Tag-arkiv: BLW

Tredje oplag er lykkens…

2. oplag af ”Jeg kan godt selv” er næsten udsolgt. Knap 700 bøger ligger nu i de danske hjem, og vi har netop bestilt 300 nye

”Vi kan sikkert sælge knap 900 bøger på et år,” sagde forlagsredaktøren.
Da vi i 2014 holdt møder med forskellige forlag om mulighederne for at få en dansk bog om baby-led weaning udgivet, var der lidt usikkerhed om emnet og salgsmulighederne. BLW er endnu ikke et velkendt begreb i den brede befolkning. Så flere forlag var simpelthen i tvivl om, om de kunne sælge nok bøger på et år, til at det kunne løbe rundt for dem. Èt forlag nævnte konkret, at 900 bøger ikke var nok.
Nu har vi solgt 700 bøger udgivet udenom forlag. Uden forlagets distributions- og PR-kanaler. Og vi håber selvfølgelig på et sælge flere i løbet af de næste måneder. Derfor har vi netop bestilt et 3. oplag. 300 nytrykte bøger der er klar til at komme ud til madglade babyer i hele Danmark i løbet af de næste måneder.

Vil du købe bogen kan du gøre det her. Bogen forhandles i øvrigt i flere forskellige butikker efterhånden. Der er en oversigt over forhandlere på vores hjemmeside.

Vi er stolte
Det har været en spændende tid siden de første møder med forlag. Både at komme frem til, at vi selv ville udgive bogen, at skrive bogen og få den redigeret, taget billeder osv. Og siden den er udkommet har det været fantastisk at følge med i bestillinger både direkte fra forældre, igennem boghandlere og fra landets biblioteker.
Ikke mindst har det været virkeligt sjovt og interessant at være med til at udbrede kendskabet til baby-led weaning igennem landets medier. Vi har blandt andet været på landsdækkende tv, i lokalradio og i landets største magasin for forældre. Vi er stolte af både bogen og diverse omtale.
Vi vil arbejde videre for mere omtale og yderligere udbredelse af BLW-metoden, men de næste måneder bliver det på let nedsat blus da Lærke (som du måske kan se på indslaget fra Go’Morgen Danmark) skal være mor igen til oktober og Patricia netop har startet nyt arbejde på Københavns Universitet (mere om det snart).

 

Share

Hvornår skal baby have fast føde?

At baby endelig skal have noget andet end modermælk eller erstatning er en stor oplevelse for både forældre og barn. Når man praktiserer BLW, skal man vente til cirka seks måneder med at tage det skridt. Og det er faktisk netop det, myndigheder og eksperter anbefaler

I dag begynder omkring 70 procent af danske forældre, at give deres barn fast føde (defineret som alt andet mad og drikke end modermælk eller modermælkserstatning) inden barnet er seks måneder. Det gør de på trods af, at både WHO og den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, at man venter til seks måneder.

WHO’s anbefaling er baseret på studier der viser, at fuldamning de første seks måneder ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for barnet i forhold til vækst og ernæringsstatus. Samtidig viste studier, også fra Europa (Hviderusland), at fuldamning i de første seks måneder, sammenlignet med kun fire måneder, mindskede risikoen for mave-tarm infektioner hos børnene[1] (Læs WHOs rapport “The optimal duration of exclusive breastfeeding” ). Nogle børneernæringseksperter har dog sat spørgsmålstegn ved, om disse studier, der hovedsageligt er udført i u-lande, kan sammenlignes med forholdene her i Vesteuropa[2]. Derfor bliver det stadig diskuteret, om der også her i Danmark, er en fordel i forhold til mave-tarm infektioner. Men det er i hvert fald sikkert, at der ikke er nogle bagsider i forhold til vækst og ernæringsstatus.

Myter om tarmene
Når man taler om at vente til seks måneder med at give fast føde, støder man ofte på argumenter om, at tarmene er umodne tidligere eller at de enzymer, der skal fordøje maden, ikke findes før i 6-månedersalderen. WHO’s anbefalinger er ikke baseret på, at børn ikke er fysiologisk parat til at indtage fast føde før, de er fyldt seks måneder. Når et barn er over fire måneder, er fordøjelsessystem og nyrer udviklet til så småt at kunne håndtere fast føde[3]. Barnets tarme vil altid være umodne før fast føde bliver introduceret, fordi produktionen af fordøjelsesenzymer netop bliver stimuleret som en reaktion på, at tarmene bliver udsat for rigtig mad. En øget risiko for allergier, diabetes og cøliaki (glutenallergi) er alene forbundet med introduktion af fast føde før fire måneder, og ikke ved introduktion af mad mellem fire og seks måneder[3].

Vent og reducér risiko for overvægt og tarminfektioner
Selvom der måske ikke er den store risiko forbundet med at introducere fast føde til børn over 4 måneder i vores del af verden, så det giver altså stadig mening at tøjle sin egen iver og lade barnet vente med at få fast føde til de cirka seks måneder. Hvis du venter til dit barn er seks måneder, kan du med det samme give barnet den samme mad som I andre får. Derudover kan fuldamning de første seks måneder som sagt reducere risikoen for mave-tarm infektioner.

I tillæg til det, har et forskningsprojekt på Københavns Universitet påvist en sammenhæng mellem tidlig introduktion af fast føde og senere risiko for overvægt. For hver måned man ventede med at introducere mad i alderen mellem fire og seks måneder, faldt risikoen for senere overvægt med 6-10%. Hvis man introducerede mad ved fem måneder frem for fire måneder, var der altså mellem 6 og 10 procent mindre risiko for overvægt senere i livet. Og på samme måde, hvis man ventede til 6-månedersalderen[4].

Hvis du har valgt at bruge BLW-metoden, skal du også af sikkerhedsmæssige årsager, vente til barnet er omkring seks måneder. Det er først i den alder, at børn er stærke nok til at sidde op uden særlig støtte og selv kan håndtere, tygge og sluge mad, der ikke er flydende.

BLW følger anbefalingerne
Når du praktiserer BLW, følger du helt naturligt anbefalingen om fuldamning (eller erstatning) til barnet er omkring seks måneder. Det følger og understøtter også barnets motoriske udvikling. Et barn på fire måneder kan slet ikke spise og synke mad selv, medmindre det er blended helt fint. Derfor er man netop nødt til at give mos og tynd grød, hvis man starter på at give mad allerede ved fire måneder. BLW-børn får rigtig mad fra starten. Med de ovenstående evidensbaserede anbefalinger i baghovedet, skal du som BLW-forælder, lade dit barn vise dig vejen: Hvis dit barn på fem en halv måned sidder fint, holder hovedet og selv kan håndtere blød mad som banan, melon eller et stort jordbær, så lad ham bare være med. Der er ingen forskning, der indikerer at dette på nogen måde skulle være skadeligt.

Det ”åbne vindue”
Sundhedsplejersker taler nogle gange om, noget de kalder ”det åbne vindue”. De vil måske fortælle dig, at hvis du venter for længe med at introducere fast føde, vil dit barn have mistet interessen og det vil blive problematisk at få gang i maden. Denne erfaring er dog baseret på børn, der passivt bliver madet med ske. Skemadning er nok ikke den mest interessante aktivitet for et barn på seks måneder, der elsker at undersøge og udforske alt omkring sig? Jo ældre børn bliver, desto mere bevidste bliver de også. Derfor bliver det sværere at påtvinge dem vores ønsker og behov, og de små begynder at protestere imod passivt at blive madet. Hvis de derimod får lov til helt selv at lege, undersøge og opdage en ny verden af mad og alle de sanseindtryk der følger, er det ikke svært at fange deres interesse. Tværtimod oplever mange forældre, at barnet slet ikke kan få nok af denne nye leg.

Du skal også være opmærksom på, at en del forskning peger på, at hele madvarer skal introduceres, før børn er 9-10 måneder gamle. Venter du længere, er der øget risiko for at børn ikke kan lide klumpet’ mad senere i barndommen, eller at de generelt bliver mere kræsne [5] [6] [7]. Det kommer du nemt udenom, hvis du vælger at gå BLW-vejen.

 

[1] WHO. The optimal duration of exclusive breastfeeding: Report of an expert consultation; world health organization: Geneva, Switzerland. . 2001.

[2] Agostoni, C., Braegger, C., Decsi, T., Kolacek, S., Koletzko, B., Michaelsen, K. F., … & ESPGHAN Committee on Nutrition. (2009). Breast-feeding: A commentary by the ESPGHAN Committee on Nutrition. Journal of pediatric gastroenterology and nutrition49(1), 112-125.

[3] Agostoni C, Decsi T, Fewtrell M, et al. Complementary feeding: A commentary by the ESPGHAN committee on nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2008;46(1):99-110.

[4] Schack-Nielsen L, Sorensen TI, Mortensen EL, Michaelsen KF. Late introduction of complementary feeding, rather than duration of breastfeeding, may protect against adult overweight. Am J Clin Nutr. 2010;91(3):619-627

[5] Northstone K, Emmett P, Nethersole F. The effect of age of introduction to lumpy solids on foods eaten and reported feeding difficulties at 6 and 15 months. Journal of human nutrition and dietetics. 2001;14(1):43-54

[6] Coulthard H, Harris G, Emmett P. Delayed introduction of lumpy foods to children during the complementary feeding period affects child’s food acceptance and feeding at 7 years of age. Maternal & child nutrition. 2009;5(1):75-85

[7] Lundy B, Field T, Carraway K, et al. Food texture preferences in infants versus toddlers. Early Child Development and Care. 1998;146(1):69-85

Share

Anbefalinger baseret på kultur og traditioner

Den følgende tekst er et uddrag fra kapitel 8 i bogen “Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”:

Det kommer sikkert som en overraskelse, men mange af de anbefalinger Sundhedsstyrelsen giver om overgangskost er ikke baseret på evidens. Når du vælger, at I skal benytte BLW-metoden, er det en vigtig information.
Mange af Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger er baseret på tradition, kultur og selvfølgelig mange års erfaring om børns trivsel.
I Danmark anbefaler man stadig en overgangskost, hvor forældrene starter med skemad, som så gradvis bliver grovere og grovere. Det hænger givetvis sammen med, at langt de fleste forældre (70 procent i Danmark) stadig begynder at introducere mad, når barnet er mellem fire og seks måneder, og at rådene derfor stadig er meget baseret på en tidlig opstart. Helt anderledes ser det ud i England, hvor de anbefaler, at du giver barnet fingermad og mulighed for selv at spise, når han er seks måneder.

I de engelske anbefalinger, bliver det pointeret, at det er en betydelig del af børns motoriske udvikling, at de får lov til at øve sig på at tygge fra begyndelsen. De engelske retningslinjer lægger også vægt på, at barnet skal have lov til at røre og udforske maden og får lov til selv at spise, når han viser interesse for det.
Det bliver især tydeligt, at mange officielle anbefalinger er baseret mere på kultur og tradition end forskningsresultater, når man ser på, hvor meget anbefalingerne om overgangskosten varierer i forskellige lande: I Canada er kød anbefalet som god begyndermad, hvor vi i Skandinavien stadig anbefaler hovedsageligt grød, frugt- eller grøntsagsmos. De amerikanske mødre kan begynde at give deres børn andet end mælk, når barnet har fordoblet sin fødselsvægt. Og når barnet så er blevet seks måneder, må de give frugtjuice. Danske børn må ikke få juice i hele det første leveår.
Og sådan er der små forskelle overalt.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler fuldamning til seks måneder, og at mad ikke introduceres før fire måneder. De fleste andre europæiske lande følger WHO’s anbefalinger om fuldamning til seks måneder og nævner ikke længere fire måneder, for at budskabet ikke bliver tvetydigt. Sundhedsstyrelsens rationale er, at børn er forskellige, og nogle børn har brug for, eller er klar til at spise tidligere. Derudover viser studier, at der generelt ikke er den store risiko ved at introducere mad efter fire måneder i vores del af verden, fordi vi har god fødevaresikkerhed og hygiejne. Dog er der gode grunde til at vente, til barnet er cirka 6 måneder, og det er først deromkring, at din søn vil være i stand til at spise selv.

Nogle af de officielle anbefalinger er faktisk direkte modstridende, landene imellem; den danske sundhedsstyrelse skriver i publikationen Mad til spædbørn og småbørn, at det er tid til at begynde at give skemad, når: ”Barnet virker mere sultent og begynder fx at vågne mere om natten”.
Den engelske sundhedsstyrelse påpeger, at dette er en myte, og at opvågninger ikke har noget at gøre med, om barnet er klar til at spise og har behov for mere mad. De anbefaler, at børn begynder at spise, når de kan sidde op og selv holde deres hoved og kan koordinere, så de kan samle maden op og putte den i munden selv, og når de kan synke mad.
Babyer, der ikke er klar, vil skubbe mad ud af munden igen, så de får mere mad i ansigtet end i maven.
Disse anbefalinger tager udgangspunkt i barnets udvikling og følger de selv samme principper som BLW. De er imidlertid langt fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger her i Danmark. Her bliver mad stadig hovedsagligt set som noget, forældre skal styre, hvor barnet har en meget passiv rolle i de første par måneder.
Hvis du føler dig usikker, kan det være en hjælp at huske på, at det at give skemad ikke er en anbefaling, der er bakket op af et eneste videnskabeligt studie, og at du dermed ikke går  imod evidensbaserede anbefalinger, men snarere anbefalinger baseret på kultur og tradition.
Som forældre er vores børns trivsel helt central, og vi vil gerne være sikre på, at de får alle de nødvendige næringsstoffer, som er så vigtige for optimal sundhed og udvikling. Der er forskning, der viser, at børn skal begynde at have næringsstoffer ud over det, der er i mælken fra omkring seks måneder.
Men WHO anbefaler, at fast føde bliver introduceret i forholdsvis små mænger mellem seks og otte måneder.

Det der er vigtigt, når du praktiserer BLW, er, at din søn viser interesse for mad, og at du ser, at han løbende udvikler sin evne til at spise og synke mere og mere fast føde. Derimod skal du ikke forvente, at han spiser lige så meget fast føde som børn, der får mos og grød, for det gør BLW-børn ikke de første par måneder.

Den første mad
Du må ikke give hende gluten for tidligt og heller ikke for sent. Du skal huske jerndråber, passe på med ymer, spinat og rødbeder, og mosen skal have den helt rigtige sammensætning af klumpet og flydende.
Når du læser Sundhedsstyrelsens anbefalinger for introduktion af mad til babyer, er der rigtig mange regler og ting, du skal passe på, og det kan det være lidt svært at finde ud af, hvad de egentlig mener. Skal barnet have mad, når han er fire måneder? Fem måneder? Eller seks måneder?
Alt det slipper du for, hvis du vælger at gå BLW-vejen. Her er der mange bekymringer omkring barnets mave, og hvad han kan tåle, du ikke skal tænke over; simpelthen fordi du venter,
til han er cirka seks måneder, og hans mave er mere klar til rigtig mad. Men også fordi du stadig ammer/giver flaske og ikke presser mad i store mængder i ham.

Dette afsnit følges af et afsnit der gennemgår anbefalinger baseret på forskningsresultater.

Køb bogen her.

Share

3-2-1-trykstart!

Efter hektiske uger og et spændende år, er den første danske bog om baby-led weaning endelig sendt til tryk

Endelig! Nu kan vi slappe af for en kort stund, tage en dyb indånding, se hinanden i øjnene og smile. Det lykkedes.
Hele bogen og omslaget er færdigt og er blevet sendt afsted til trykkeriet. Men det har godt nok også været hektisk de sidste uger; med korrektur, prøvetryk, rettelser af farver, billedvalg, layout og omslag.
Ingen havde sagt, at det ville blive let selv at udgive sin bog. Vvi har på intet tidspunkt fortrudt det, men der har været udfordringer, vi ikke havde forudset.

De sidste ting tjekkes og bliver rettet hos trykkeriet.

De sidste ting tjekkes og bliver rettet hos trykkeriet.

Daglige deadlines
Da vi havde manuskriptet færdigt først på vinteren, havde vi ikke forberedt os på, at januar ville blive  præget af næsten daglige deadlines.
Den sidste uge op til trykstart har vi siddet med manuskriptet hver dag. For at rette korrektur. For at korrigere layout og slette ukorrekte orddelinger. Og for at færdiggøre den sidste redigering af billederne og farverne, efter vi fik prøvetrykket i hånden.

400 bøger er på vej
Vi har oplevet en fantastisk interesse for bogen allerede inden den er udkommet. Flere end 60 danske forældre har købt bogen på forhånd, og vi glæder os til at sende dem ud til hele landet. Tænk hvor mange dejlige danske børn, der kan se frem et sjovt og positivt møde med mad!
Den store interesse har haft indflydelse på, at vi har bestilt 400 bøger til det første oplag. Vi håber selvfølgelig på at sælge dem alle sammen hurtigt, så endnu flere danske børn og forældre kan komme i gang med deres madeventyr.
Vi glæder os til at køre ud og hente bøgerne. Champagnen er lagt på køl!

Share

Jern og komælk, jeg er forvirret!

Anbefalinger omkring børn og mad fra forskellige kilder er ikke altid enslydende, og det kan være voldsomt forvirrende. Skal jeg give mit barn jerndråber/-pulver eller får han jern nok i det mad han spiser? Og hvad med komælk – hvornår skal han til at have det?

Hvis du har læst den engelske bog om BLW af Gill Rapley og Tracey Murkett, har du nok lagt mærke til, at de slet ikke er enige med den danske sundhedsstyrelse omkring introduktion af komælk og brug af jerntilskud. Men hvilken anbefaling skal du lytte til?

De anbefalinger vi beskriver i denne blog (og i bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”), er fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og internationale ekspertkomiteer1,2. Anbefalingerne er baseret på den forskning og viden vi har, på børneernæringsområdet i dag. Det er de anbefalinger, de fleste andre lande baserer deres anbefalinger om børn og mad på.

De bedste kilder til jern
En god jernstatus er vigtig for små børn, jernmangel kan nemlig påvirke den mentale udvikling negativt. Risikoen for lav jernstatus er især stor ved overgangsperioden (6-24 måneder) og selvom sammenhængen mellem lav jernstatus og mental udvikling er uklar, er det vigtigt at forbygge jernmangel. Babyer er født med jerndepoter, som gør at de er dækket til de er omkring seks måneder, hvorefter de vil have et stigene behov for at indtage jern fra madvarer. Barnet får altså ikke dækket sit jernbehov gennem modermælken, som indeholder meget lidt jern. Fra seks måneder er det estimeret, at over 90 procent af jernbehovet skal dækkes af fast føde. Jernet skal komme fra fødevarer med nemt optageligt jern; mad som kød, fisk og jernholdige grøntsager. Det skal altså ikke være i form af jerndråber som Sundhedsstyrelsen i Danmark ellers anbefaler. I Canada har de netop i år, ændret på anbefalingerne, så de siger, at det allerbedste mad at starte med er kød og fisk. Du kan selvfølgelig godt vælge at give jerndråber, hvis du føler dig usikker på om din søn får nok jern gennem kosten. Du skal bare vide, at du ikke havde fået den anbefaling af din læge eller sundhedsplejerske, hvis du ikke boede i Danmark.

Nellie på 7 mdr. spiser en kotelet. Kød er rigtig god begyndermad til småbørn.

Nellie på 7 mdr. spiser en kotelet. Kød er rigtig god begyndermad til småbørn.

Komælk indeholder ikke nok jern
Introduktionen af komælk, hænger sjovt nok også sammen med jernstatus. Hvis du begynder at give dit barn komælk for tidligt, er der nemlig risiko for, at barnet kan få jernmangel. Derfor anbefales det, at du venter med at give komælk til barnet er et år. Det er ligegyldigt om der er tale om sød-, let-, mini- eller skummetmælk. Mælkeprodukter som smør, ost og yoghurt må du gerne tilbyde. Forklaringen er, at komælk har et meget lavt indhold af jern, men et højt indhold af kalorier. Mælken kan altså nemt fortrænge andre vigtige næringskilder, der indeholder netop den jern, din søn har brug for. Selvom modermælk også har et lavt indhold af jern, har det den fordel, at den smule jern der trods alt er, bliver optaget bedre end jern i komælk. Modermælkserstatning indeholder tilsat jern.

Danmark er et af de eneste lande i verden, der anbefaler komælk til børn under et år. Den tidlige introduktion af komælk i Danmark er givetvis også årsag til at jerntilskud bliver anbefalet. Hvis du ikke giver jerndråber er det altså vigtigt, ikke at introducerer komælk før dit barn er over et år. Efter et års alderen er modermælk selvfølgelig fortsat det bedste mælk, du kan tilbyde dit barn, så fortsæt med amningen så længe både mor og barn har lyst.

Der er meget protein i komælk
Komælk har også et højt indhold af protein sammenlignet med brystmælk. Der er for nyligt fundet indikationer på, at for meget protein i den tidlige barndom kan have betydning for senere udvikling af livsstilssygdomme, som overvægt og hjertekarsygdomme. Der bliver stadig forsket i, om det også har en betydning for børn i overgangsperioden. Det er relativ ny viden, og noget der skal forskes meget mere i2.

Mange forældre er usikre på, om de så skal holde igen med f.eks. kød og fisk til småbørn for at undgå for meget protein i kosten. Der er meget lidt forskning på området, men den peger ikke på, at du bevidst skal begrænse proteinkilder og ikke servere f.eks. kød og fisk for din søn. Et dansk studie har vist, at den vækststimulerende effekt af meget protein var forbundet med et stort mælkeindtag, men ikke med indtag af protein fra planter eller kød3. Og et svensk studie har peget på, at det kan være en fordel at introducere fisk før barnet bliver ni måneder, da forskerne fandt, at det reducerede risikoen for eksem med 25 procent4. Derudover indeholder kød og fisk essentielle fedtsyrer, zink og jern og er derfor ideel begyndermad.

Det er meget begrænset, hvor meget protein BLW-børn vil indtage det første år, fordi de spiser i deres eget tempo og kun langsomt trapper op på mængden af fast føde. Derudover får BLW-børn lov til selv at regulere deres indtag af protein i forhold til deres behov (læs mere – link til anden blog om Clara Davis). Som forælder til et BLW-barn, er problematikken med protein derfor ikke noget, du behøver tage stilling til. Så sæt endelig din søn ved de kødfyldte julemåltider, lad ham smage på marinerede sild, and, gravad laks, julemedister og frikadeller. Han skal nok selv stoppe, når han har fået kød nok.

God jul.

  1. Agostoni C, Decsi T, Fewtrell M, et al. Complementary feeding: A commentary by the ESPGHAN committee on nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2008;46(1):99-110.
  2. Michaelsen KF, Larnkjær A, Lauritzen L, Mølgaard C. Science base of complementary feeding practice in infancy. Current Opinion in Clinical Nutrition & Metabolic Care. 2010;13(3):277-283.
  3. Hoppe C, Udam TR, Lauritzen L, Molgaard C, Juul A, Michaelsen KF. Animal protein intake, serum insulin-like growth factor I, and growth in healthy 2.5-y-old danish children. Am J Clin Nutr. 2004;80(2):447-452.
  4. Alm B, Aberg N, Erdes L, et al. Early introduction of fish decreases the risk of eczema in infants. Arch Dis Child. 2009;94(1):11-15.
Share

Bogen er godt på vej

Forside og omslag er på plads, indholdet er skrevet og billederne er taget. I slutningen af december står vi med første prøvetryk af den danske bog om BLW i hænderne

Vi startede med brainstorm på indhold og opbygning tilbage i februar. Siden har vi skrevet løs, flyttet om på kapitler og afsnit og tilføjet vigtige pointer. Men i slutningen af november printede vi endelig det færdige manuskript på den første danske bog om baby-led weaning. Vi sendte det til korrektur og layout, så vi kan få første forsøg på en færdig bog klar til årsskiftet.
Lige nu er det ude at vores hænder – og det er lidt tomt og underligt.

Den danske bog om baby-led weaning også kaldet BLW

Den færdige forside til den første danske bog om baby-led weaning

Energibehov, bleindhold og værdisæt
”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning” bliver en bog, du som forælder kan bruge, hvis du gerne vil i gang med at praktisere BLW med dit barn.
Vi kommer omkring de fysiologiske ting, som hvordan tarmene udvikler sig og langsomt vænner sig til rigtig mad, og det mere lavpraktiske med om du skal bruge tallerken eller ej.
Bogen giver en grundig beskrivelse af BLW-metoden og hvilke fordele, metoden kan have. Du får forslag til madplan og nogle enkelte opskrifter.
Men allermest er det en gennemført beskrivelse af det værdisæt der ligger i, at lade barnet spise selv; hvordan du som forælder slipper kontrollen og lærer at stole på dit barn, når du vælger, at I skal være en BLW-familie.
Derudover er det en evidensbaseret håndbog om småbørn og mad, som blandt andet gennemgår den viden vi i dag har omkring små børns behov for næring og energi.

Bogen på tryk og på forhånd
Tidsplanen og målet siger, at vi lige inden jul, skal sende den gennemrettede og layoutede bog til tryk. Det bliver det allerførste prøvetryk på bogen, og bliver kun lavet i to eksklusive udgaver; Én til hver af vores korrekturlæsere.
Bogen skal trykkes, så vi kan se, at alle farver, billeder, tegninger og overskrifter ser rigtige ud. Så vi kan se, om vi har valgt det rigtige papir, format og indbinding. Så vi kan nå at rette småtingene til, inden du kan købe den. Og så korrekturlæserene kan få bogen endnu en gang, og forhåbentligt lige fange lidt flere småfejl, så vi undgår, at du skal irriteres over dem.

I starten af januar bliver alting rettet, og endelig får du mulighed for, at forudbestille din egen førsteudgave af den allerførste danske bog om baby-led weaning! Vi laver et introduktionstilbud, hvor du kan købe bogen på forhånd til nedsat pris. Så sender vi den til dig, så du (om leveringen vil det) kan have den på udgivelsesdagen fredag d. 13.2.2015. Følg med her på bloggen, på vores hjemmeside eller på vores Facebook-gruppe.

Vi glæder os!

Share

Sushi-spisende babyer til højbords

Der var god stemning om bordet, da fem BLWbabyer delte et fad sushi og en masse bær, mens fotograf Lars Bech skød løs, for at få det billede, der skal på forsiden af den første danske bog om BLW

Vi havde brugt formiddagen på at arrangere møbler og baggrund samt forsøge at bekæmpe de voksende sommerfugle i maven med kopper af te. Det var i går det endelig skulle ske: Der skulle tages foto til forsiden af ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”.

Klokken slog 12 og så gik det løs
Fra middag begyndte det at vælte ind; først dagens menu, som bestod af en masse sushi og tilbehør. Derefter kom den første baby-model med mor, fotografen og så gik det ellers slag i slag med klapvogne, der skulle parkeres i opgangen og babyer, der skulle skifte tøj, frem til vi ramte kl. 13 og alle var mødt op og klar til fotosession.
Efter flere mørke og våde dage i træk, kom solen endelig frem og fem dejlige babyer sad i nyt tøj fra EN FANT ved et bord dækket med hvid dug og sushi en masse. Så gik det løs.

Ingen af dem havde umiddelbart fået sushi før, men Mads, Vigga Nora, Tobias, Augusta og Villads tog alle nysgerrigt fat i nigiri og makiruller. De smagte på rå fisk, kødboller på pinde og syltet ingefær med netop den selvfølgelighed, som kun babyer kan mønstre i mødet med noget helt nyt og ukendt. Velkendte friske blåbær, jordbær og hindbær var nu også et hit.

Glade forældre og børn
Forældrene stod på sidelinjen og nød børnenes nysgerrighed og interaktion. Børnene stjal mad fra hinanden, madede sidemanden og tog hele postyret med overraskende godt humør.
Fotografen blitzede løs, og i løbet af et kvarter, var de første 100 billeder taget.
Gulvet blev stadig mere klistret af sushiris, men humøret holdt og der blev spist igennem og fotograferet i omkring en halv time.

På mindre end en time var det hele afviklet, trætte babyer på vej afsted i klapvogne, biler og fly og vi greb til klude for at få ryddet op efter dagens fest.

De næste dage skal vi sortere igennem de flere end 100 fotos og vælge de allerbedste ud, så vores grafiker kan komme i gang med at lave forsiden. Vi glæder os sådan til at vise jer, det endelige resultat.

Fotograf Lars Bech og Villads ser på billeder

Fotograf Lars Bech og Villads ser på billeder

Tak til alle forældre og glade babyer, til EN FANT for tøj og til solen for at skinne på os

Share

Brækrefleksen – din sikkerhed

Du ser det for dig: pludselig har den lille grovæder fået en bid mad galt i halsen og du må holde hovedet koldt, have hende op på armen og dunke hende hårdt mellem skulderbladene.
Men så galt behøver det heldigvis ikke gå, selvom du vælger at lade hende spise selv

Dit barn er født med en virkelig effektiv brækrefleks. Du vil opleve, at hun allerede er ved at kaste op, i det øjeblik din finger rører hendes tunge, hvis du f.eks. lige skal mærke efter tænder. Netop den brækrefleks er din allerbedste sikkerhed for, at dit barn selv kan styre maden selv i starten.
Allerførst vil det meste mad per automatik blive skubbet ud igen. Når hun sutter laver tungen en bevægelse der skubber udad – det er den måde hun bruger den på, når hun ammer eller får flaske.

Hun kan endnu ikke styre sin tunge, og få den til at føre mad rundt i munden og tilbage til svælget, så det kan sluges. Skulle avokadostykket alligevel komme for langt bagud i munden, vil brækrefleksen blive aktiveret og stykket vil hurtigt komme ud igen.
Din datter vil begynde at sige lyde som om hun kaster op, hendes tunge vil måske stikke ud af munden og kort tid efter vil maden komme ud. Hvis avokadoen er kommet lidt længere tilbage, kan det være der kommer lidt mælk fra det tidligere måltid med op.

Her er et eksempel på, hvor effektiv brækrefleksen er – og hvor dygtige de små faktisk er. Det er pigens allerførst måltid! Hun sidder blandt andet med en kogt kold kartoffel, og det er den hun får taget en bid af, som aktiverer brækrefleksen.
(Brækrefleksen aktiveres omkring 1:30). Tusinde tak til Linda Andersen for videoen.

Som forælder kan det virke voldsomt at være vidne til – derfor er det måske meget rart, at se et par videoer af andre børn der bruger deres brækrefleks. Du kan se flere eksempler på brækrefleksen på vores youtube-kanal.

Du vil sikkert opleve, at det slet ikke påvirker dit barn, som ufortrødent tager fat i en ny håndfuld mad og putter den ind i munden.

Det er dog altid en god idé, at tage et kursus i førstehjælp, skulle uheldet nu alligevel være ude. Og det er jo også godt at have til fingre der kommer i klemme, bliver brændt eller andre uheld, som kan indtræffe i hjemmet.

(Uddrag fra bogen “Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”, lettere omskrevet)

Share

Min søns første BLW-måltid

Af Lærke Morell

Der var allerede kogt lidt mos af pastinak og kartofler. Det hele lå klar i fryseren, til når vores søn endelig skulle smage andet end modermælk. Men så faldt vi over BLW, og beslutningen om at starte med grød og mos blev droppet.

En søndag, to dage inden min søns halvårsdag, skulle BLW-livet endelig starte.
Indtil da havde han fået lov at sutte på lidt melon, noget jordbær og peberfrugt eller agurk. Men et decideret måltid, var han endnu ikke blevet præsenteret for.
Vi havde skrevet datoen ind i kalenderen og glædet os til den noget tid – men det blev ikke helt, som vi havde håbet. En begravelse på Lolland kom i vejen. Men vi havde bestemt, at det var den dag, Storm skulle begynde sit eventyr med mad. Så sådan blev det.
Vi gik, meget politisk ukorrekt, ned på hjørnet og købte en stor durumrulle med shawarma og kylling til os hver, satte Storm i en stol ved bordet og lagde lidt tomat, kyllinge- og shawarma-kød samt durumrulle foran ham.
Han arbejdede ivrigt for at røre og smage på det hele, og shawarma-krydderi er en spændende smag for sådan en lille uprøvet mælkemund.

Storms første måltid

Det allerførste BLW-måltid var en spændende oplevelse; eksotisk krydderi, kød og tomat – politisk ukorrekt fastfood.

Har spist med lige siden
Siden den dag, har han siddet med ved bordet, hver gang vi har sat os for at spise – og det eneste vi har ændret i vores madlavning er, at vi nu har skåret kraftigt ned på salt i maden, ligesom vi passer på med ikke at krydre alt for stærkt.
Det har været fantastisk at opleve familie og venners forskellige reaktioner på, at han har siddet med ved bordet. Vi har fået kommentarer som:
– Han bliver bare ved at spise champignon!
– Hvor er det super hyggeligt, han sidder her.
– Spiser han løg?

Vi har været igennem faser, hvor det kun var én fødevare der var populær.
Jeg har virkelig skullet sidde på mine hænder for ikke at tage en pølse fra ham, når han har spist og spist af den – har spist en hel og taget hul på den næste, og overhovedet ikke har rørt det stykke agurk han også har liggende foran sig. Men så pludselig har han fået nok. Lægger pølsen fra sig og begynder på agurken.

For os som forældre, har det været en fantastisk følelse, at vi har spist sammen som familie fra start; Det har været afslappende og hyggeligt, at introducere vores søn til mad. Vi har aldrig fortrudt, at pastinakmosen forblev i fryseren.

 

Share

Småbørn spiser sig selv raske og elsker råt kød

Studie fra 1920’erne viser, at børn ikke behøver voksne og regler for at trives. De kan selv vælge den mad de har brug for, for at være sunde og raske

Kan små børn godt selv vælge en kost der indeholder alt hvad de har brug for, for at vokse og trives? Det var det spørgsmål børnelæge Clara Davis ville have svar på, da hun i 1920’ernes USA eksperimenterede med børns sundhed og kostvaner Hendes forskningsspørgsmål var en reaktion på en stålsat ideologi indenfor børneernæring i starten af det 20. århundrede. Dengang begyndte læger at ordinere med millimetermål, hvad, hvornår og hvor meget børn skulle spise for at blive sunde og raske. Den lægeordinerede kost blev slet ikke modtaget positivt af småbørn, der tilsyneladende valgte at protesterer og nægte at spise de store mængder. En datidig læge anslog at 50% -90% af alle besøg på børnelægernes kontorer, var desperate mødre med småbørn der ikke ville spise.

Clara Davis havde mistanke om at denne strikse metode, der involverede præcis, hvad, hvornår og hvor meget småbørn skulle spise (eller ikke måtte spise), var årsagen til mange tilfælde af anoreksi og spiseforstyrrelser. På dette grundlag udarbejdede hun et yderst ambitiøst (og dybt uetisk) spise-eksperiment. Eksperimentet bestod i, at observere 15 småbørn over en seks år lang periode.

Fik børn fra teenagemødre og fattige enker
Igennem seks år i 1920’erne, overtalte børnelæge Clara Davis ugifte teenagemødre og enker, som ikke længere kunne forsørge deres familier, til at placere deres børn i hendes varetægt. Her kom børnene på en specialindrettet afdeling på Mount Sinai Hospital i Chicago. Ved eksperimentets start var børnene mellem 6 og 11 måneder gamle, og indtil da var de kun blevet ammet. Nu skulle de opleve noget andet.

På hospitalet, lod hun børnene, på egen hånd vælge deres mad. Det gjorde de i hele den efterfølgende periode, som for nogle at børnene varede 6 måneder, men for de fleste varede i 1 til 4,5 år.

4 daglige måltider ved tag-selv-bordet
Børnene fik tilbudt 34 forskellige madvarer ved fire daglige måltider, og kunne helt selv bestemme, hvad de ville spise og hvor meget. Alle madvarer var baseret på friske råvarer og inkluderede ting som; vand, mælk, appelsinjuice, et udvalg af frugter og grøntsager, kartofler, havregryn, okse- og kyllingekød samt indmad og fisk.

Børnene spiste hver for sig og kun i selskab af en sygeplejeske, der var instrueret i alene at reagere og hjælpe barnet med at spise, når det indikerede, at det ville have en bestemt madvare, og kun give skeen når barnet åbnede munden. De fleste børn valgte dog hurtigt selv bare at spise med fingrene.

Davis kunne konstatere, at alle børnene formåede, på egen hånd at administrer deres egen kost. Alle havde sund appetit og trivedes. Der var ingen forekomst af opkast, diarre eller forstoppelse. Børnene viste ofte stor glæde, når maden blev serveret, og var utålmodige med at komme i gang med måltidet. De første 15-20 minutter blev brugt på koncentreret at spise. De næste 5-10 minutter blev mindre mængder mad indtaget; her blev der i højere grad leget med maden.

Børnene valgte variation
Bortset fra tre børn, der ikke prøvede, henholdsvis spinat og salat, smagte børnene på al maden gentagne gange. Efter de første par uger blev børnene dog mere selektive og begynde at foretrække visse fødevarer fremfor andre. Børne blandede ikke fødevarerne sammen og spiste sjældent mere end tre forskellige fødevarer, i betydelige mængder, ved ét måltid. Selv om børnene helt klart havde individuelle præferencer, var det umuligt at forudsige, hvad de ville spise forud for et måltid; for eksempel kunne et barn vælge ikke at spise æg ved ét måltid, hvorefter op til syv æg kunne blive spist ved det næste.

Appelsinjuice med lever til
Der var tendens hos alle børn til at spise bestemte fødevarer i ’bølger’; efter perioder hvor mange fødevarer blev spist i moderation, kunne enkelte fødevarer lige pludselig blive spist i voksende mængder, hvorefter indtaget igen blev stabiliseret. Nogle gange spiste et barn kun lever, skyllet ned med appelsinjuice ved et måltid, og kun æg, bananer og mælk til at andet. Et fællestræk for alle børnene var dog, at frisk frugt blev spist i store mængder gennem hele eksperimentet. Børnene blev tilbudt de fleste fødevarer kogt eller rå. For det meste havde børnene ikke nogen præference om, hvor vidt maden var tilberedt eller ej. Men de foretrak fødevarer som hvede og havregryn tilberedt, og bananer og kalvekød råt.

Den helt rette sammensætning
Selvom børnene havde individuelle præferencer, var de på ingen måde statiske, men udviklede sig over eksperimentets løbetid. Alle børnene endte med at spise en varieret kost, hvor ingen fødevaregrupper blev undgået. I gennemsnit spiste børnene så 17% af deres energi kom fra protein (individuelt mellem 9-20 procent), 35% fra fedt og 48% fra kulhydrater.
De officielle anbefalinger i Danmark i dag siger, at børn i toårs alderen skal have omkring 15% af deres energi fra protein, 30% fra fedt og 55% fra kulhydrater. Det er altså meget tæt på det vi i dag anser som, den optimale sammensætning af kosten.

Flere af børnene havde en dårlig ernæringsmæssig status ved eksperimentets begyndelse; Fire var fejlernæret og undervægtige og fem havde rakitis (også kendt som Engelsk syge), en sygdom der skyldes mangel på D-vitamin og påvirker optaget af kalcium i knoglerne. Efter relativt kort tid på den selvvalgte kost, var alle børnene konstateret sunde og raske og røntgenbilleder viste ikke længere tegn på rakitis hos nogen af børnene. Alle voksede som forventet af sunde børn og ingen var under- eller overvægtige.

Børnene spiste efter behov
Flere observationer indikerede at børnene indtog specifikke fødevarer, for at få dækket et konkret behov; Et barn der havde alvorlig rakitis ved eksperimentets start, fik tilbudt fiskeolie på sin bakke af mad. Dette indtog drengen selv frivilligt indtil hans blodprøver og røntgenbilleder igen var normale og han ikke længere havde D-vitaminmangel. Derefter valgte han ikke igen at indtage olien. Davis observerede også at børnene spiste usædvanlige store mængder råt kød, gulerod og rødbede når de var i bedring efter mindre infektioner med feber.

De kan godt selv
Dette studie viser tydeligt, at hvis børn får tilbudt en varieret og sund kost, baseret på friske råvarer der ikke er raffinerede, så er de i stand til at spise netop de næringsstoffer og kalorier de har brug for. De har ikke brug for et heppekor, skeer der bliver til flyvemaskiner eller anden indblanding fra vores side. De kan vitterligt godt selv. Disse (stakkels) børn havde ikke engang forældre eller andre mennesker til at spejle sig i, de fik deres måltider isoleret. Alligevel havde de helt styr på, hvad var de skulle; varierede madvarer så deres krop fik alt det den skulle bruge, til at vokse sig stor og sund.

Kilder:
Davis CM. Results of the self-selection of diets by young children. Can Med Assoc J 1939;41:257–61.
Davis CM. Self selection of diet by newly weaned infants: an experimental study. Am J Dis Child 1928;36(4):651–79
STRAUSS, S., 2006. Clara M. Davis and the wisdom of letting children choose their own diets. CMAJ : Canadian Medical Association journal = journal de l’Association medicale canadienne, 175(10), pp. 1199.
Brennemann J. Vis medicatrix naturae in pediatrics. Am J Dis Child 1930;40:5–33
Share