ikke belæg for at sige, at BLW giver en sundere vægt i overgangsperioden.

BLW-børn ammer længere
Det har længe været en global folkesundhedsstrategi at øge længden af fuldamning, altså den tid hvor barnet udelukkende ammes, og her spiller tilgangen til overgangskosten en stor rolle.
Flere andre studier har tidligere vist en sammenhæng mellem BLW og længere fuldamning, men uden at kunne bevise årsagssammenhæng. Det kan dette studie: I BLISS-gruppen fulgte 65% WHOs retningslinjer om ikke at introducere fast føde før 26 uger (seks måneder), hvor det kun var 18% i kontrolgruppen, der ventede så længe. Medianen for introduktion af fødevarer var 22 uger i BLISS-gruppen og 17 uger i kontrolgruppen.

Baby-led weaning giver madglade og madmodige børn
Under studiet vurderede og noterede forældrene deres børns spiseadfærd. Konklusionen er, at når børn får lov til at spise selv, fremmer det madglæden (dette var dog kun signifikant ved 12 måneder) og nedsætter neofobi og kræsenhed.
Studiet konkluderer at BLW er lige så sikkert som almindelig overgangskost, og at forældre derfor uden bekymring kan vælge den metode, de ønsker for deres barn. BLW-vejen kan endog anbefales i forhold til at nedsætte fødevarefobi, fødevareafvisning og øge madglæden.
Forklaringer og noter:

* I BLISS-studiet (Baby-Led Introduction to SolidS)** er forældre til 200 børn blevet tilfældigt udvalgt til enten at praktisere en modificeret form for BLW kaldet BLISS eller almindelig overgangskost. Børnene blev derefter fulgt igennem to år. Studiets formål var at undersøge, hvordan en baby-led tilgang påvirker forekomst af overvægt, jernstatus, vækst, kvælningsrisiko og spiseadfærd.

** Forældre i BLISS-gruppen blev instrueret i, at fødevarer skulle være tilberedt, så det kunne moses mellem tungen og ganen, eller store og seje nok til at små stykker ikke bides af, når de suges og tygges, som f.eks. Strimler af kød (specielt i de tidlige måneder). Derudover blev forældrene instrueret i at til at tilbyde energitætte og jernholdige fødevarer ved hvert måltid.

 

1Taylor, R.W., Williams, S.M., Fangupo, L.J., Wheeler, B.J., Taylor, B.J., Daniels, L., Fleming, E.A., McArthur, J., Morison, B., Erickson, L.W. and Davies, R.S., 2017. Effect of a baby-led approach to complementary feeding on infant growth and overweight: a randomized clinical trial. JAMA pediatrics.

2Lakshman, R., Clifton, E.A. and Ong, K.K., 2017. Baby-Led Weaning—Safe and Effective but Not Preventive of Obesity. JAMA pediatrics.

Share

De officielle anbefalinger og BLW

Følgende er et uddrag af kapitel 8 i 2. udgave af bogen “Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Teksten handler om de officielle anbefalinger for introduktion af mad til børn i et historisk perspektiv

Historisk set har mange af de anbefalinger om overgangskosten, som Sundhedsstyrelsen har givet, været baseret på tradition, kultur og selvfølgelig mange års erfaring med børns trivsel. Der har manglet forskning på området, og rådene til overgangskosten har derfor været meget forskellige, selv de europæiske lande imellem.

Udover de kulturelle forskelle baseret på landenes traditioner, er der også noget, som tyder på, at anbefalingerne har lagt sig tæt op af, hvad der rent praktisk har kunnet fungere for de danske børnefamilier: I 1967 havde næsten alle kvindelige lønmodtagere ret til 14 ugers barselsorlov. På det tidspunkt lød anbefalingen, at babyer skal starte overgangskost, når de bliver tre måneder. Omkring 1980 blev anbefalingerne ændret, så man nu skulle begynde på mos og grød, når barnet var fire til seks måneder. Næsten samtidigt, i 1984, blev barselsorloven udvidet fra de cirka tre måneder til lige knap seks måneder. I 2002 blev anbefalingerne igen ændret, så der kom mere fokus på, at man gerne skal amme indtil seks måneder. Samme år blev orlovsretten udvidet til de nuværende 52 uger. Hvad enten det er tilfældigt eller ej, er det i hvert fald heldigt, at anbefalingerne ikke har været helt umulige for de danske forældre at følge rent praktisk.

Nye forskningsprojekter og deres resultater begynder at tegne et klarere billede af, hvilken kost og praksis der fremmer børns udvikling, trivsel og sunde spisevaner nu og i fremtiden. I starten af 2015 ændrede Sundhedsstyrelsen i Danmark igen deres anbefalinger. Nu bliver de i stigende grad baseret på den voksende mængde forskning, som er ved at være på området. Noget af det, der blev ændret, var anbefalinger omkring komælk og jerntilskud i barnets første leveår. Det er sket på baggrund af veldokumenteret ny viden.
De nye anbefalinger har også fokus på ny og vigtig viden om børns madpræferencer, og hvordan de bliver udviklet og påvirket. Meget relevant i forhold til BLW har anbefalingerne endelig også fokus på vigtigheden af aktivt at inddrage børnene selv i deres møde med mad. Det betyder, at Sundhedsstyrelsen nu siger, at barnet gerne må spise med fingrene, når han ”viser lyst til det.” Man anbefaler dog stadig en overgangskost, hvor forældrene starter med at give skemad, som så gradvis bliver grovere. Det hænger givetvis sammen med, at langt de fleste forældre (70 procent i Danmark) stadig begynder at introducere mad, når barnet er mellem fire og seks måneder, og at rådene derfor overvejende er baseret på en tidlig opstart.

Fra flydende kost til familiens mad
Vælling har igennem årtier været en væsentlig del af små børns kost, også i Danmark. De tidligste opskrifter man har fundet på vælling er fra 1925, og de har næsten ikke ændret sig i de knap 100 år, der er gået siden. Vælling er i dag, som dengang, en tynd grød af f.eks. majsmel og mælk, som børnene kan drikke i en flaske eller få på en ske. I dag kan du også købe færdiglavet vælling, der bare skal blandes med lidt vand og varmes op. Den danske sundhedsstyrelse anbefaler, at man kun giver vælling i meget kort tid og understreger, at det er bedre i stedet at give modermælk eller modermælkserstatning. Sundhedsstyrelsen skriver dog, at vælling kan bruges som en slags ”opvarmning” til den første grød.

Grød har altid været anbefalet til små børn. Men grød har også tidligere i langt højere grad været en naturlig del af hele familiens kost, end det er i dag. I dag laver forældre ofte grød til deres børn, fordi det er det, vi har fået at vide, de skal have. Og så spiser vi selv noget andet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du efter en periode med grød og mos, langsomt begynder at servere mad med mere klumpet og tyk konsistens, for til sidst at lade børnene spise en variation af familiens mad, når barnet er blevet ni måneder.

Det er meget anderledes i England, hvor myndighederne anbefaler, at du giver barnet fingermad og mulighed for selv at spise, når han er seks måneder. I de engelske anbefalinger bliver det pointeret, at det er en betydelig del af børns motoriske udvikling, at de får lov til at øve sig på at tygge fra begyndelsen. Den engelske sundhedsstyrelse tager udgangspunkt i barnets udvikling og anbefaler, at børn begynder at spise, når de kan sidde op og selv holde deres hoved og kan koordinere, så de er i stand til at samle maden op og putte den i munden. De samme principper som gælder for BLW. I England bliver der også lagt vægt på, at barnet skal have lov til selv at røre og udforske maden.

Det er stadigvæk langt fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger her i Danmark. Her bliver mad hovedsageligt set som noget, forældre skal styre, hvor barnet har en mere passiv rolle i de første par måneder. Det skal dog nævnes, at Sundhedsstyrelsen, netop i deres nyeste anbefalinger, i større grad lægger vægt på overgangsfasen som en vigtig tid, hvor forældre skal være lydhøre over for barnets signaler, så barnet får en positiv oplevelse i mødet med mad.

Hvis du føler dig usikker på, om du skal vælge baby-led weaning, kan det være en hjælp at huske på, at det at give skemad ikke er en anbefaling, der er bakket op af et eneste videnskabeligt studie, og at du dermed ikke går imod evidensbaserede anbefalinger, men snarere anbefalinger baseret på kultur og tradition. Som forældre er vores børns trivsel helt central, og vi vil selvfølgelig være sikre på, at de får alle de nødvendige næringsstoffer, som er så vigtige for optimal sundhed og udvikling. Der er forskning, der viser, at børn skal begynde at have næringsstoffer ud over det, der er i mælken fra omkring seks måneder. Men WHO anbefaler, at fast føde bliver introduceret i forholdsvis små mængder mellem seks og otte måneder.

Det der er vigtigt, når du praktiserer BLW, er at din søn viser interesse for mad, og at du ser, at han løbende udvikler sin evne til at spise og synke mere og mere fast føde. Derimod skal du ikke forvente, at han spiser lige så meget fast føde som børn, der får mos og grød, for det gør BLW-børn ikke de første par måneder.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig forskning af høj kvalitet, til at Sundhedsstyrelsen kan anbefale baby-led weaning. Det er ikke det samme som, at de fraråder forældre at bruge metoden (som de f.eks. har gjort med den restriktive kost foreslået i bogen En Kernesund Familie).

Sundhedsstyrelsen har et stort ansvar overfor befolkningen, og de officielle anbefalinger bør ikke ændres uden, at der foreligger solide videnskabelige resultater. Skemadning er det der er praksis historisk og i dag, og det er derfor op til forskere at vise, at BLW-metoden er bedre, eller lige så sikker som madning, før en organisation som Sundhedsstyrelsen kan anbefale det. På nuværende tidspunkt anerkender de, at metoden potentielt set har positive effekter, men efterlyser mere forskning på området.

Hvis du har lyst til at læse hele bogen om baby-led weaning, kan du købe den her.

Share

Baby-led weaning øger ikke risikoen for fejlsynkning i overgangsperioden

Nyt studie slår fast: der er ikke øget kvælningsrisiko forbundet med baby-led weaning (BLW), praktiseret med visse sikkerhedsforanstaltninger*  

Verdens første randomiserede studie (læs beskrivelsen af studiet i næste afsnit) som sammenligner børn der spiser selv, med børn der bliver madet, har kortlagt antallet af fejlsynkninger og sammenlignet de to grupper. Undersøgelsen viste at der ikke, på noget tidspunkt i det første leveår, var forskel i hyppigheden af kvælningsepisoder, i Danmark ofte kaldet fejlsynkninger, mellem de to grupper1.
Forekomsten af fejlsynkninger og aktivering af brækrefleksen, blev vurderet via spørgeskema, som forældrene udfyldte da deres børn var syv, ni og 12 måneder samt daglige noter de lavede, da børnene var seks og otte måneder. I alt blev komplet data samlet for 162 børn.

Kun det andet studie i verden
En af årsagerne til, at Sundhedsstyrelsen i Danmark, på nuværende tidspunkt, ikke kan anbefale baby-led weaning, er manglende forskning i kvælningsrisikoen forbundet med metoden. Kun ét studie har tidligere sammenlignet forekomsten af såkaldte fejlsynkninger; de situationer, hvor barnet får sunket maden forkert, så det ender i luftrøret og det potentielt kan udvikle sig farligt.
Det tre år gamle studie fra New Zealand2 fandt ingen øget risiko for fejlsynkning med BLW i forhold til skemadning. Nu kommer det såkaldte BLISS-studie, også fra New Zealand, altså frem til samme resultat.

I BLISS-studiet er forældre til 200 børn blevet tilfældigt udvalgt til enten at praktisere en modificeret form for BLW kaldet BLISS (Baby-Led Introduction to SolidS) eller almindelig overgangskost. Børnene blev derefter fulgt igennem to år. Studiets formål var at undersøge, hvordan en baby-led tilgang påvirker forekomst af overvægt, jernstatus, vækst og kvælningsrisiko.
Resultaterne fra studiet er begyndt at komme og det nyeste viser altså, at der ikke, som mange ellers frygter, er større risiko for en fejlsynkning hos et barn der spiser selv end hos et barn der bliver madet.

I studiet har man kigget på både ”gagging” og ”choking”. At et barn ”gagger” betyder at barnets brækrefleks bliver aktiveret. Det er ikke en fejlsynkning, men en refleks hos barnet, som beskytter mod at få mad for langt tilbage i munden. Noget der altså vil ske for at undgå en evt. fejlsynkning; Barnet er altså ikke ved at blive kvalt. Du kan se, hvordan det ser ud, når brækrefleksen bliver aktiveret her. Brækrefleksen vil især blive aktiveret i den periode, hvor barnet er ved at vænne sig til og lære at have rigtig mad i munden.
Da børnene var seks måneder gamle var der signifikant flere episoder med en aktiveret brækrefleks i BLISS-gruppen sammenlignet med børnene der fik skemad. Dette var dog, ikke overraskende, lige omvendt da børnene var blevet otte måneder gamle. Det viser, at børn der spiser selv, hurtigt lærer at håndtere maden i munden. Børn der bliver madet skal først senere til at tilegne sig samme evner.

Fejlsynkning er ikke ualmindeligt i overgangsperioden
I både BLISS- og kontrolgruppen havde 35% oplevet at deres børn havde fejlsunket (defineret som at barnet hostede, gispede eller blev helt stille) enten mad eller væske.
Kun tre af fejlsynkningerne havde været så alvorlige at barnet efterfølgende var blevet tilset af en læge. To børn havde fået mælk i den gale hals og det tredje barn var i BLISS-gruppen: her havde en forælder puttet mad i munden på barnet. Det var klart imod de retningslinjerne forældrene havde fået og imod retningslinjerne for BLW generelt.
Kun 23% af alle fejlsynkningerne involverede mad fra studiets liste over fødevarer som anses for at være forbundet med en øget kvælningsrisiko. Studiet viser altså også klart, at en kvælningsepisode kan involvere en bred vifte af forskellige fødevarer og endda væsker. Studiets forskere konkluderer derfor også, at det ikke er muligt at undgå alle fødevarerelaterede kvælningsrisici, uanset hvordan man introducerer mad i overgangsperioden.
Forskerne bag studiet understreger dog, at det er vigtigt at forældre, uanset metode, følger de sikkerhedsprincipper der blev givet til forældre i BLISS-gruppen*, og at alle lærer at håndtere en eventuel kvælningsepisode.

*Forældre i BLISS-gruppen blev bl.a. instrueret i at kun at tilbyde blød mad (defineret som mad der er tilberedt, så det kan moses mellem tungen og ganen), altid lade barnet selv tage mad i munden, tilbyde mad i stykker større end barnets hånd og kun tilbyde mad når barnet sad ret op (altså ikke tilbagelænet).

1Fangupo, L. J., Heath, A.-L. M., Williams, S. M., Erickson Williams, L. W., Morison, B. J., Fleming, E. A., … Taylor, R. W. (2016). A Baby-Led Approach to Eating Solids and Risk of Choking. Pediatrics, 138(4). http://doi.org/10.1542/peds.2016-0772

2CAMERON, S.L., TAYLOR, R.W. and HEATH, A.L., 2013. Parent-led or baby-led? Associations between complementary feeding practices and health-related behaviours in a survey of New Zealand families. BMJ open, 3(12), pp. e003946-2013-003946

Her kan du se Falcks video om 1. hjælp til småbørn der har fået noget galt i halsen

Share

Der kommer ikke meget “rigtig mad” i maven

Nyt studie viser at børn der bliver madet med grød, næsten udelukkende får energi fra modermælk eller erstatning i starten af overgangsperioden

En er de ting der ofte bliver sat spørgsmålstegn ved, når man praktiserer BLW, er om børn på kun seks måneder er i stand til at spise mad nok selv. Mange mener, det er bedre at give mos eller grød, for at være sikker på, at barnet får noget indenbords.
Men at du mader dit barn, er ikke nogen garanti for, at han spiser en masse. Det viser et nyt studie fra New Zealand.

At spise skal læres – både med ske og uden
Småbørns maver er små, og på samme tid har de har brug for ca. tre gange så meget energi/kg. kropsvægt som et voksent menneske. Derfor har de brug for energitæt mad; mad med masser af fedt i.
Baby-led weaning bliver ofte kritiseret, netop fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved, om børn der selv spiser, er i stand til at indtage den mængde mad, de har behov for. Det kræver nemlig en del motoriske færdigheder og god koordination at tage fat i mad, føre det op til munden, tage en bid, tygge og sluge det. Alle de færdigheder skal BLW-børn øve sig på, før maden på et tidspunkt ender i maven. Mens disse nye evner bliver udviklet og styrket, får BLW-børn de kalorier de har brug for gennem mælken. Men er det nok? Har de brug for større mængder mad, end det de har evner til selv at spise?

Den generelle opfattelse er, at børn der bliver madet i høj grad får dækket deres behov for energi igennem den mad, de bliver madet med. Men hvor meget mad spiser børn der bliver madet egentlig? Netop det spørgsmål har man søgt svar på som en del af et større studie fra New Zealand. Studiet sammenligner børn, som følger en modificeret udgave af baby-led weaning (BLISS – Baby-led introduction to SolidS) med børn, der på traditionel vis bliver skemadet.
I denne undersøgelse fokuserede man på børnene i kontrolgruppen, altså de børn der fik skemad. Da børnene var syv måneder gamle, analyserede man deres energiindtag fra mos og grød.
Såkaldt ”rigtig mad” i form af grød, frugt- og grøntsagsmos, udgjorde kun fire procent af børnenes daglige energibehov1. Børnene, der var blevet madet i omkring to måneder, spiste altså stadig kun meget små mængder af den mad, de blev madet med. Hele 96 procent af energibehovet blev stadig dækket af deres mælkeindtag.

Studiet viser, at det ofte er særdeles overvurderet, hvor meget mad børn der bliver madet rent faktisk spiser. Med den viden i baghovedet, kan du roligt lade dit barn spise selv.

Husk at servere mad med jern og C-vitamin
Selvom mos og grød kun udgjorde en meget lille del af børnenes indtag af kalorier og protein, var den lille mængde rigtig mad, dog et vigtigt tilskud for at dække børnenes behov for jern (10%) og C-vitamin (11%).
Forskerne bag studiet konkluderer derfor, at forældre der ikke mader deres børn, skal være opmærksomme på at tilbyde fingermad der indeholder jern og C-vitamin.

Især jern er vigtig for børn i overgangsperioden og C-vitamin hjælper kroppen til bedre at optage jern fra vegetabilske kilder.
Jernholdige grøntsager, kød og C-vitaminholdig frugt og grønt er en vinderkombination når det kommer til optimal optagelse af jern. Hvis mor spiser mere C-vitamin, øger det i øvrigt også indholdet af vitaminet i modermælken.

De foreløbige resultater fra BLISSstudiet i New Zealand er noget af det, der er med i 2. udgave af bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Heri kan du f.eks. også finde oversigter med inspiration til jern- og C-vitaminholdige fødevarer.
Bogen udkommer d. 30.8.2016.

  1. Flett, E. (2016). What is the role of pureed foods in the diets of infants in the complementary feeding period? (Thesis, Master of Dietetics). University of Otago

 

Share

BLW- og skebørn sammenlignes i New Zealand

Et New Zealandsk studie følger 200 børn for at se på overvægt, jernstatus, vækst og evnen til selv at regulere mængden af mad. De første resultater er netop kommet

Hvad er egentlig forskellen på BLW- og skemadede børn? En gruppe forskere på University of Otago i New Zealand, følger 200 børn igennem to år, for at se på, om BLW medfører bedre selvregulering af energiindtag og forhindrer udviklingen af overvægt uden uhensigtsmæssigt at påvirke jernstatus og vækst. De første delresultater af studiet er lige blevet offentliggjort1.

En specialestuderende på det New Zealandske Universitet har set på, hvad børnene spiste, hvor meget energi og hvilke næringsstoffer der var i maden. De 123 børn i undersøgelsen var 12 måneder gamle.
Børnene der spiste selv og børnene der blev madet indtog samme kombination af næringsstoffer. Det er opsigtsvækkende fordi, det netop viser, at børn sagtens selv kan regulere og dække deres behov for vitaminer og mineraler, uden en forælder der kontrollerer og styrer, hvad de skal spise. Derudover viste resultaterne at BLW-børnene (i studiet kaldet BLISS-gruppen (Baby-Led Introduction to SolidS) blev eksponeret mere for ikke-søde grøntsager, protein der ikke kom fra kød og for mad med mere ”klumpet konsistens”. Derimod blev de mindre udsat for salte fødevarer, sammenlignet med kontrolgruppen. BLW forældre bekymrer sig ofte over, hvor meget salt deres børn bliver udsat for, fordi de får familiens mad serveret fra starten. Derfor var det meget overraskende, at det faktisk er skemadede børn, der får mest salt i deres mad.

Det første af sin slags
I tidligere studier af BLW, har man fundet testpersoner/-børn ud af en gruppe der allerede praktiserede BLW. Studiet i New Zealand er helt anderledes. Det nye studie er et såkaldt RCT (Randomized Controlled Trial), hvilket betyder, at alle børn/forældre er tilfældigt udvalgt, og altså ikke forældre der på forhånd har haft en præference om at praktisere BLW eller ej. Der er to grupper af børn: 100 hvis forældre er blevet instrueret i at følge en modificeret udgave af BLW* og 100 hvis forældre følger en normal overgangskost med mos og grød. Børnene bliver fulgt igennem de første to leveår.

Ved denne første sammenligning af de to grupper, er det også kommet frem at BLW/BLISS-børnene blev fuldammet i længere tid (gennemsnitligt 24 uger mod 17 uger i kontrolgruppen) og at flere fortsat ammede ved etårsalderen end i kontrolgruppen. WHO og internationale børneernæringseksperter anbefaler fuldamning i 26 uger og supplerende amning op til toårsalderen. Derudover blev børnene i BLISS gruppen introduceret til fast føde senere, og var mindre tilbøjelige til at blive tilbudt kommerciel babymad.

Ingen forskel på kræsenhed
I gruppen af etårige børn, fandt den specialestuderende ingen forskel på børnenes accept af forskellige fødevarer. BLW-børnene var dog generelt eksponeret for en bredere vifte af smag og teksturer end kontrolgruppen og havde tendens til i lidt højere grad at acceptere ”klumpede” fødevarer.
Studiet konkluderer, at det stadig er uvidst, hvordan børnenes fødevarevalg vil blive senere i barndommen. Det er nemlig ikke overraskende, at både BLW- og skemadede børn er interesserede i nye fødevarer ved 12 måneder. I den alder er børn nemlig stadig meget åbne for nye smagsoplevelser.
Det er først i løbet af børnenes andet leveår, de bliver konsekvent mere mistroiske overfor nye og ukendte madvarer. Denne fase kaldes den neofobiske fase og er en helt naturlig del af sunde børns udvikling. Ud fra princippet om, at ukendt mad i store mængder kan være farligt har forsigtigheden omkring nye fødevarer beskyttet fortidens små børn imod at blive syge af at spise potentielt giftig mad eller farlige planter.
Der er dog også et forbehold i spørgsmålet om kræsehed, som ligger i den måde studiet er bygget op på; Forældrene er bare blevet spurgt om deres børn kunne lide nogle forskellige fødevarer f.eks. broccoli, tomat og kylling – i en ikke defineret form/konsistens. Hvis børn er vant til at få forskellige madvarer pureret vil accepten af dem givetvis være ret høj. Problemet er, at andre studier viser, at accept af grøntsagsmos ikke nødvendigvis fører til accept af grøntsagen i dens hele form (den form barnet senere forventes at spise). Én undersøgelse viste, at når et barn får en ny frugt- eller grøntsagemos øger det barnets accept af andre fødevarer fremstillede på samme måde; altså andre purerede grøntsager eller frugter. Men det påvirkede ikke barnets accept af den samme frugt eller grøntsag serveret på en anden måde f.eks. let blendet eller klumpet2
Det er altså sådan, at børn der har fået blendet og most mad, faktisk skal lære at spise og blive fortrolige med alle fødevarerne igen, når de skal til at spise rigtig mad. Her har BLW-børn den klare fordel, at de fra start kender og spiser som resten af familien.

BLISS-studiet vil undersøge børnene igen når de er 2 år gamle. Her bliver det rigtigt interessant at se, hvordan introduktionen af mad har påvirket de forskellige børns accept af forskellige fødevarer.

* Forældre i BLISS-gruppen blev instrueret i at kun at tilbyde blød mad der ikke udgjorde en kvælningsrisiko og de modtog aldersspecifik rådgivning omkring fødevarer med høj kvælning risiko. Derudover blev forældrene instrueret i at til at tilbyde energitætte og jernholdige fødevarer ved hvert måltid.

  1. Brittany Jane, M. (2015). Does a ‘baby-led’ approach to complementary feeding have an impact on intake of selected nutrients, food preference and food variety in 12 month old infants? (Thesis, Master of Science). University of Otago. Permanent link to OUR Archive version: http://hdl.handle.net/10523/5736
  2. Birch LL, Gunder L, Grimm-Thomas K, Laing DG. Infants’ consumption of a new food enhances acceptance of similar foods. Appetite. 1998;30(3):283-295.)

Link til BLISS-studiet

Share