Tag-arkiv: New Zealand

Baby-led weaning øger ikke risikoen for fejlsynkning i overgangsperioden

Nyt studie slår fast: der er ikke øget kvælningsrisiko forbundet med baby-led weaning (BLW), praktiseret med visse sikkerhedsforanstaltninger*  

Verdens første randomiserede studie (læs beskrivelsen af studiet i næste afsnit) som sammenligner børn der spiser selv, med børn der bliver madet, har kortlagt antallet af fejlsynkninger og sammenlignet de to grupper. Undersøgelsen viste at der ikke, på noget tidspunkt i det første leveår, var forskel i hyppigheden af kvælningsepisoder, i Danmark ofte kaldet fejlsynkninger, mellem de to grupper1.
Forekomsten af fejlsynkninger og aktivering af brækrefleksen, blev vurderet via spørgeskema, som forældrene udfyldte da deres børn var syv, ni og 12 måneder samt daglige noter de lavede, da børnene var seks og otte måneder. I alt blev komplet data samlet for 162 børn.

Kun det andet studie i verden
En af årsagerne til, at Sundhedsstyrelsen i Danmark, på nuværende tidspunkt, ikke kan anbefale baby-led weaning, er manglende forskning i kvælningsrisikoen forbundet med metoden. Kun ét studie har tidligere sammenlignet forekomsten af såkaldte fejlsynkninger; de situationer, hvor barnet får sunket maden forkert, så det ender i luftrøret og det potentielt kan udvikle sig farligt.
Det tre år gamle studie fra New Zealand2 fandt ingen øget risiko for fejlsynkning med BLW i forhold til skemadning. Nu kommer det såkaldte BLISS-studie, også fra New Zealand, altså frem til samme resultat.

I BLISS-studiet er forældre til 200 børn blevet tilfældigt udvalgt til enten at praktisere en modificeret form for BLW kaldet BLISS (Baby-Led Introduction to SolidS) eller almindelig overgangskost. Børnene blev derefter fulgt igennem to år. Studiets formål var at undersøge, hvordan en baby-led tilgang påvirker forekomst af overvægt, jernstatus, vækst og kvælningsrisiko.
Resultaterne fra studiet er begyndt at komme og det nyeste viser altså, at der ikke, som mange ellers frygter, er større risiko for en fejlsynkning hos et barn der spiser selv end hos et barn der bliver madet.

I studiet har man kigget på både ”gagging” og ”choking”. At et barn ”gagger” betyder at barnets brækrefleks bliver aktiveret. Det er ikke en fejlsynkning, men en refleks hos barnet, som beskytter mod at få mad for langt tilbage i munden. Noget der altså vil ske for at undgå en evt. fejlsynkning; Barnet er altså ikke ved at blive kvalt. Du kan se, hvordan det ser ud, når brækrefleksen bliver aktiveret her. Brækrefleksen vil især blive aktiveret i den periode, hvor barnet er ved at vænne sig til og lære at have rigtig mad i munden.
Da børnene var seks måneder gamle var der signifikant flere episoder med en aktiveret brækrefleks i BLISS-gruppen sammenlignet med børnene der fik skemad. Dette var dog, ikke overraskende, lige omvendt da børnene var blevet otte måneder gamle. Det viser, at børn der spiser selv, hurtigt lærer at håndtere maden i munden. Børn der bliver madet skal først senere til at tilegne sig samme evner.

Fejlsynkning er ikke ualmindeligt i overgangsperioden
I både BLISS- og kontrolgruppen havde 35% oplevet at deres børn havde fejlsunket (defineret som at barnet hostede, gispede eller blev helt stille) enten mad eller væske.
Kun tre af fejlsynkningerne havde været så alvorlige at barnet efterfølgende var blevet tilset af en læge. To børn havde fået mælk i den gale hals og det tredje barn var i BLISS-gruppen: her havde en forælder puttet mad i munden på barnet. Det var klart imod de retningslinjerne forældrene havde fået og imod retningslinjerne for BLW generelt.
Kun 23% af alle fejlsynkningerne involverede mad fra studiets liste over fødevarer som anses for at være forbundet med en øget kvælningsrisiko. Studiet viser altså også klart, at en kvælningsepisode kan involvere en bred vifte af forskellige fødevarer og endda væsker. Studiets forskere konkluderer derfor også, at det ikke er muligt at undgå alle fødevarerelaterede kvælningsrisici, uanset hvordan man introducerer mad i overgangsperioden.
Forskerne bag studiet understreger dog, at det er vigtigt at forældre, uanset metode, følger de sikkerhedsprincipper der blev givet til forældre i BLISS-gruppen*, og at alle lærer at håndtere en eventuel kvælningsepisode.

*Forældre i BLISS-gruppen blev bl.a. instrueret i at kun at tilbyde blød mad (defineret som mad der er tilberedt, så det kan moses mellem tungen og ganen), altid lade barnet selv tage mad i munden, tilbyde mad i stykker større end barnets hånd og kun tilbyde mad når barnet sad ret op (altså ikke tilbagelænet).

1Fangupo, L. J., Heath, A.-L. M., Williams, S. M., Erickson Williams, L. W., Morison, B. J., Fleming, E. A., … Taylor, R. W. (2016). A Baby-Led Approach to Eating Solids and Risk of Choking. Pediatrics, 138(4). http://doi.org/10.1542/peds.2016-0772

2CAMERON, S.L., TAYLOR, R.W. and HEATH, A.L., 2013. Parent-led or baby-led? Associations between complementary feeding practices and health-related behaviours in a survey of New Zealand families. BMJ open, 3(12), pp. e003946-2013-003946

Her kan du se Falcks video om 1. hjælp til småbørn der har fået noget galt i halsen

Share

Der kommer ikke meget “rigtig mad” i maven

Nyt studie viser at børn der bliver madet med grød, næsten udelukkende får energi fra modermælk eller erstatning i starten af overgangsperioden

En er de ting der ofte bliver sat spørgsmålstegn ved, når man praktiserer BLW, er om børn på kun seks måneder er i stand til at spise mad nok selv. Mange mener, det er bedre at give mos eller grød, for at være sikker på, at barnet får noget indenbords.
Men at du mader dit barn, er ikke nogen garanti for, at han spiser en masse. Det viser et nyt studie fra New Zealand.

At spise skal læres – både med ske og uden
Småbørns maver er små, og på samme tid har de har brug for ca. tre gange så meget energi/kg. kropsvægt som et voksent menneske. Derfor har de brug for energitæt mad; mad med masser af fedt i.
Baby-led weaning bliver ofte kritiseret, netop fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved, om børn der selv spiser, er i stand til at indtage den mængde mad, de har behov for. Det kræver nemlig en del motoriske færdigheder og god koordination at tage fat i mad, føre det op til munden, tage en bid, tygge og sluge det. Alle de færdigheder skal BLW-børn øve sig på, før maden på et tidspunkt ender i maven. Mens disse nye evner bliver udviklet og styrket, får BLW-børn de kalorier de har brug for gennem mælken. Men er det nok? Har de brug for større mængder mad, end det de har evner til selv at spise?

Den generelle opfattelse er, at børn der bliver madet i høj grad får dækket deres behov for energi igennem den mad, de bliver madet med. Men hvor meget mad spiser børn der bliver madet egentlig? Netop det spørgsmål har man søgt svar på som en del af et større studie fra New Zealand. Studiet sammenligner børn, som følger en modificeret udgave af baby-led weaning (BLISS – Baby-led introduction to SolidS) med børn, der på traditionel vis bliver skemadet.
I denne undersøgelse fokuserede man på børnene i kontrolgruppen, altså de børn der fik skemad. Da børnene var syv måneder gamle, analyserede man deres energiindtag fra mos og grød.
Såkaldt ”rigtig mad” i form af grød, frugt- og grøntsagsmos, udgjorde kun fire procent af børnenes daglige energibehov1. Børnene, der var blevet madet i omkring to måneder, spiste altså stadig kun meget små mængder af den mad, de blev madet med. Hele 96 procent af energibehovet blev stadig dækket af deres mælkeindtag.

Studiet viser, at det ofte er særdeles overvurderet, hvor meget mad børn der bliver madet rent faktisk spiser. Med den viden i baghovedet, kan du roligt lade dit barn spise selv.

Husk at servere mad med jern og C-vitamin
Selvom mos og grød kun udgjorde en meget lille del af børnenes indtag af kalorier og protein, var den lille mængde rigtig mad, dog et vigtigt tilskud for at dække børnenes behov for jern (10%) og C-vitamin (11%).
Forskerne bag studiet konkluderer derfor, at forældre der ikke mader deres børn, skal være opmærksomme på at tilbyde fingermad der indeholder jern og C-vitamin.

Især jern er vigtig for børn i overgangsperioden og C-vitamin hjælper kroppen til bedre at optage jern fra vegetabilske kilder.
Jernholdige grøntsager, kød og C-vitaminholdig frugt og grønt er en vinderkombination når det kommer til optimal optagelse af jern. Hvis mor spiser mere C-vitamin, øger det i øvrigt også indholdet af vitaminet i modermælken.

De foreløbige resultater fra BLISSstudiet i New Zealand er noget af det, der er med i 2. udgave af bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Heri kan du f.eks. også finde oversigter med inspiration til jern- og C-vitaminholdige fødevarer.
Bogen udkommer d. 30.8.2016.

  1. Flett, E. (2016). What is the role of pureed foods in the diets of infants in the complementary feeding period? (Thesis, Master of Dietetics). University of Otago

 

Share

BLW- og skebørn sammenlignes i New Zealand

Et New Zealandsk studie følger 200 børn for at se på overvægt, jernstatus, vækst og evnen til selv at regulere mængden af mad. De første resultater er netop kommet

Hvad er egentlig forskellen på BLW- og skemadede børn? En gruppe forskere på University of Otago i New Zealand, følger 200 børn igennem to år, for at se på, om BLW medfører bedre selvregulering af energiindtag og forhindrer udviklingen af overvægt uden uhensigtsmæssigt at påvirke jernstatus og vækst. De første delresultater af studiet er lige blevet offentliggjort1.

En specialestuderende på det New Zealandske Universitet har set på, hvad børnene spiste, hvor meget energi og hvilke næringsstoffer der var i maden. De 123 børn i undersøgelsen var 12 måneder gamle.
Børnene der spiste selv og børnene der blev madet indtog samme kombination af næringsstoffer. Det er opsigtsvækkende fordi, det netop viser, at børn sagtens selv kan regulere og dække deres behov for vitaminer og mineraler, uden en forælder der kontrollerer og styrer, hvad de skal spise. Derudover viste resultaterne at BLW-børnene (i studiet kaldet BLISS-gruppen (Baby-Led Introduction to SolidS) blev eksponeret mere for ikke-søde grøntsager, protein der ikke kom fra kød og for mad med mere ”klumpet konsistens”. Derimod blev de mindre udsat for salte fødevarer, sammenlignet med kontrolgruppen. BLW forældre bekymrer sig ofte over, hvor meget salt deres børn bliver udsat for, fordi de får familiens mad serveret fra starten. Derfor var det meget overraskende, at det faktisk er skemadede børn, der får mest salt i deres mad.

Det første af sin slags
I tidligere studier af BLW, har man fundet testpersoner/-børn ud af en gruppe der allerede praktiserede BLW. Studiet i New Zealand er helt anderledes. Det nye studie er et såkaldt RCT (Randomized Controlled Trial), hvilket betyder, at alle børn/forældre er tilfældigt udvalgt, og altså ikke forældre der på forhånd har haft en præference om at praktisere BLW eller ej. Der er to grupper af børn: 100 hvis forældre er blevet instrueret i at følge en modificeret udgave af BLW* og 100 hvis forældre følger en normal overgangskost med mos og grød. Børnene bliver fulgt igennem de første to leveår.

Ved denne første sammenligning af de to grupper, er det også kommet frem at BLW/BLISS-børnene blev fuldammet i længere tid (gennemsnitligt 24 uger mod 17 uger i kontrolgruppen) og at flere fortsat ammede ved etårsalderen end i kontrolgruppen. WHO og internationale børneernæringseksperter anbefaler fuldamning i 26 uger og supplerende amning op til toårsalderen. Derudover blev børnene i BLISS gruppen introduceret til fast føde senere, og var mindre tilbøjelige til at blive tilbudt kommerciel babymad.

Ingen forskel på kræsenhed
I gruppen af etårige børn, fandt den specialestuderende ingen forskel på børnenes accept af forskellige fødevarer. BLW-børnene var dog generelt eksponeret for en bredere vifte af smag og teksturer end kontrolgruppen og havde tendens til i lidt højere grad at acceptere ”klumpede” fødevarer.
Studiet konkluderer, at det stadig er uvidst, hvordan børnenes fødevarevalg vil blive senere i barndommen. Det er nemlig ikke overraskende, at både BLW- og skemadede børn er interesserede i nye fødevarer ved 12 måneder. I den alder er børn nemlig stadig meget åbne for nye smagsoplevelser.
Det er først i løbet af børnenes andet leveår, de bliver konsekvent mere mistroiske overfor nye og ukendte madvarer. Denne fase kaldes den neofobiske fase og er en helt naturlig del af sunde børns udvikling. Ud fra princippet om, at ukendt mad i store mængder kan være farligt har forsigtigheden omkring nye fødevarer beskyttet fortidens små børn imod at blive syge af at spise potentielt giftig mad eller farlige planter.
Der er dog også et forbehold i spørgsmålet om kræsehed, som ligger i den måde studiet er bygget op på; Forældrene er bare blevet spurgt om deres børn kunne lide nogle forskellige fødevarer f.eks. broccoli, tomat og kylling – i en ikke defineret form/konsistens. Hvis børn er vant til at få forskellige madvarer pureret vil accepten af dem givetvis være ret høj. Problemet er, at andre studier viser, at accept af grøntsagsmos ikke nødvendigvis fører til accept af grøntsagen i dens hele form (den form barnet senere forventes at spise). Én undersøgelse viste, at når et barn får en ny frugt- eller grøntsagemos øger det barnets accept af andre fødevarer fremstillede på samme måde; altså andre purerede grøntsager eller frugter. Men det påvirkede ikke barnets accept af den samme frugt eller grøntsag serveret på en anden måde f.eks. let blendet eller klumpet2
Det er altså sådan, at børn der har fået blendet og most mad, faktisk skal lære at spise og blive fortrolige med alle fødevarerne igen, når de skal til at spise rigtig mad. Her har BLW-børn den klare fordel, at de fra start kender og spiser som resten af familien.

BLISS-studiet vil undersøge børnene igen når de er 2 år gamle. Her bliver det rigtigt interessant at se, hvordan introduktionen af mad har påvirket de forskellige børns accept af forskellige fødevarer.

* Forældre i BLISS-gruppen blev instrueret i at kun at tilbyde blød mad der ikke udgjorde en kvælningsrisiko og de modtog aldersspecifik rådgivning omkring fødevarer med høj kvælning risiko. Derudover blev forældrene instrueret i at til at tilbyde energitætte og jernholdige fødevarer ved hvert måltid.

  1. Brittany Jane, M. (2015). Does a ‘baby-led’ approach to complementary feeding have an impact on intake of selected nutrients, food preference and food variety in 12 month old infants? (Thesis, Master of Science). University of Otago. Permanent link to OUR Archive version: http://hdl.handle.net/10523/5736
  2. Birch LL, Gunder L, Grimm-Thomas K, Laing DG. Infants’ consumption of a new food enhances acceptance of similar foods. Appetite. 1998;30(3):283-295.)

Link til BLISS-studiet

Share