Tag-arkiv: jern

Nyt studie: BLW er sikkert og skaber madglæde

New Zealandsk studie med 200 børn konkluderer, at det er trygt at lade småbørn spise selv, og at det ikke påvirker deres vægt hverken positivt eller negativt

Verdens første randomiserede studie* som sammenligner børn, der spiser selv med børn der bliver madet1,2 er nu færdigt.
BLISS**-studiet konkluderer, med en grundig sammenligning af skemadede og selvspisende børn, at baby-led weaning (BLW) er en sikker og forsvarlig tilgang til overgangsperioden, der fremmer madglæden, reducerer forekomsten af neofobi (frygten for nye madvarer) og kræsenhed, og forlænger tiden, hvor barnet bliver fuldammet.

Baby-led weaning er sikkert og forbundet med flere fordele
Siden bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning” udkom i 2015 er BLW blevet en mere udbredt metode i Danmark. At lade sit barn spise selv og sanse maden har vundet frem, men både forældre og sundhedspersonale har udtrykt bekymringer om, om BLW-børn får nok at spise, får dækket deres jernbehov og ikke mindst om de er i større risiko for fejlsynkninger. Dette studie er utroligt vigtigt i forhold til de bekymringer. Studiet konkluderer nemlig, at når man sammenligner gruppen af selvspisende børn med de børn der bliver madet på traditionel vis, er der ikke forskel på vækst, forekomsten af jernmangel eller antallet af kvælningsepisoder (læs mere om studiet og kvælningsrisiko her).

Der var heller ingen forskel i energiindtag mellem de to grupper. En af de største indvendinger forældre, der praktisere BLW, møder er bekymringen om, hvorvidt deres børn får nok mad. Der kan gå mange måneder før BLW-børn, lærer hvordan ”rigtig mad” skal tygges og sluges, så det ender i maven. (Samme studie har i øvrigt også vist, at det er overvurderet, hvor lang til det tager børn der får skemad at lære at spise og synke ”rigtig mad”). Når man ser på hvor næringsrig og fedtholdig modermælk er, er det ikke overraskende at BLW-børn trives og vokser som de skal. I studiet var der faktisk lidt flere BLW-børn, der faldt i kategorien overvægtige på vækstkurven, da de var 12 og 24 måneder. Denne forskel var ikke statistisk signifikant, men det tegner et godt billede af, at bekymring omkring BLW-vækst og -trivsel ikke er underbygget.
Skeptikere vil nok påpege at BLISS ikke er BLW, fordi forældrene i studiet er blevet rådgivet og vejledt i forhold til børnenes ernæring m.m., hvor mange BLW-forældre står alene. Hvis du er interesseret i at praktisere BLW, vil vi anbefale at du køber vores bog ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”, hvori vi netop, ligesom i BLISS-studiet, skriver mere uddybende om sikkerhed, ernæring og jern. Du kan købe bogen her.

BLW forebygger ikke fedme i overgangsperioden
Et britisk studie fra 2015 har fremhævet mindre overvægt som en fordel ved baby-led weaning. Det nye BLISS**-studie fra New Zealand afviser denne påstand.
Studiet fandt ikke evidens for at BLW-metoden førte til en lavere forekomst af overvægt gennem børnenes første to år. I BLISS-studiets konklusion er der ingen signifikant forskel i vægt mellem gruppen af børn der spiser selv og børn der bliver madet.
Faktisk viste studiet at forældrene til børnene der spiste selv, oplevede at børnene var mindre ”satiety responsive” (altså mindre opmærksomme på deres mæthedsfornemmelse) og mere madglade i forhold til kontrolgruppen der fik skemad. Der var altså hverken forskel på vægt eller energiindtag i de to grupper, i de første to år, og derfor ikke belæg for at sige, at BLW giver en sundere vægt i overgangsperioden.

BLW-børn ammer længere
Det har længe været en global folkesundhedsstrategi at øge længden af fuldamning, altså den tid hvor barnet udelukkende ammes, og her spiller tilgangen til overgangskosten en stor rolle.
Flere andre studier har tidligere vist en sammenhæng mellem BLW og længere fuldamning, men uden at kunne bevise årsagssammenhæng. Det kan dette studie: I BLISS-gruppen fulgte 65% WHOs retningslinjer om ikke at introducere fast føde før 26 uger (seks måneder), hvor det kun var 18% i kontrolgruppen, der ventede så længe. Medianen for introduktion af fødevarer var 22 uger i BLISS-gruppen og 17 uger i kontrolgruppen.

Baby-led weaning giver madglade og madmodige børn
Under studiet vurderede og noterede forældrene deres børns spiseadfærd. Konklusionen er, at når børn får lov til at spise selv, fremmer det madglæden (dette var dog kun signifikant ved 12 måneder) og nedsætter neofobi og kræsenhed.
Studiet konkluderer at BLW er lige så sikkert som almindelig overgangskost, og at forældre derfor uden bekymring kan vælge den metode, de ønsker for deres barn. BLW-vejen kan endog anbefales i forhold til at nedsætte fødevarefobi, fødevareafvisning og øge madglæden.
Forklaringer og noter:

* I BLISS-studiet (Baby-Led Introduction to SolidS)** er forældre til 200 børn blevet tilfældigt udvalgt til enten at praktisere en modificeret form for BLW kaldet BLISS eller almindelig overgangskost. Børnene blev derefter fulgt igennem to år. Studiets formål var at undersøge, hvordan en baby-led tilgang påvirker forekomst af overvægt, jernstatus, vækst, kvælningsrisiko og spiseadfærd.

** Forældre i BLISS-gruppen blev instrueret i, at fødevarer skulle være tilberedt, så det kunne moses mellem tungen og ganen, eller store og seje nok til at små stykker ikke bides af, når de suges og tygges, som f.eks. Strimler af kød (specielt i de tidlige måneder). Derudover blev forældrene instrueret i at til at tilbyde energitætte og jernholdige fødevarer ved hvert måltid.

 

1Taylor, R.W., Williams, S.M., Fangupo, L.J., Wheeler, B.J., Taylor, B.J., Daniels, L., Fleming, E.A., McArthur, J., Morison, B., Erickson, L.W. and Davies, R.S., 2017. Effect of a baby-led approach to complementary feeding on infant growth and overweight: a randomized clinical trial. JAMA pediatrics.

2Lakshman, R., Clifton, E.A. and Ong, K.K., 2017. Baby-Led Weaning—Safe and Effective but Not Preventive of Obesity. JAMA pediatrics.

Share

Der kommer ikke meget “rigtig mad” i maven

Nyt studie viser at børn der bliver madet med grød, næsten udelukkende får energi fra modermælk eller erstatning i starten af overgangsperioden

En er de ting der ofte bliver sat spørgsmålstegn ved, når man praktiserer BLW, er om børn på kun seks måneder er i stand til at spise mad nok selv. Mange mener, det er bedre at give mos eller grød, for at være sikker på, at barnet får noget indenbords.
Men at du mader dit barn, er ikke nogen garanti for, at han spiser en masse. Det viser et nyt studie fra New Zealand.

At spise skal læres – både med ske og uden
Småbørns maver er små, og på samme tid har de har brug for ca. tre gange så meget energi/kg. kropsvægt som et voksent menneske. Derfor har de brug for energitæt mad; mad med masser af fedt i.
Baby-led weaning bliver ofte kritiseret, netop fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved, om børn der selv spiser, er i stand til at indtage den mængde mad, de har behov for. Det kræver nemlig en del motoriske færdigheder og god koordination at tage fat i mad, føre det op til munden, tage en bid, tygge og sluge det. Alle de færdigheder skal BLW-børn øve sig på, før maden på et tidspunkt ender i maven. Mens disse nye evner bliver udviklet og styrket, får BLW-børn de kalorier de har brug for gennem mælken. Men er det nok? Har de brug for større mængder mad, end det de har evner til selv at spise?

Den generelle opfattelse er, at børn der bliver madet i høj grad får dækket deres behov for energi igennem den mad, de bliver madet med. Men hvor meget mad spiser børn der bliver madet egentlig? Netop det spørgsmål har man søgt svar på som en del af et større studie fra New Zealand. Studiet sammenligner børn, som følger en modificeret udgave af baby-led weaning (BLISS – Baby-led introduction to SolidS) med børn, der på traditionel vis bliver skemadet.
I denne undersøgelse fokuserede man på børnene i kontrolgruppen, altså de børn der fik skemad. Da børnene var syv måneder gamle, analyserede man deres energiindtag fra mos og grød.
Såkaldt ”rigtig mad” i form af grød, frugt- og grøntsagsmos, udgjorde kun fire procent af børnenes daglige energibehov1. Børnene, der var blevet madet i omkring to måneder, spiste altså stadig kun meget små mængder af den mad, de blev madet med. Hele 96 procent af energibehovet blev stadig dækket af deres mælkeindtag.

Studiet viser, at det ofte er særdeles overvurderet, hvor meget mad børn der bliver madet rent faktisk spiser. Med den viden i baghovedet, kan du roligt lade dit barn spise selv.

Husk at servere mad med jern og C-vitamin
Selvom mos og grød kun udgjorde en meget lille del af børnenes indtag af kalorier og protein, var den lille mængde rigtig mad, dog et vigtigt tilskud for at dække børnenes behov for jern (10%) og C-vitamin (11%).
Forskerne bag studiet konkluderer derfor, at forældre der ikke mader deres børn, skal være opmærksomme på at tilbyde fingermad der indeholder jern og C-vitamin.

Især jern er vigtig for børn i overgangsperioden og C-vitamin hjælper kroppen til bedre at optage jern fra vegetabilske kilder.
Jernholdige grøntsager, kød og C-vitaminholdig frugt og grønt er en vinderkombination når det kommer til optimal optagelse af jern. Hvis mor spiser mere C-vitamin, øger det i øvrigt også indholdet af vitaminet i modermælken.

De foreløbige resultater fra BLISSstudiet i New Zealand er noget af det, der er med i 2. udgave af bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Heri kan du f.eks. også finde oversigter med inspiration til jern- og C-vitaminholdige fødevarer.
Bogen udkommer d. 30.8.2016.

  1. Flett, E. (2016). What is the role of pureed foods in the diets of infants in the complementary feeding period? (Thesis, Master of Dietetics). University of Otago

 

Share