Tag-arkiv: sundhedsstyrelsen

De officielle anbefalinger og BLW

Følgende er et uddrag af kapitel 8 i 2. udgave af bogen “Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”. Teksten handler om de officielle anbefalinger for introduktion af mad til børn i et historisk perspektiv

Historisk set har mange af de anbefalinger om overgangskosten, som Sundhedsstyrelsen har givet, været baseret på tradition, kultur og selvfølgelig mange års erfaring med børns trivsel. Der har manglet forskning på området, og rådene til overgangskosten har derfor været meget forskellige, selv de europæiske lande imellem.

Udover de kulturelle forskelle baseret på landenes traditioner, er der også noget, som tyder på, at anbefalingerne har lagt sig tæt op af, hvad der rent praktisk har kunnet fungere for de danske børnefamilier: I 1967 havde næsten alle kvindelige lønmodtagere ret til 14 ugers barselsorlov. På det tidspunkt lød anbefalingen, at babyer skal starte overgangskost, når de bliver tre måneder. Omkring 1980 blev anbefalingerne ændret, så man nu skulle begynde på mos og grød, når barnet var fire til seks måneder. Næsten samtidigt, i 1984, blev barselsorloven udvidet fra de cirka tre måneder til lige knap seks måneder. I 2002 blev anbefalingerne igen ændret, så der kom mere fokus på, at man gerne skal amme indtil seks måneder. Samme år blev orlovsretten udvidet til de nuværende 52 uger. Hvad enten det er tilfældigt eller ej, er det i hvert fald heldigt, at anbefalingerne ikke har været helt umulige for de danske forældre at følge rent praktisk.

Nye forskningsprojekter og deres resultater begynder at tegne et klarere billede af, hvilken kost og praksis der fremmer børns udvikling, trivsel og sunde spisevaner nu og i fremtiden. I starten af 2015 ændrede Sundhedsstyrelsen i Danmark igen deres anbefalinger. Nu bliver de i stigende grad baseret på den voksende mængde forskning, som er ved at være på området. Noget af det, der blev ændret, var anbefalinger omkring komælk og jerntilskud i barnets første leveår. Det er sket på baggrund af veldokumenteret ny viden.
De nye anbefalinger har også fokus på ny og vigtig viden om børns madpræferencer, og hvordan de bliver udviklet og påvirket. Meget relevant i forhold til BLW har anbefalingerne endelig også fokus på vigtigheden af aktivt at inddrage børnene selv i deres møde med mad. Det betyder, at Sundhedsstyrelsen nu siger, at barnet gerne må spise med fingrene, når han ”viser lyst til det.” Man anbefaler dog stadig en overgangskost, hvor forældrene starter med at give skemad, som så gradvis bliver grovere. Det hænger givetvis sammen med, at langt de fleste forældre (70 procent i Danmark) stadig begynder at introducere mad, når barnet er mellem fire og seks måneder, og at rådene derfor overvejende er baseret på en tidlig opstart.

Fra flydende kost til familiens mad
Vælling har igennem årtier været en væsentlig del af små børns kost, også i Danmark. De tidligste opskrifter man har fundet på vælling er fra 1925, og de har næsten ikke ændret sig i de knap 100 år, der er gået siden. Vælling er i dag, som dengang, en tynd grød af f.eks. majsmel og mælk, som børnene kan drikke i en flaske eller få på en ske. I dag kan du også købe færdiglavet vælling, der bare skal blandes med lidt vand og varmes op. Den danske sundhedsstyrelse anbefaler, at man kun giver vælling i meget kort tid og understreger, at det er bedre i stedet at give modermælk eller modermælkserstatning. Sundhedsstyrelsen skriver dog, at vælling kan bruges som en slags ”opvarmning” til den første grød.

Grød har altid været anbefalet til små børn. Men grød har også tidligere i langt højere grad været en naturlig del af hele familiens kost, end det er i dag. I dag laver forældre ofte grød til deres børn, fordi det er det, vi har fået at vide, de skal have. Og så spiser vi selv noget andet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du efter en periode med grød og mos, langsomt begynder at servere mad med mere klumpet og tyk konsistens, for til sidst at lade børnene spise en variation af familiens mad, når barnet er blevet ni måneder.

Det er meget anderledes i England, hvor myndighederne anbefaler, at du giver barnet fingermad og mulighed for selv at spise, når han er seks måneder. I de engelske anbefalinger bliver det pointeret, at det er en betydelig del af børns motoriske udvikling, at de får lov til at øve sig på at tygge fra begyndelsen. Den engelske sundhedsstyrelse tager udgangspunkt i barnets udvikling og anbefaler, at børn begynder at spise, når de kan sidde op og selv holde deres hoved og kan koordinere, så de er i stand til at samle maden op og putte den i munden. De samme principper som gælder for BLW. I England bliver der også lagt vægt på, at barnet skal have lov til selv at røre og udforske maden.

Det er stadigvæk langt fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger her i Danmark. Her bliver mad hovedsageligt set som noget, forældre skal styre, hvor barnet har en mere passiv rolle i de første par måneder. Det skal dog nævnes, at Sundhedsstyrelsen, netop i deres nyeste anbefalinger, i større grad lægger vægt på overgangsfasen som en vigtig tid, hvor forældre skal være lydhøre over for barnets signaler, så barnet får en positiv oplevelse i mødet med mad.

Hvis du føler dig usikker på, om du skal vælge baby-led weaning, kan det være en hjælp at huske på, at det at give skemad ikke er en anbefaling, der er bakket op af et eneste videnskabeligt studie, og at du dermed ikke går imod evidensbaserede anbefalinger, men snarere anbefalinger baseret på kultur og tradition. Som forældre er vores børns trivsel helt central, og vi vil selvfølgelig være sikre på, at de får alle de nødvendige næringsstoffer, som er så vigtige for optimal sundhed og udvikling. Der er forskning, der viser, at børn skal begynde at have næringsstoffer ud over det, der er i mælken fra omkring seks måneder. Men WHO anbefaler, at fast føde bliver introduceret i forholdsvis små mængder mellem seks og otte måneder.

Det der er vigtigt, når du praktiserer BLW, er at din søn viser interesse for mad, og at du ser, at han løbende udvikler sin evne til at spise og synke mere og mere fast føde. Derimod skal du ikke forvente, at han spiser lige så meget fast føde som børn, der får mos og grød, for det gør BLW-børn ikke de første par måneder.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig forskning af høj kvalitet, til at Sundhedsstyrelsen kan anbefale baby-led weaning. Det er ikke det samme som, at de fraråder forældre at bruge metoden (som de f.eks. har gjort med den restriktive kost foreslået i bogen En Kernesund Familie).

Sundhedsstyrelsen har et stort ansvar overfor befolkningen, og de officielle anbefalinger bør ikke ændres uden, at der foreligger solide videnskabelige resultater. Skemadning er det der er praksis historisk og i dag, og det er derfor op til forskere at vise, at BLW-metoden er bedre, eller lige så sikker som madning, før en organisation som Sundhedsstyrelsen kan anbefale det. På nuværende tidspunkt anerkender de, at metoden potentielt set har positive effekter, men efterlyser mere forskning på området.

Hvis du har lyst til at læse hele bogen om baby-led weaning, kan du købe den her.

Share