Tag-arkiv: skemad

Myten om det åbne vindue

Mange forældre har hørt fra sundhedsplejersker, familie eller venner, at børn mister interessen for ”rigtig mad”, hvis de ikke får det tilbudt, før de fylder seks måneder. De siger, der er et såkaldt ”åbent vindue” for, hvornår småbørn kan introduceres for mad.

– Hvis du venter for længe med at tilbyde barnet mad, vil det ikke være interesseret i rigtig mad.
Det hører du måske i dit netværk eller læser på Internettet.
Mange taler om ”det åbne vindue” som en bestemt periode, hvor dit lille barn er interesseret i og klar til at begynde på at spise. Tidspunktet er oftest, når barnet er omkring fire til fem måneder.
På samme tid anbefaler både WHO og Sundhedsstyrelsen i Danmark dog, at man skal vente med at introducere andet end mælk, til barnet er blevet seks måneder.
Hvad er baggrunden for historien om ”det åbne vindue”? I denne blog vil vi komme omkring, forskellige årsager til påstanden om, at børn mister interessen for fast føde, hvis man følger anbefalingerne og fuldammer/giver flaske de første seks måneder af barnets liv.

Børn under fem måneder accepterer skeen bedre
– Se nu kommer flyveren. Åbn munden. Flyveren kommer med mad!
Med stort smil, ske der leger flyver og motorlyde på læberne, prøver en ivrig forælder at få sit modvillige barn til at tage skeen med grød i munden.
Tal fra en stor britisk undersøgelse (Infant Feeding Survey)1 viser, at gennemsnitligt 11% af alle mødre rapporterede vanskeligheder i forbindelse med introduktion af fast føde. Undersøgelsen, som bliver lavet i Storbritannien hver 5. år, er baseret på spørgeskemaer fra over 10.000 forældre (mødre).

Men samme studie viser også, at det langt fra er en skrøne, at flere forældre oplever, at deres børn afviser skeen, når de introducerer fast føde til deres børn på seks måneder, sammenlignet med forældre der gør det tidligere; Infant Feeding Survey viser nemlig, at problemer, som f.eks. manglende interesse for at spise fast føde, forekommer langt hyppigere end hos gennemsnittet i gruppen af børn, der var fem til seks måneder og over seks måneder, når de fik tilbudt fast føde. Her rapporterede hele 17% af forældrene, at de oplevede problemer.

Hvad er årsagen til denne store forskel? Det er vigtigt at se på, hvad der ligger bag tallene, og ikke blot konkludere, at fordi det er sværere for forældrene at få børnene til at spise, når de er seks måneder, skal børnene have mad tidligere end de officielle anbefalinger siger.
Den gruppe forældre, der meldte om færrest problemer i forbindelse med at introducere fast føde til deres børn, var de forældre, der gav mad til deres børn allerede da børnene var mellem tre og fire måneder gamle. I denne gruppe var det kun 7% af forældrene, der oplevede modstand eller andre problemer.

Hvad viser disse tal? At børn skal have fast føde tidligt for at mindske udfordringerne med, at børn på seks måneder afviser skeen? I så fald må vi konkludere, at spædbørn skal starte på fast føde allerede, når de er tre måneder, for der protesterer de tydeligvis mindst.

Men man kan også argumentere for, at børn på tre og fire måneder ikke er udviklet nok motorisk og kognitivt til at protestere. Et så lille barn vil ikke være i stand til hverken at synke eller spytte mos ud bevidst. Det vil ikke være i stand til at skubbe skeen væk, og barnet vil givetvis ikke have meget forståelse eller bevidsthed om situationen.

Studiet måler forældrenes ”problem”, ikke børnenes
Det er også vigtigt at undersøge, om de ”problemer” forældrene oplever, reelt er problemer, og om de har nogle negative konsekvenser for barnet.

Det kan være frustrerende, når vores børn protesterer og sætter deres vilje igennem, både når det gælder om at komme hurtigt ud af døren, at få en ren ble, eller at spise den mad vi giver dem.
Men det er ikke det samme, som at det har uhensigtsmæssige konsekvenser for vores børns sundhed, at de ikke bare passivt åbner munden og tager skeen. Børn på seks måneder er blevet mobile, de kan sidde op og deltage aktivt i et væld af aktiviteter. De er små forskere, der undersøger alt de kan få deres fingre i.
Studiet her viser altså reelt kun, at ældre børn har et langt større behov for autonomi og kan kommunikere dette klart til deres forældre.
Der er ikke nogen forskning, der viser, at der skulle være negative konsekvenser i forhold til f.eks. senere kræsenhed eller spisemønstre, forbundet med at vente med at introducere fast føde til barnet er et halvt år. Tværtimod viser den eneste kohorteundersøgelse, (en gruppe personer fulgt over tid) der har fulgt BLW-børn samt børn, der fik skemad, at der var sammenhæng mellem tidlig introduktion af mad og øget kræsenhed, når børnene var 18-24 måneder.
Mindre kræsenhed var derimod forbundet med ”less maternal control” altså mindre kontrollerende mødre samt længere varighed af amning.2

”Det åbne vindue” er altså ikke blot en skrøne. Men hvis du vælger at følge anbefalingerne fra WHO og Sundhedsstyrelsen om at vente til barnet er seks måneder, kan du jo overveje at lade barnet spise selv.
Læs mere om stressfri introduktion af mad vha. baby-led weaning her.
Læs evt. mere om, hvorfor du skal vente i denne blog.

1McAndrew, F., Thompson, J., Fellows, L., Large, A., Speed, M. and Renfrew, M.J., 2012. Infant feeding survey 2010. Leeds: Health and Social Care Information Centre.

2Brown, A., and M. D. Lee. “Early influences on child satiety‐responsiveness: the role of weaning style.” Pediatric obesity 10.1 (2015): 57-66.

Share

Baby-led weaning øger ikke risikoen for fejlsynkning i overgangsperioden

Nyt studie slår fast: der er ikke øget kvælningsrisiko forbundet med baby-led weaning (BLW), praktiseret med visse sikkerhedsforanstaltninger*  

Verdens første randomiserede studie (læs beskrivelsen af studiet i næste afsnit) som sammenligner børn der spiser selv, med børn der bliver madet, har kortlagt antallet af fejlsynkninger og sammenlignet de to grupper. Undersøgelsen viste at der ikke, på noget tidspunkt i det første leveår, var forskel i hyppigheden af kvælningsepisoder, i Danmark ofte kaldet fejlsynkninger, mellem de to grupper1.
Forekomsten af fejlsynkninger og aktivering af brækrefleksen, blev vurderet via spørgeskema, som forældrene udfyldte da deres børn var syv, ni og 12 måneder samt daglige noter de lavede, da børnene var seks og otte måneder. I alt blev komplet data samlet for 162 børn.

Kun det andet studie i verden
En af årsagerne til, at Sundhedsstyrelsen i Danmark, på nuværende tidspunkt, ikke kan anbefale baby-led weaning, er manglende forskning i kvælningsrisikoen forbundet med metoden. Kun ét studie har tidligere sammenlignet forekomsten af såkaldte fejlsynkninger; de situationer, hvor barnet får sunket maden forkert, så det ender i luftrøret og det potentielt kan udvikle sig farligt.
Det tre år gamle studie fra New Zealand2 fandt ingen øget risiko for fejlsynkning med BLW i forhold til skemadning. Nu kommer det såkaldte BLISS-studie, også fra New Zealand, altså frem til samme resultat.

I BLISS-studiet er forældre til 200 børn blevet tilfældigt udvalgt til enten at praktisere en modificeret form for BLW kaldet BLISS (Baby-Led Introduction to SolidS) eller almindelig overgangskost. Børnene blev derefter fulgt igennem to år. Studiets formål var at undersøge, hvordan en baby-led tilgang påvirker forekomst af overvægt, jernstatus, vækst og kvælningsrisiko.
Resultaterne fra studiet er begyndt at komme og det nyeste viser altså, at der ikke, som mange ellers frygter, er større risiko for en fejlsynkning hos et barn der spiser selv end hos et barn der bliver madet.

I studiet har man kigget på både ”gagging” og ”choking”. At et barn ”gagger” betyder at barnets brækrefleks bliver aktiveret. Det er ikke en fejlsynkning, men en refleks hos barnet, som beskytter mod at få mad for langt tilbage i munden. Noget der altså vil ske for at undgå en evt. fejlsynkning; Barnet er altså ikke ved at blive kvalt. Du kan se, hvordan det ser ud, når brækrefleksen bliver aktiveret her. Brækrefleksen vil især blive aktiveret i den periode, hvor barnet er ved at vænne sig til og lære at have rigtig mad i munden.
Da børnene var seks måneder gamle var der signifikant flere episoder med en aktiveret brækrefleks i BLISS-gruppen sammenlignet med børnene der fik skemad. Dette var dog, ikke overraskende, lige omvendt da børnene var blevet otte måneder gamle. Det viser, at børn der spiser selv, hurtigt lærer at håndtere maden i munden. Børn der bliver madet skal først senere til at tilegne sig samme evner.

Fejlsynkning er ikke ualmindeligt i overgangsperioden
I både BLISS- og kontrolgruppen havde 35% oplevet at deres børn havde fejlsunket (defineret som at barnet hostede, gispede eller blev helt stille) enten mad eller væske.
Kun tre af fejlsynkningerne havde været så alvorlige at barnet efterfølgende var blevet tilset af en læge. To børn havde fået mælk i den gale hals og det tredje barn var i BLISS-gruppen: her havde en forælder puttet mad i munden på barnet. Det var klart imod de retningslinjerne forældrene havde fået og imod retningslinjerne for BLW generelt.
Kun 23% af alle fejlsynkningerne involverede mad fra studiets liste over fødevarer som anses for at være forbundet med en øget kvælningsrisiko. Studiet viser altså også klart, at en kvælningsepisode kan involvere en bred vifte af forskellige fødevarer og endda væsker. Studiets forskere konkluderer derfor også, at det ikke er muligt at undgå alle fødevarerelaterede kvælningsrisici, uanset hvordan man introducerer mad i overgangsperioden.
Forskerne bag studiet understreger dog, at det er vigtigt at forældre, uanset metode, følger de sikkerhedsprincipper der blev givet til forældre i BLISS-gruppen*, og at alle lærer at håndtere en eventuel kvælningsepisode.

*Forældre i BLISS-gruppen blev bl.a. instrueret i at kun at tilbyde blød mad (defineret som mad der er tilberedt, så det kan moses mellem tungen og ganen), altid lade barnet selv tage mad i munden, tilbyde mad i stykker større end barnets hånd og kun tilbyde mad når barnet sad ret op (altså ikke tilbagelænet).

1Fangupo, L. J., Heath, A.-L. M., Williams, S. M., Erickson Williams, L. W., Morison, B. J., Fleming, E. A., … Taylor, R. W. (2016). A Baby-Led Approach to Eating Solids and Risk of Choking. Pediatrics, 138(4). http://doi.org/10.1542/peds.2016-0772

2CAMERON, S.L., TAYLOR, R.W. and HEATH, A.L., 2013. Parent-led or baby-led? Associations between complementary feeding practices and health-related behaviours in a survey of New Zealand families. BMJ open, 3(12), pp. e003946-2013-003946

Her kan du se Falcks video om 1. hjælp til småbørn der har fået noget galt i halsen

Share

Der kommer ikke meget “rigtig mad” i maven

Nyt studie viser at børn der bliver madet med grød, næsten udelukkende får energi fra modermælk eller erstatning i starten af overgangsperioden

En er de ting der ofte bliver sat spørgsmålstegn ved, når man praktiserer BLW, er om børn på kun seks måneder er i stand til at spise mad nok selv. Mange mener, det er bedre at give mos eller grød, for at være sikker på, at barnet får noget indenbords.
Men at du mader dit barn, er ikke nogen garanti for, at han spiser en masse. Det viser et nyt studie fra New Zealand.

At spise skal læres – både med ske og uden
Småbørns maver er små, og på samme tid har de har brug for ca. tre gange så meget energi/kg. kropsvægt som et voksent menneske. Derfor har de brug for energitæt mad; mad med masser af fedt i.
Baby-led weaning bliver ofte kritiseret, netop fordi der bliver sat spørgsmålstegn ved, om børn der selv spiser, er i stand til at indtage den mængde mad, de har behov for. Det kræver nemlig en del motoriske færdigheder og god koordination at tage fat i mad, føre det op til munden, tage en bid, tygge og sluge det. Alle de færdigheder skal BLW-børn øve sig på, før maden på et tidspunkt ender i maven. Mens disse nye evner bliver udviklet og styrket, får BLW-børn de kalorier de har brug for gennem mælken. Men er det nok? Har de brug for større mængder mad, end det de har evner til selv at spise?

Den generelle opfattelse er, at børn der bliver madet i høj grad får dækket deres behov for energi igennem den mad, de bliver madet med. Men hvor meget mad spiser børn der bliver madet egentlig? Netop det spørgsmål har man søgt svar på som en del af et større studie fra New Zealand. Studiet sammenligner børn, som følger en modificeret udgave af baby-led weaning (BLISS – Baby-led introduction to SolidS) med børn, der på traditionel vis bliver skemadet.
I denne undersøgelse fokuserede man på børnene i kontrolgruppen, altså de børn der fik skemad. Da børnene var syv måneder gamle, analyserede man deres energiindtag fra mos og grød.
Såkaldt ”rigtig mad” i form af grød, frugt- og grøntsagsmos, udgjorde kun fire procent af børnenes daglige energibehov1. Børnene, der var blevet madet i omkring to måneder, spiste altså stadig kun meget små mængder af den mad, de blev madet med. Hele 96 procent af energibehovet blev stadig dækket af deres mælkeindtag.

Studiet viser, at det ofte er særdeles overvurderet, hvor meget mad børn der bliver madet rent faktisk spiser. Med den viden i baghovedet, kan du roligt lade dit barn spise selv.

Husk at servere mad med jern og C-vitamin
Selvom mos og grød kun udgjorde en meget lille del af børnenes indtag af kalorier og protein, var den lille mængde rigtig mad, dog et vigtigt tilskud for at dække børnenes behov for jern (10%) og C-vitamin (11%).
Forskerne bag studiet konkluderer derfor, at forældre der ikke mader deres børn, skal være opmærksomme på at tilbyde fingermad der indeholder jern og C-vitamin.

Især jern er vigtig for børn i overgangsperioden og C-vitamin hjælper kroppen til bedre at optage jern fra vegetabilske kilder.
Jernholdige grøntsager, kød og C-vitaminholdig frugt og grønt er en vinderkombination når det kommer til optimal optagelse af jern. Hvis mor spiser mere C-vitamin, øger det i øvrigt også indholdet af vitaminet i modermælken.

De foreløbige resultater fra BLISSstudiet i New Zealand er noget af det, der er med i 2. udgave af bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Heri kan du f.eks. også finde oversigter med inspiration til jern- og C-vitaminholdige fødevarer.
Bogen udkommer d. 30.8.2016.

  1. Flett, E. (2016). What is the role of pureed foods in the diets of infants in the complementary feeding period? (Thesis, Master of Dietetics). University of Otago

 

Share